lørdag den 30. juni 2018

Karen Jensen Brødbæk, Holstebro 1797 - 1904

http://www.hheriksen.dk/nbrodb6.htm


"Danmarks ældste Menneske"



En søster til tipoldefar, Søren Jensen, N. Brødbæk, Karen Jensen, blev 107 Aar. 
Hendes høje alder vakte megen opsigt og blev i hendes sidste leveår fulgt med stor opmærksomhed i flere af landets aviser.

Kilde: Jyllands-Posten 6 apr 1897 

Kilde: Skive Folkeblad 24 apr 1900

Kilde: Herning Folkeblad 1 apr 1903

Damernes Blad 5 april 1903
Klik evt. på billederne

Danmarks ældste Indbygger er utvivlsomt Karen Jensen Brødbæk, der er født den 4 April 1797. Den gamle Kone, der nu lever i Holstebro hos sin Datter, fylder saaledes  om faa Dage 107 Aar og er - bemærker ”Politiken” -  et godt Hestehoved forud for Kammerherre Thygeson der ikke er mere end 98.
Kilde: Horsens Folkeblad 26. mar 1904 

Holstebro 6. Aug.
Danmarks ældste Menneske Karen Brødbæk i Holstebro er i Aftes død efter en Dags Sygdom. Den Afdøde, der var fyldt 107 Aar, har ligget tilsengs det sidste Aarstid.
Kilde: Aarhuus Stifts-Tidende 6. aug 1904

Kirkebog, Holstebro sogn
1904, 5. august Holstebro, Begravet Holstebro 10. august, Karen Jensen Brødbæk, Ugift, nød Alderdomsunderstøttelse. Bopæl: Holstebro, Nørregade. Født i Ørre sogn 7. april 1797. Hendes Forældre Gaardmand Jens Mortensen og Hustru Else Sørensen, Ørre. 107 aar. Anm.: Gamle Karen var det ældste menneske i Danmark. Hun var den første som blev begravet på Holstebro ny kirkegaard, der på hendes begravelsesdag blev højtidelig indviet. 


klik på billedet
Slægtens ældste nu og i Fremtiden.
Forleden døde Danmarks ældste Menneske, den 107-aarige Karen Brødbæk i Holstebro.
Hun var den første, som blev begravet paa en ganske ny Kirkegaard, der ved samme Lejlighed blev indviet.
Gennem Bladet København er Inspektør I P Müller, Vejle Fjords Sanatorium, bleven spurgt, hvad han siger til, at Karen Brødbæk, der hverken brugte kolde Bade eller Gymnastik, dog blev saa gammel.
Man skulde kende Müller daarlig, hvis man troede, at han manglede Svar paa dette nærgaaende Spørgsmaal.
Han har sendt ”København” følgende Svar: 
”Hvad jeg siger til Karen Brødbæks 107 Aar? Ja, se Side 83 i ”Mit System". Iøvrigt beviser gamle Karen, at dersom hun havde levet sundt i alle Henseender, vilde hun maaske have naaet den Alder, der rimeligvis er den normale, nemlig 140 Aar."
Kilde: Horsens Folkeblad 12. aug 1904 

Paa Holstebro Kirkegaards nyeste Afdeling findes en Mindeplade med følgende Indskrift: Karen Jensen Brødbæk, født i Ørre den 4. April 1797, død i Holstebro den 5. August 1904.
Den gamle Kvinde var Landets ældste, 107 Aar, og hun oplevede to Aarhundredskifter. Hun havde en ”Tøs”, som hun kaldte hende, paa 77 Aar, som døde 3-4 år efter Moderen.
Karen Brødbæk var den første, der begravedes på denne Afdeling af Kirkegaarden og Jordfæstelsen fandt sted på kommunens bekostning med musik og i overværelse af autoriteterne.
Kilde: Jyllands-Posten 31 juli 1929.

Eli Lindum, Furesø 1910 -

http://furesoe.lokalavisen.dk/nyheder/2018-06-13/-En-sej-overlever-Eli-p%C3%A5-108-%C3%A5r-er-Fures%C3%B8s-%C3%A6ldste-borger-2338175.html



En sej overlever: Eli på 108 år er Furesøs ældste borger

Eli Lindum er en kreativ kvinde, der lever i nuet, har et lyst sind og en jernvilje - og trods sine 108 år følger hun stadig godt med i nyhederne

Af
Anne Lønstrup
Blomsterne dufter dejligt i Elis stue på Ferskenhaven i Farum. Hun fyldte 108 på grundlovsdag, og når man er Danmarks syvende ældste indbygger, er det klart, at der er festivitas i farvandet. Borgmester Ole Bondo Christensen kom forbi med en buket, det samme gjorde hjemmeplejen og flere andre, og så blev der selvfølgelig råbt hurra og spist kage blandt beboerne på plejecentret.
”Men jeg har jo ikke selv gjort noget for at blive så gammel,” siger hun, da Furesø Avis kommer på besøg for at høre hendes historie.


Hendes 71-årige datter, Jane Lindum, har dog fortalt, at moderen er nysgerrig og har et lyst sind. Da hun var 89 år, fik hun sin første computer, og siden hun blev 103 år har hun haft glæde af en iPad. Først da hun var 92 år, blev kørekortet lagt i skuffen. Fysisk er hun bomstærk, og flere gange i sit lange liv er hun kommet sig over alvorlig sygdom.
”Senest havde hun et fald og brækkede sit ben i 2011, kort efter at hun var flyttet fra sit hus i Glostrup til sin bolig her i Ferskenhaven. Hun fik trænet sig op til at kunne gå igen, for hun har en stædighed og en fysik uden lige. Hun har fejlet forskellige andre ting, og vi har sagt farvel flere gange, men så lægger hun sig til at sove og er vågnet rask op igen,” siger Jane Lindum.
HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER. SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED FURESØ AVIS PÅ FACEBOOK

Når man tænker frem

Datteren kommer dagligt og hjælper blandt andet sin mor med at podcaste de radioprogrammer, hun har lyst til at høre. Særligt er hun glad for Hjernekassen med Peter Lund Madsen, men også Orientering og Kulturen på P1 er blandt favoritterne. Eli er blevet meget svagtsynet, så hun læser ikke, men lytter til bøger.
Spørger man, om hun følger nyhederne, lyder svaret:
"Jeg følger med i, hvad der sker. Jeg sad lige og hørte en bog om den kommende konge. Jeg synes, Kongehuset har gjort det meget godt; men klimaet og miljøarbejdet interesserer mig mere. Det er klart. Det emne interesserer folk, der tænker lidt frem", siger hun.


Hendes bedstefar var socialdemokrat og sad i Rigsdagen i 20 år for Socialdemokratiet. Selv har hun ikke været medlem af et parti, men hun har fulgt kvindesagen tæt og været glad for de fremskridt, der er blevet gjort i forhold til kvinders rettigheder.
"Hendes forældre sørgede for, at deres døtre kom på en god pigeskole. Søsteren blev dommerfuldmægtig, og min mor blev gymnasielærer. Hun har altid haft den grundindstilling, at piger skal frem. De skal have en ordentlig uddannelse", fortæller datteren.

Kontakt til gamle elever

Tilbage i 1977 stoppede Eli Lindum efter 40 års virke som engelsk- og tysklærer på Marie Kruses Skole, hvor hun og hendes søster selv havde været elever. Hendes datter har også undervist på skolen, og barnebarnet har gået der, så familien har tilsammen leveret 101 år på Marie Kruses Skole.
Elis hjerte bankede især for de svage, bl.a. tog hun sig af at hjælpe elever med eksamensskræk. Sidste år kom en af hendes første klasser – de var i 85-års-alderen - på besøg, og derudover kommer særligt to tidligere elever jævnligt forbi.
"De havde svært ved at gå til eksamen, og dem tog min mor sig af. Den ene blev bogholder, den anden præst", fortæller Jane Lindum.
Om få dage kommer de to på visit igen for at være sammen med deres gamle lærer. På 108 år.
Publiceret 13 June 2018 08:25
MERE INTERESSANT INDHOLD 

onsdag den 30. maj 2018

Jens Christian Skou, Nobelprismodtager 1918 - 2018

http://www.au.dk/#news-8835

NOBELPRISTAGER, LÆGE OG FYSIOLOG JENS CHRISTIAN SKOU ER DØD 99 ÅR.

Læge og fysiolog fra Aarhus Universitet, professor emeritus Jens Christian Skou, som modtog verdens mest eftertragtede og prestigefyldte hædersbevisning, Nobelprisen, døde den 28. maj 2018. Han blev 99 år.
29.05.2018 | HENRIETTE STEVNHØJ
Nobelpristager Jens Christian Skou. Foto: Søren Kjeldgaard
Nobelpristager Jens Christian Skou. Foto: Søren Kjeldgaard
Professor emeritus Jens Christian Skou modtog Nobelprisen i kemi i 1997, fyrre år efter han opdagede den såkaldte natrium-kalium-pumpe – en lille, men livsvigtig mekanisme, der sidder i alle kroppens celler. Pumpen opretholder en saltbalance ved at transportere ioner gennem cellemembranen, der er en forudsætning for, at muskler og nerver kan fungere.
Hans arbejde har haft uvurderlig betydning for den sundhedsvidenskabelige forskning globalt og på Aarhus Universitet som helhed - og på Institut for Biomedicin i særdeleshed.

Et resultat af fri forskning

Siden Skous opdagelse i 1957 har forskere i hele verden studeret, hvordan pumpen kan være involveret i en række forskellige sygdomme, men for Skou var der ingen strategisk eller målrettet vej til den banebrydende opdagelse. Han yndede selv at sige, at han, med de forhold der gælder i dag, var endt i bunken med ‘ikke-støtteværdige projekter’. I et interview fra 2008 beskrev Skou således, hvordan folk sagde, at han vrøvlede, da han påstod, at et enzym kan transportere ioner.
Skous Nobelpris satte for alvor Aarhus Universitet på verdenskortet.
”Jens Christian Skous store bedrifter både som forsker og som menneske vil for altid fylde Aarhus Universitet med stolthed. Ikke mindst efter han i 1997 blev tildelt Nobelprisen i kemi efter en meget succesfuld forskerkarriere. Jens Christian Skou har haft afgørende betydning for den sundhedsvidenskabelige forskning, og han var lige til det sidste en enestående inspirationskilde for både forskere og studerende. Æret være hans minde,” udtaler rektor Brian Bech Nielsen.
Støtte til fri forskning er også en af de mærkesager, Jens Christian Skou vil blive husket for på Aarhus Universitet. Det siger dekan ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, Lars Bo Nielsen:
”Jens Christian Skou var til det sidste meget optaget af de vilkår, som nutidens forskning er underlagt. Hans utrættelige kamp for at fortælle politikere og omverden om vigtigheden af frie midler til forskning har haft enorm betydning for forskningsmiljøet. Han har været en hjørnesten og et fyrtårn for forskningen, og vi er mange, som er ham dybt taknemmelig for hans indsats”.

Skous minde lever videre

Mindet om Jens Christian Skou lever dog videre. Også helt konkret, da han lægger navn til Institut for Biomedicins nyeste bygning, som bliver indviet i oktober 2018. Samtidig var han på sin 98-års fødselsdag i 2016 med til at uddele den første pris, som er indstiftet i hans navn. Trods sin høje alder var Skou stadig videnskabeligt aktiv og havde sit kontor på universitetet indtil for få år siden. Han publicerede sin sidste artikel så sent som i 2015. Hans kontor bliver omdannet til museum efter Skous ønske og er allerede overflyttet til Steno Museet i Aarhus.
Jens Christian Skou efterlader sig hustruen Ellen Margrethe Skou, to døtre og svigersønner samt børnebørn.

Yderligere oplysninger

Dekan Lars Bo Nielsen
Aarhus Universitet, Health
Tlf: 87 15 20 07
Mobil: 30 24 82 03
larsbo@au.dk 
Navnenyt, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Teknisk/administrativ medarbejder, Studerende, Ph.d.-studerende, Offentligheden/Pressen, Udvekslingsstuderende, Forskningsårsstuderende, Alumne, Ekstern målgruppe, Institut for Biomedicin, Health, Health


fredag den 25. maj 2018

Mimi Juul, Langeland 1910 - 2018

https://www.fyens.dk/langeland/Nekrolog-Et-langt-liv-er-slut-Mimi-Juul-blev-108-aar/artikel/3257949


Nekrolog: Et langt liv er slut - Mimi Juul blev 108 år

  • Nekrolog: Et langt liv er slut - Mimi Juul blev 108 år
    Mimi Juul bisættes fra Rudkøbing Kirke tirsdag den 29. maj.
Fyns Amts Avis +
Mimi Juul, Rudkøbing, er død, 108 år.
Sammen med sin mand Frode Manø Juul bestyrede Mimi Juul en Valdemar Juul-konfektionsforretning i Østergade i Rudkøbing...
Log ind eller køb adgang til alt indhold på fyens.dk

Bliv abonnent 

 





 Mimi JuulRudkøbing
 13.04.1910
-
22.05.2018 
  

tirsdag den 8. maj 2018

Karla Lindholm Jensen, Herning 1908 -

Det ser ikke ud til at de landsdækkende medier har opdaget gårsdagens 110-års fødselsdag i Herning, men Herning Folkeblad var på pletten, men har skjult det meste af artiklerne bag en abonnementsmur:

https://www.aoh.dk/artikel/karla-lindholm-jensens-fdselsr-et-kig-p-herning-og-danmark-i-1908

Karla Lindholm Jensens fødselsår: Et kig på Herning og Danmark i 1908

Karla Lindholm Jensen er født i året med Alberti-skandalen, et kongebesøg i Herning og stiftelsen af den fagforening, hvor hendes far blev æresmedlem
05. maj 2018, 12.08
1908 Hernings og Danmarks ældste borger, Karla Lindholm Jensen, kan huske Første Verdenskrig og meget ind imellem. Hun kan selvfølgelig ikke huske sit fødeår,...
Få 30 dages abonnement GRATIS - så kan du læse alt online indhold, læse e-avisen og få adgang til det elektroniske arkiv.



https://www.aoh.dk/artikel/110-rige-karla-er-danmarks-ldste---det-betyder-meget-for-mig-at-have-familie-og-gode-venner
Karla Lindholm Jensen, som her ses i karnappen med alle familiebillederne, fejrer 110-årsfødselsdagen mandag 7. maj med den nærmeste familie.
Foto: Flemming Hansen

110-årige Karla er Danmarks ældste: - Det betyder meget for mig at have familie og gode venner

Hernings ældste - og Danmarks ældste - føler sig heldig ved at bo i sin lejlighed midt i Herning og ved at have nære relationer
05. maj 2018, 12.08
110 At hun er den ældste i Danmark, tænker Karla Lindholm Jensen fra Herning ikke meget over. Det er vel mest os andre, der går op i det. Om at blive så gammel ...
Få 30 dages abonnement GRATIS - så kan du læse alt online indhold, læse e-avisen og få adgang til det elektroniske arkiv.
JA TAK, LAD MIG PRØVE!
Allerede abonnent? Log ind


lørdag den 5. maj 2018

Anthon Geisler, Grønland 1919 -

Dengang Maren Lund som den første på Grønland fyldte 100 år optrådte også en jævnaldrende mand i befolkningsstatistikken, men det må have været en registreringsfejl. Ældste mand nogensinde på Grønland og ældste nulevende person på Grønland er 99-årige Anthon Geisler:

http://sermitsiaq.ag/erhvervsaktiv-kioskejer-fylder-99-aar


Erhvervsaktiv kioskejer fylder 99 år

Kioskejer af Illumiut Kiosk i Ilulissat, Anthon Geisler, fylder i dag onsdag 99 år

Erhvervsaktiv kioskejer, Anthon Geisler, der er født og opvokset i den nedlagte bygd Skansen, Aamaruutissat, ved Qeqertarsuaq, fylder i dag onsdag 99 år.
Anthon Geisler, der oprindeligt er uddannet bager fra 1952, har været selvstændig erhvervsmand siden 1960-erne i Ilulissat. Først i sin nuværende bolig med en kaffebar. Senere fra begyndelsen af 1970-erne åbnede han sin nuværende kiosk i Illumiut i Ilulissat, som han til daglig stadigvæk holder åbent fra klokken 15 om eftermiddagen til klokken 21 om aftenen.
Vil fortsat arbejde
Og han vil stadigvæk arbejde, så længe han kan:
- Jeg vil gerne arbejde så længe jeg kan, da jeg frygter at jeg vil gå i stå, hvis jeg stopper med arbejdet. Men jeg ved, at jeg på et tidspunkt må stoppe med arbejdet, svarede Anthon Geisler, da han blev spurgt om hvornår han har tænkt sig at gå på pension af KNR’s morgenradio her til morgen.
Holder fri i dag
Anthon Geisler holder kun få fridage om året. Men i dag onsdag på sin 99 års fødselsdag holder han fri fra sit arbejde, hvor han vil holde åbent hus til sine nærmeste venner.
Anthon Geisler har, inden han tog bageruddannelsen i Danmark, arbejdet i Maarmorilik, Ivittuut (på dansk: Ivigtut) nu en nedlagt mineby og som kok i forskellige skibe.
På nationaldagen i 2011 fik Anthon Geisler tildelt Qaasuitsup Kommunias kulturpris for sit mangeårige virke som selvstændig.
Se billeder af Anthon Geisler og hans kiosk under artiklen