lørdag den 9. april 2022

Rita Bording, Hillerød 1914-2022

https://www.sn.dk/hilleroed-kommune/debat-vaerdig-afsked-med-107-aarig/ DEBAT: Værdig afsked med 107-årig Rita Bording gik bort den 9. februar i en alder af 107 år. Nu roser hendes datter personalet på Bauneparken for deres omsorgsfulde pleje af hendes mor. Modelfoto Rita Bording gik bort den 9. februar i en alder af 107 år. Nu roser hendes datter personalet på Bauneparken for deres omsorgsfulde pleje af hendes mor. Modelfoto Af Martin Warming 14. februar 2022, 17:30 | Opdateret 15. februar 2022, 11:26 Del på Facebook Del på Twitter Del på Linkedin Del via email Print Af Gunver Bording, Petersborgvej 25A, 3400 Hillerød “Ældreplejen er presset, og der mangler tid og overskud til at tage sig ordentligt af den enkelte borger”. Det er ofte den slags historier, man hører om i medierne, når ældreplejen i Danmark er til debat. Nu vil jeg gerne dele historien om min mor – en historie, der vidner om, at der stadig er tid til kærlig og omsorgsfuld pleje trods en travl hverdag, takket være personalet på Bauneparken Plejecenter i Skævinge. Da min mor i en alder af 103 skulle flytte på plejehjem, var hun ked af det – ked af at skulle forlade sin lejlighed gennem 40 år. Men ret hurtigt stod det klart, at hun blomstrede op og fandt sig godt til rette på Bauneparken – både fordi hun socialt befandt sig godt blandt de andre beboere, men også fordi personalet mødte hende og os pårørende med en hjertevarme og fornemmelsen af, at der var tid til at sikre, at min mor befandt sig godt. For som min mor hele tiden sagde: ”Personalet er SÅ søde”. Det er jeg ikke i tvivl om, at hun mente. Den 9. februar gik min mor bort i en alder af 107. Personalet på Bauneparken var også i hendes sidste tid utrolig professionelle, respektfulde og fulde af omsorg over for både min mor og for os pårørende. Min mors sidste fire år blev rigtig gode og med masser af gode minder – og hun fik en værdig afslutning på et langt liv. En stor tak og ros skal lyde til personalet på Bauneparken Plejecenter i Skævinge. LÆS MERE