søndag den 26. oktober 2014

Politiken-tema 3: Gerda på 108 år

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2433505/gerda-paa-108-aar-jeg-blev-foerst-gammel-som-95-aarig/

SUNDHED 

Gerda på 108 år: »Jeg blev først gammel som 95-årig«

Datteren døde af alderdom. Som 85-årig. Mød 108-årige Gerda Muff, der vil »have det hele med«.

 
GEM TIL LISTE
 
Line Felholt
LINE FELHOLT
»Der er noget spændende i at få det hele med«, siger Gerda Muff.
En let grålig hinde har lagt sig over hendes 108-årige pupiller, men skarpheden og gnisten sidder netop dér. I hendes øjne.
Selv konstateringen af datterens død for blot to måneder siden får et fattet og afklaret blik med på vejen. Hun døde som 85-årig. Tre år ældre end den middellevetid, som danske kvinder kan forvente i dag.
»Jeg er bare glad for, at jeg fik 85 år med Helen«, siger Gerda Muff, der havde datteren fra spæd til alderdom.
Hvorfor lige præcis Gerda Muff skal blive så gammel, er der ingen åbenlys forklaring på. Hun er ikke ud af nogen specielt langtlevende familie. Hendes far var skomager og leverede støvler til Christian X, og moderen var efter sigende »en rigtig rødstrømpe«, før den slags fandtes.
»Hun sagde altid: »Børn skal ikke skældes ud. De skal kysses««.
Der var fire børn i Gerda Muffs søskendeflok. De tre andre er for længst døde, et sted i 70-års alderen. Heller ikke hendes forældre fik specielt lange liv. Hendes far blev 68 år og moderen 75 år.

TIDSLINJE: SÅ MEGET HAR GERDA MUFF OPLEVET

  • 1910 (Gerda, 4 år) Den danske skuespiller Asta Nielsen (1881-1972) debuterer i stumfilmen ’Afgrunden’, som bliver begyndelsen på en international filmkarriere.
  • 1912 (Gerda, 6 år) Passagerskibet Titanic forliser på sin jomfrurejse fra Southampton, England til New York, USA. Skibet kolliderer med et isbjerg ved Newfoundland og synker med et tab på ca. 1.500 menneskeliv.
  • 1914-1918 (Gerda, 8-12 år) Første Verdenskrig
  • 1915 (Gerda, 9 år) Danske kvinder får stemmeret, da grundloven ændres den 5. juni 1915. Dermed får kvinderne ret til både at stemme og også opstille til Rigsdagsvalg.
  • 1918-20 (Gerda, 12-14 år) Den spanske syge hærger i hele verden, alene i Europa dør op mod 2,6 mio. mennesker. Man har siden kortlagt, at det var en særlig form for influenza (H1N1), som var skyld i epidemien.
  • 1920’erne (Gerda, teenager) Køleskabe med mekanisk køling kommer frem i USA, men først fra 1930'erne bliver de produceret i større antal end isbokse. I Danmark blev køleskabe først almindelige i 1950'erne.
  • 1928 (Gerda, 22 år) Den skotske læge Alexander Fleming (1881-1955) opdager penicillin. I 1945 modtager han Nobelprisen i medicin/fysiologi for sin opdagelse.
  • 1939-1945 (Gerda, 33-39 år) Anden Verdenskrig
  • 1945 (Gerda, 39 år) Efter næsten 100-års udvikling af mekaniske og automatiske regnemaskiner samt hulkortmaskiner blev computeren, som vi kender den i dag, fastlagt, men først i 1980’erne blev pc’en et alment udbredt værktøj.
  • 1953 (Gerda, 47 år) En ændring af Grundloven betyder bl.a. Danmark får en kvindelig tronfølger.
  • 1963 (Gerda, 57 år) USA’s præsident John F. Kennedy bliver dræbt af en snigskytte under et besøg i Dallas, og vicepræsident Lyndon B- Johnson tager over.
  • 1969 (Gerda, 63 år) Den første månelanding.
  • 1973 (Gerda, 67 år) Loven om fri abort vedtages i Folketinget.
  • 1978 (Gerda, 72 år) TV-serien ’Matador’, skrevet af Lise Nørgaard og instrueret af Erik Balling, sendes for første gang på TV.
  • 1983 (Gerda, 77 år) Dankortet indføres.
  • 1991 (Gerda, 85 år) Sovjetunionens sammenbrud.
  • 1998 (Gerda, 92 år) Grundlæggelsen af Google, som er blevet den største søgemaskine på internettet og sidenhen har tilføjet flere produkter som fx Google Maps.
  • 2000 (Gerda, 94 år) Øresundsforbindelsen indvies og skaber fast forbindelse mellem Amager og Skåne.
  • 2001 (Gerda, 95 år) 11. september 2001 bliver World Trade Centre i New York angrebet af terrorister.
  • 2007 (Gerda, 101 år) Apple lancerer iPhone efter at have lanceret iPod (2001) og iTunes (2003) og adgangen til musik.
  • Research: Politikens Bibliotek
Til gengæld har Gerda Muff aldrig selv været syg. Jo, én gang alvorligt, men ellers ikke noget mindeværdigt. Den spanske syge, som slog 50 millioner ihjel på verdensplan i begyndelsen af 1900-tallet, ramte også Gerda Muff og hendes søskende.
»På vej til skole så vi, hvordan stablen af kister foran Vor Frelsers Kirke blev højere for hver dag. Men vi klarede den«, fortæller Gerda Muff om den ene gang i sit liv, hvor sygdom og død kunne have nået hende.
»Jeg kan ikke huske, at jeg ellers nogen sinde lå i sengen derhjemme. Vi havde almindelig hostesaft i skabet, og det klarede vi os med«, husker Gerda Muff.
Bosatte sig i New York
Den spanske syge skrev verdenshistorie. Ligesom Første Verdenskrig. Forbudstiden i USA. Krakket på Wall Street. Ikke tilfældige nedslag i historiebøgerne, for Gerda Muff har personlige oplevelser hægtet op på alle disse begivenheder.
Som ganske ung flyttede hun til New York med sin mand, der var udlært i manufaktur, men som så mange andre ikke kunne finde job i København.
»Så rejste man jo til USA«, fortæller Gerda Muff. Årene her var midt i forbudstiden – eller prohibition, som Gerda Muff kalder det.
»Men man kunne sagtens få noget at drikke alligevel. Vi var jo unge«, griner hun og tilføjer:
»Men man vidste aldrig, hvad der var i flaskerne«.
Gerda Muff og hendes mand, Villy, boede i New York i 6-7 år. Villy fik det arbejde, han ikke kunne få hjemme i København. Hans kone tog også de jobs, hun kunne få:
»Jeg har aldrig kunne nære mig for at arbejde. Hver en 25 øre, jeg har brugt, har jeg også selv tjent«.
Blev enlig mor
Livet tog en uventet drejning for den lille emigrerede familie. Under en ferie hjemme i København blev Villy pludseligt syg. Gerda Muffs mand døde på Rigshospitalet af en hjertesygdom i en alder af 29 år.
»Der er folk, der hænger med hovedet, når jeg fortæller, at min mand døde. Men så siger jeg: »Hold da op, det er næsten 100 år siden««, siger Gerda Muff med selvironien intakt.
Herefter stod Gerda alene med deres lille datter Helen på 3 år. Gerda blev i Danmark, tog arbejde i tøj- og stofforretninger, arbejdede i 20 år som kontrollør i Palladium-biografen og var laborant på Statens Seruminstitut indtil hun fyldte 70 år. Hun giftede sig også igen, men blev skilt. Fra hun var ca. 45 år, til hun blev 95 år boede hun i sin elskede lejlighed på 3. sal midt på Strøget.
»Jeg kan love dig, at jeg er københavner!«, forsikrer hun og griner.
Men hun var også faldet for amerikanerne. Som kontrollør i Palladium biografen så Gerda Muff alle de amerikanske film, og på hylden bag hendes yndlingslænestol, står den dag i dag en Oscar-statuette af souvenirkarat men med stor affektionsværdi.
»Jeg elsker amerikanerne«, siger hun.
Det er deres måde at være på, hun beundrer. Deres »venlighed«. Derfor har hun også været derovre på ferie 10-15 gange siden de bisatte år i New York. Seneste besøg var for omkring 15-20 år siden. Gerda retter det hurtigt fra 10, for det var før, Gerda Muff blev gammel. Og det ved hun præcis, hvornår hun blev.
»Jeg blev først gammel som 95-årig«, siger hun med henvisning til det år, da bentøjet ikke ville mere, og hun måtte flytte fra lejligheden på Strøget. Der var for langt at gå op til 3. sal.
Men flytningen havde også andre årsager.
»Lejligheden blev for dyr. Der blev jo lagt 500 kroner oven i huslejen hele tiden«, siger Gerda Muff, der nu bor på plejehjem i Allerød.
Dårlig hørelse ingen hindring
Selv om Gerda Muff har mistet sin datter, har hun stadig en stor familie. Til sin 108-års fødselsdag havde hun 32 gæster. Gerda Muff har flere børnebørn. Det ældste er 62 år. Men der er også oldebørn og tipoldebarn. Og så er der hele veninden Elga Olgas familie, som Gerda stadig holder kontakt med. De to kendte hinanden, fra de blev naboer som tre-årige, og indtil den folkekære revyskuespiller og sangerinde døde i en alder af 86 år – for 22 år siden.
På plejehjemmet i Allerød har Gerda Muff ikke deciderede veninder. Mange af hendes medbeboere er modsat hende selv ramt af demens. Andre er - som Gerda - ramt af dårlig hørelse.
»Der er mange, der ikke vil være ved, at de ikke kan høre. Så sidder de der og lader som om, men de hører ikke spor. Det gider jeg ikke. Jeg vil ikke gå glip af noget. Jeg vil høre det hele«, siger Gerda Muff, som hellere vil bede folk gentage sig.
Bentøjet er det, Gerda Muff bakser mest med. Men hun kan selv komme fra lænestol over i kørestol. Det insisterer hun på.
»Men jeg kom nok lidt for tidligt over i den der«, siger hun og peger på det rullende hjælpemiddel.
»Det hedder sig jo, at det bare er for en periode, men man kommer jo aldrig op igen«.
Går glip af egen begravelse
Døden tænker Gerda Muff ikke på. Selv om hun da har haft besøg af præsten to gange for at tale om begravelsen og den ’fest’, som en dag skal stå.
»Præsten sagde til mig: »Gerda, du lyder som om du selv skal med til den. Det skal du jo ikke«. Nå nej, det skal jeg jo heller ikke«, griner Gerda Muff. Men hun har ikke travlt med at forlade livet.
»Jeg vil have det hele med. Jeg kan slet ikke forstå dem, der ikke vil. Jeg bliver ved med at være glad for livet«.
Men hun er ked af, at fysikken ikke er, hvad den har været:
»Jeg ville gerne have sat glas frem til jer til de colaer der, men jeg turde ikke række op efter dem«, siger Gerda Muff.


Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

Politiken-tema 2: Mange flere når at fylde 100 år

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2433591/mange-flere-naar-at-fylde-100-aar/

Mange flere når at fylde 100 år

Ny dansk forskning viser at du skal vælge din familie med omhu, dukke dig for kuglerne og være kvinde for at blive rigtig gammel.


GEM TIL LISTE

Line Felholt
LINE FELHOLT
Det lange liv er ikke længere forbeholdt de få. Demografisk forskning viser, at for hvert år der går, slås rekorden i middellevetid med tre måneder. Det betyder, at vi hvert år får oktober, november og december foræret gratis. De bliver lagt til i den anden ende.
»Du lever en uge og sparer en weekend. Sover du seks timer i nat, tæller de ikke. Der er mange måder at regne det ud på, men det korte af det lange er, at rekorden i middellevetiden går fremad med seks timer i døgnet«, forklarer dr.med. og professor i epidemiologi Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet (SDU).
Regnestykket er et videnskabeligt faktum. Men det er også designet til at få vores øjne op for den hastighed, hvormed vores levetid forlænges.
I løbet af de sidste 150 år er middellevetiden i Danmark vokset fra godt 40 år til cirka 80 år og nærmer sig en reel fordobling. Antallet af over 100-årige er tidoblet i Danmark fra 115 personer i 1977 til over 1.000 i dag. Små børn, der fødes nu, kan regne med at blive tæt på 100 år, hvis udviklingen fortsætter.
Forskere på verdensplans taler om en helt ny og voksende generation, de såkaldte længelevere – eller ’oldest-old’. De får en ekstra alderdom, der kan strække sig op til flere tiår efter den gængse middellevetid på 78 år for mænd og 82 år for kvinder. Længelevere bliver nemlig 90-110+.
Netop gruppen af længelevere er to forskere fra Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet førende eksperter i. Professor Kaare Christensen og forskningslektor Bernard Jeune er med i den internationale elite af aldringsforskere. Deres arbejde ender på forsiden af New York Times, New Scientist og de helt store videnskabelige tidsskrifter.
Når vi kigger rundt på venner og kollegaer, hvem af os kan så regne med at blive længelevere?
»Fra tvillingestudier ved vi, at forskelle i livslængden bestemmes af en fjerdedel genetik og tre fjerdedele adfærd, miljø og tilfældigheder. Så det handler både om at vælge sine forældre med omhu og prøve at undgå at ryge og være overvægtig. Og så skal du helst være kvinde«, forklarer Kaare Christensen.
Ud af de 1.009 danskere, der i 2013 ifølge Danmarks Statistik var over 100 år, er kun 166 mænd, mens 843 er kvinder.
»Det lange liv er et kvindeløb. Man kan ikke vinde det som mand«, lyder det klare budskab fra Kaare Christensens forskerkollega Bernard Jeune. Hvorfor nogle bliver meget gamle, har de to viet deres forskerliv til at opklare. En indsats, som støttes af 50 millioner kroner fra danske Velux Fonden, men også af 30 millioner amerikanske skattekroner, fordi det danske forskningscenter på Fyn kan noget helt særligt, når det gælder forskning i det lange livs gåder.
Danmark og Center for Aldringsforskning på SDU kan byde på verdens bedste tvillingeregister. Tvillinger er det tætteste, man kommer på, at det genetisk set samme menneske lever sit liv to gange på to forskellige måder.
»Vil du forstå, hvor meget gener og miljø betyder for din livslængde, skal du studere tvillinger«, forklarer Kaare Christensen.
Desuden kan Danmark byde på et cpr-register og kirkebøger, som udgør en uvurderlig grunddatabase, når man vil følge hele generationer af meget gamle eller finde familier med mange længelevere.
Derfor arbejder Syddansk Universitet sammen med store amerikanske universiteter i Boston og Washington om at undersøge mange tusinde familier på begge sider af Atlanten, hvor mange i en søskendeflok er blevet 90-110 år.
»Vi kan se, at de familier, der lever længe, har en kombination af gode gener og god opførsel. De har også mindre kræft end andre. Og så kan vi se, at de har nogle positive karaktertræk, er mindre bekymrede og mere udadvendte«, forklarer Kaare Christensen om de danskamerikanske forskningsresultater.
Men man hører da om storrygere, der trods alle odds bliver meget gamle?
»Ja, den hører jeg også tit. ’Min onkel blev 93. Han røg og drak og var i godt humør til det sidste’. Så svarer jeg gerne, at fordi din onkel er sluppet godt fra en voldsom bilulykke, kan din familie altså godt tåle at køre galt på motorvejen? Sådan hænger det meget sjældent sammen«, siger Kaare Christensen med et smil.

Gennem livets kugleregn

GRAFIK:
Men lidt sandhed er der alligevel i det. For der skal ifølge Kaare Christensen en vis portion held og tilfældigheder til at leve meget længe. Uanset hvilke genetiske kort du er født med, kan du spille dem godt, medium eller dårligt alt efter, hvordan du lever dit liv.
»Men det er selvfølgelig nemmere at spille dem godt, hvis du har en god hånd. Men en dårlig hånd betyder altså ikke, at du ikke kan leve længe. Det kræver dog en større indsats«, påpeger den danske aldringsprofessor.
Studier foretaget på genetisk identiske orme, der lever i samme miljø, viser, at selv om man skulle tro, at de ville leve akkurat lige længe, gør de det ikke.
»Her i livet går vi gennem en kugleregn af en vis styrke. Hvis du er storryger og ikke motionerer, er kugleregnen kraftigere, og risikoen for at blive ramt er større, end hvis du ikke er. Alligevel vandrer nogle lige igennem mod alle odds. Ligesom ikkerygere kan blive ramt af den første kugle. Der skal også held til«, forklarer Kaare Christensen.
Uanset held og den slags vokser middellevetiden hele tiden. Kan den blive ved med det?
»Man kan se det som at køre i et tog med jævn hastighed de sidste 150 år. Foreløbig er der ikke nogen tegn på, at toget er ved at gå i stå. Og det sagtner heller ikke farten. Men hvor længe det fortsætter sådan, ved vi ikke«, siger Kaare Christensen.
Kan vi så i princippet leve evigt?
»Menneskeheden har altid haft en tendens til at tro, at det topper med os. Nu kan det kun gå nedad. Det troede man også, dengang mennesker kun blev 50 år i gennemsnit. Og i mange år mente man, at den biologiske grænse lå meget skarpt ved 85 år i gennemsnit. Men der er ikke noget, der tyder på, at der er en fast defineret grænse«, siger Kaare Christensen, der omvendt heller ikke tror det mindste på det evige liv.
Der har alle dage været myter og skrøner omdet evige liv hele vejen op gennem verdenshistorien, ligesom der også har floreret falske rapporter om mennesker, der er blevet helt op til 185 år allerede i 1800-tallet. Et fænomen, Bernard Jeune har skrevet bøger om.

122-årig fransk kvinde

Han er samtidig medlem af en international komité af aldringsforskere, som rykker ud for at be- eller afkræfte påstande om en ny alderspræsident et sted i verden eller folk, der hævdes at være 115 år eller mere.
»Det er en lidt aparte del af vores forskning, men den er nødvendig. Vi skal jo vide, hvor mange af de meget gamle, der findes i verden, om der er tale om en helt ny generation, og hvordan den udvikler sig. Det skal gøres på et videnskabeligt niveau. Hvis ikke vi har styr på de allerældste, roder hele aldersforskningen demografisk set«, forklarer Bernard Jeune.
Han er den forsker i verden, der har besøgt og bidraget med dokumentation af flest af de allerældste mennesker. Blandt andet Jeanne Calment, en fransk kvinde, der levede, til hun blev rekordhøje 122 år. Bernard Jeune besøgte hende dagen efter hendes 120-års fødselsdag.
»Allerede da Jeanne Calment blev 118 år, virkede det usandsynligt. Aldrig var nogen blevet så gamle noget sted i verden. Jo, ifølge Guiness Rekordbog, men de gør det slet ikke godt nok. Derfor tager vi ud og tjekker det«, siger Bernard Jeune, der også har besøgt verdens indtil for nylig længst levende mand, danskamerikaneren Chris Mortensen, der levede til sit 116. år i en lille by nord for San Francisco i USA.
Når du har besøgt folk, der er blevet 116 eller 122 år, og vores liv forlænges med tre måneder hvert år, hvordan kan I så alligevel afvise tanken om det evige liv?
»Den tankegang beror på hele forbedringsteknologien, hvor man til sidst kan reparere og regenerere alt. Men troen på, at lægevidenskaben kan reparere alt inden for få år, er en vild overdrivelse. Der er ikke belæg for de påstande. Man kan ikke afskaffe alderdommen«, fastslår Bernard Jeune.
De to danske aldringsforskere tager skarpt afstand fra en for tiden meget hypet engelsk aldringsforsker, Aubrey De Gray. Den Cambridge-uddannede forsker hævder, at vores levetid accelererer så voldsomt, at vi inden for nær fremtid kan blive mindst 150 år og med tiden endda leve endnu længere.
Faktisk er der lige nu demografisk set tendens til en stagnation blandt verdens ældste. Siden Jeanne Calment døde som 122-årig i 1997, er ingen kommet i nærheden af hende. Heller ikke hendes nærmeste konkurrent, amerikanske Sarah Knauss, der døde som 119-årig i 1999. I disse år er verdens allerældste den japanske kvinde Misao Okawa på 116 år. Men forskerne kan ikke forklare, hvorfor der de sidste 15 år ikke er nogen, som er blevet ældre end det.
»Jeanne Calment falder faktisk uden for sandsynligheden. Hun blev måske holdt kunstigt i live, ikke af medicin men af den store interesse, pressen udviste hende. Interessen har måske stimuleret hende til at nå en alder, som vi må anse for usandsynlig at slå inden for de nærmeste år. Der vil nok gå nogle årtier før, vi måske ser en ny Jeanne Calment«, spår Bernard Jeune.

Det gode gamle liv

Ifølge professor Kaare Christensen adskiller De Grays nutidige teorier om det evige liv sig ikke nævneværdigt fra fortidens tro på livseliksirer og ungdommens kilde.
»Nyere tids antiaging og er jo bare en gammel historie. I ’Lucky Luke’ er der også altid en, der sælger små flasker og skal meget hurtigt ud af byen igen. Det er velkendt. Men der er ikke noget quickfix til det meget lange liv. Hvis der var, blev det solgt til en ’obscene’ pris«, slår den danske professor fast.
Al forskning i, hvor længe vi lever, siger ikke noget om, hvor godt vi lever. Er det meget lange liv overhovedet værd at se frem til?
»Det korte svar er ja. Selv om vi lever længere, er det faktisk også gode år, der bliver lagt til. De, der bliver meget gamle i dag, har det bedre. Deres funktionsniveau er bedre, og de er kvikkere i hovedet end dem, der er født bare ti år tidligere«, forklarer Kaare Christensen.
Hvilke faktorer bestemmer, at vi også lever bedre, selv om vi bliver ældre og ældre?
»Mens forskelle i livslængden hos den enkelte bestemmes af cirka en fjerdedel genetik og tre fjerdedele miljø, bestemmes forskelle i vores fysiske og mentale funktionsniveau som gamle cirka halvt af gener og halvt af miljø. Gener betyder mere og mere, jo højere op i alderen vi kommer, hvis vi gerne vil leve godt«, siger Kaare Christensen.
Den opsigtsvækkende viden stammer fra forskning foretaget på Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, hvor de danske forskere har foretaget en række ’hundredårsundersøgelser’ og fulgt hele generationer af danskere født i 1895, 1905 og igen i 1915 for at finde ud af, om de mange 100-årige i dag er i bedre fysisk og mental form end de færre 100-årige før dem.
»Det er jo relevant at finde ud af, om det er et frygteligt projekt, vi har gang i her med at skabe flere og flere 100+årige. Holder vi bare gang i en masse stakkels mennesker uden funktionsevne? Men det ser ud, som om det er en ret fornuftig udvikling, vi har gang i her«, slår Kaare Christensen fast, med henvisning til at lægerne indtil for få år siden arbejdede med en masse aldersgrænser for behandling.
»Var man over 70 år, kunne man ikke få en CT-skanning. Over 65 år, var der ingen kemoterapi. Nu er der hjertestartere på plejehjem, og man hjerteopererer folk over 90 år. Vores forskning har været med til at påvise, at den udvikling indtil videre samlet set har været positiv«, påpeger Kaare Christensen.
Betyder det, at vi kan glæde os til at være raske, lige indtil vi dør som 100-årige?
»Det tyder det ikke på. Dårligdommene bliver bare udskudt. Men vi får lagt nogle gode år ovenpå«, siger Kaare Christensen.
De supergamle, som Bernard Jeune og hans netværk af ’aldringsdetektiver’ er eksperter i, har til fælles, at de klarer sig selv i eget hjem til en meget høj alder, og at de har undgået alvorlige kræftsygdomme. Og over halvdelen dør uden at have tegn på demens.
Godt for dem, men hvad kan vi andre bruge det til?
»Det vidner om en biologisk plasticitet. Når mennesker så højt oppe i alderen kan være åndsfriske, stå på benene og se og høre lidt, er der tydeligvis ikke en mur af alderdom, som vi alle møder på samme tid. Aldring er meget mindre programmeret og mekanisk, end man hidtil har troet«, siger Bernard Jeune.
Indsendt af kl. 3 kommentarer:

Politiken-tema 1: Kvinder lever altid længere end mænd

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2433748/kvinder-lever-altid-laengere-end-maend/

SUNDHED 

Kvinder lever altid længere end mænd

Kvinder er mere syge, spiser mere medicin og skranter mere end mænd. Alligevel lever de meget længere.


GEM TIL LISTE

Line Felholt
LINE FELHOLT
IDanmark lever kvinder 4 år længere end mænd, i Frankrig og Japan slår kvinderne mændene med 7 år, og i Rusland spurter kvinder fra mænd med hele 12-13 år.
»Vi kan ikke finde et eneste land i verden, hvor kvinder ikke lever længere end mænd. Selv i lande, hvor man diskriminerer groft mod kvinder, lever de samlet set alligevel længere. Og det er ikke småting mange steder«, siger professor, dr.med. Kaare Christensen, leder af Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet.
Her har det meget konsekvente billede af kønnenes levetid ført til en indædt jagt på undtagelserne: steder i verden, hvor mændene lever længere end kvinderne.
»Det første, man tænker om mændene – især om de russiske – er, at de nok selv er ude om det. De kunne jo bare opføre sig ordentligt ligesom kvinder og lade være at dø af alkohol. Derfor fik vi tanken at lede efter et sted med meget streng social kontrol. Sådan et sted måtte vi da kunne finde mænd ’as good as they get’«, fortæller Kaare Christensen.
Det førte Kaare Christensens tanker over på det amerikanske bibelbælte.
»Utah!«, tænkte han.
Er der ét sted på denne jord, hvor mænd måtte nå op på kvinderne, måtte det være i bibelbæltets såkaldte mormonske korridor i den amerikanske delstat Utah.
Faktisk var Kaare Christensen og hans forskere så hooked på Utahs mænd, at de ligefrem nærede et håb om, at her er der måske endda er tale om mænd, der lever længere end kvinder. Mænd og kvinders livsstil er underlagt samme strenge regler i det mormonske samfund, hvilket giver dem meget ens kort på hånden. Samtidig er de mormonske kvinder kendt for at føde 10-15 børn. En mulig biologisk belastning for kvinders levetid. Så Kaare Christensen besøgte de folk, der har databaser derovre.
»De har gode data helt tilbage til 1850 i pionerdagene på prærien. Men også i Utah lever kvinder længst«, lyder det med et suk fra den danske aldringsprofessor.

Kvinder er mest syge

Når mænd per definition ikke kan slå kvinder på levetiden, gik Kaare Christensen i stedet i kødet på ’det kvindelige overlevelsesparadoks’ fra en anden vinkel. Nemlig mænds konsekvente insisteren på at have et godt helbred, selv om de lever kortere.
»Det er mærkeligt. Hver gang vi laver undersøgelser blandt ældre, er det kvinderne, det har det værst. De spiser mest medicin og har størst funktionsindskrænkning. Det har de også, når vi kommer to eller fire år senere, mens mændene bliver ved med ikke at have de store problemer«, fortæller Kaare Christensen og supplerer:
»Det eneste, der er med mændene, er, at næste gang vi kommer, er de døde«.
Det fik den danske forsker og professor til at gå jagt efter et sted på jorden, hvor mænd ikke havde det bedre end kvinderne.
»Rusland!«, tænkte Kaare Christensen.
For når russiske kvinder lever 12-13 år længere end deres mænd, måtte de da også selv indrømme, at de havde det skidt.
»Men det viste sig, at de har det glimrende. Mens de russiske kvinder har det vældigt dårligt, selv om de bliver meget ældre«.
Der er også andre statistikker, der viser paradokset mellem mænd og kvinders selvoplevede helbred og faktiske middellevetid. Kaare Christensens kollega Bernard Jeune, der også er aldringsforsker ved Syddansk Universitet, genkender fænomenet fra sit arbejde med at dokumentere verdens ældste mennesker.
Hvert år går der en historie gennem verdenspressen om en ny ’verdens ældste’, og som regel er det en mand.
»Jeg bliver ringet op et par gange om året af journalister, der vil have mig til at kommentere, at en eller anden algierer, brasilianer eller inder er blevet 125 år, 130 år eller endda mere. Det tager mig altid en at evighed overbevise dem om, at det ikke kan passe. Alene det, at det som oftest er en mand, gør det usandsynligt«, lyder det fra Bernard Jeune, der er medlem af en international komité af aldringsforskere, som fungerer som en slags aldersdetektiver.
»Det eneste helt sikre karakteristika, du kan sige om verdens ældste, er, at det er kvinder. Det med at blive meget gammel er et kvindeløb. Du ikke kan vinde det, hvis du er storryger og overvægtig, men du kan heller ikke vinde det som mand«, siger Bernard Jeune og peger på, at de ti første pladser på hitlisten over de ældste mennesker i verden er besat af kvinder.
Det betyder ikke, at mænd ikke kan blive meget gamle, men det er i dén grad undtagelsen fra reglen. I Danmark var der i 2013 ifølge Danmarks Statistik kun 166 mænd over 100 år mod 843 kvinder. For hver dansk mand på 90 år er der tre kvinder, for hver mand på 100 år er der fem kvinder, og for hver mand på 110 år er der på verdensplan 10 kvinder. Blandt verdens 115-årige er der én mand til 20 kvinder.
»Skulle en mand pludselig vinde det løb, svarer det til, at han pludselig klarede en maraton en halv time hurtigere end verdensrekorden. Eller at en kvinde pludselig vandt en maraton. Det ville ingen jo tro på«, forklarer Bernard Jeune.

X-kromosom som backup?

Noget tyder på, at biologiske forskelle mellem mænd og kvinder rummer noget af svaret. En teori går ud på, at kvinder har to X-kromosomer, mens mænd har et X og et Y. Er der noget galt med det ene af kvindernes to X-kromosomer, mener forskerne, at det andet kan tage over. Kvinder er altså fra naturens hånd udstyret med et backupsystem, der gør dem mere robuste, mens mænd er mere sårbare uden backup.
»Det er jo rasende interessant, at kvinder genetisk set er to forskellige individer, mens mænd er en mere simpel og letgennemskuelig organisme. Man kan næsten sige, at mænd er et prangende byggeri, der ser ud af meget, men ikke er lavet til at holde i mange sæsoner, mens kvinder er et langt mere solidt byggeri. Måske fordi de skal så meget mere her i livet – som at føde børn og passe på dem«, lyder en mulig forklaring fra Kaare Christensen.
Men han understreger også, at der ikke findes nogen sikre forklaringer endnu. Dertil ved forskerne for lidt, erkender Kaare Christensen:
»Mange ting spiller ind. Er det overvejende biolog eller adfærd, der får kvinder til at leve længst? Vi ved det dybest set ikke, og megen adfærd er formentlig også biologisk bestemt. Vi ved for eksempel, at kvinder generelt er bedre i modvind. De håndterer bedre skilsmisse, tab af job, sygdom og tab af ægtefælle, som jo hører med til jobbeskrivelsen, hvis du skal leve meget længe«.
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

fredag den 3. oktober 2014

Kristiane Pedersen, Nordfyn 1907 -

På www.mitfyn.dk har været en fødselsdagsomtale med følgende indledning:

Fødselsdag 107 I morgen kan Kristiane Pedersen, PlejecentretKærgården i Otterup, fejre sin 107-års fødselsdag.

 Her en hel artikel fra hendes 100-års fødselsdag:

 http://www.ugeavisennordfyn.dk/ugeavisennordfyn/Jane-Pedersen-100-aar/artikel/861603
Jane Pedersen 100 år
02. oktober 2007 04:00 

Jane
Pedersen
100 år

Annonce:

Adventure Holidays informationsmøder efterår 2014 – rundrejse med dansk rejseled

Adventure Holidays informationsmøder efterår 2014 – rundrejse med dansk rejseleder
Adventureholidays.dk
Jane Pedersen fylder 100 år onsdag
 
 Artiklen er hentet i arkivet
Det er sjældent man træffer en 100 årig som er i så god form, som Jane Pedersen, Ved Kæret 82, Otterup, der i morgen onsdag kan fejre sin 100 års dag.

Jane er født i Grindløse. Hendes forældre købte gården i 1906, og året efter blev Jane født. Hun blev oprindelig døbt Christiane. Hun har boet i Grindløse hele sit liv, og det blev hendes lod at passe hus og hjem, da moderen tidligt i Janes barndom fik en alvorlig leddegigt. Dengang kunne en gård på et halvthundrede tdrl.. sagtens brødføre en stor familie og en husholdning med flere karle og piger.

Det lå tidligt i kortene, at Jane skulle står for husholdningen. Det blev til et ophold på en husholdningsskole i Silkeborg, og derefter var Janes livsbane udstukket. I det store hus var de nok at lave. Alene madlavningen til det store folkehold, og at fyre op i komfurer og kakkelovne, og holde ilden ved lige. Desuden var der malkningen og renholdelse af mejerispandene, der ofte var kvindearbejde. Dertil kom, at man ikke lige kunne hente maden i fryseren, men måtte en tur i kælderen og i saltkarret.

Janes far var sognerådsformand i 22 år, og det betød, at der var kontor i dagligstuen, og et meget åbent hjem.

Da forældrene faldt bort fartsatte Jane med sammen med sin bror Niels at holde gård, hus og have.

Det statelige stuehus, der ligger tilbagetrukkent fra landevejen med en prægtig have , var i mange år kendetegnet ved en række omhyggeligt klippende, høje lindetræer.

De træer brød Jane sig ikke om, og hun skrællede barken af nederst på træet i det lønlige håb, at træerne ville gå ud, men de klarede det. Da Janes bror Niels døde i 1993, mente hun, det vart tiden, men nej Niels var blevet lovet de aldrig måtte fældes. Efter et par år - i takt med at Janes syn blev dårlige, blev træerne dog fældet.

Jane flyttede tidligere på året ind på Kærgården i Otterup. Her nyder hun at bo, og hendes livet igennem positive livssyn og en aldrig svigtende interesse for at følge med i dels familiens liv, men også det samfund, hun lever i, er med til at holde hende frisk og kvik. Fødselsdagen fejres med familien og venner, og mon ikke, der kommer en hilsen fra Dronningen.

BFLæs hele Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis på mitfyn.dkPrøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)