onsdag den 7. december 2016

Seneste dødsfald fra afdøde.dk

Resultat af din søgning (max 50 seneste)

 Emma AndersenStrandby
 20.08.1909
-
27.11.2016 
 Karen BrixenViborg
 10.02.1912
-
23.11.2016 
 Inger Margrethe Kornbech NielsenSlagelse
 25.05.1912
-
23.11.2016 
 Ingrid TruelsenSkanderborg
 06.05.1911
-
21.11.2016 
 Anna Margrethe BygvraaEgtved
 15.03.1912
-
08.11.2016 
 Sine KnudsenSvendborg
 30.04.1911
-
28.10.2016 
 E. BendtsenFrederiksberg C
 07.11.1911
-
31.08.2016 
 Holger Christian Marinus HartmannHesselager
 29.05.1909
-
30.08.2016 
 Emma Helga SørensenBillund
 23.04.1912
-
26.08.2016 
 Ane Marie RasmussenRingsted
 02.02.1911
-
19.08.2016 
 Inga SørensenMunkebo
 25.10.1912
-
18.07.2016 
 Ellen HansenKøbenhavn Ø
 13.10.1911
-
16.07.2016 
 Else Arberg BjergHerning
 30.03.1911
-
13.07.2016 
 Hansine Tomine HansenEsbjerg V
 24.08.1912
-
28.06.2016 
 Poul Gerhard QveselNørre Nebel
 11.06.1911
-
14.06.2016 
 Astrid JensenSlagelse
 18.01.1912
-
04.06.2016 
 Amalia JensenAars
 27.04.1912
-
04.06.2016 
 Else Edith HelgesenHaderslev
 31.10.1912
-
30.05.2016 
 Signe Marie Kaalund JensenLemvig
 05.09.1912
-
22.05.2016 
 Halfdan Fihl-JensenAmaliehaven, Augustenborg
 15.04.1911
-
29.04.2016 
 Elias Gulholm-HansenMøldrup
 20.07.1912
-
29.04.2016 
 Arnold Severin MadsenElmehøj, Hammel
 10.01.1912
-
28.04.2016 
 Gunner KnudsenNederbylund, Tørring
 08.10.1911
-
15.04.2016 
 Nissine SteffensenAabenraa
 11.12.1912
-
06.04.2016 
 Ellen Dons AndersenEsbjerg
 29.07.1912
-
03.04.2016 
 Paul Arnold HansenLyngby
 23.02.1910
-
02.04.2016 
 Anne Margrethe KnudsenAarhus N
 11.05.1912
-
02.04.2016 
 Signe HøjerSilkeborg
 01.11.1905
-
18.03.2016 
 Gudrun Ingeborg Johansen ClausenHorsens
 15.10.1912
-
08.03.2016 
 Gerda Margrethe OdefeyNørresundby
 07.02.1912
-
08.03.2016 
 Anna Wissing ElkjærViborg
 30.10.1912
-
09.02.2016 
 Bodil FrederiksenSkanderborg
 08.02.1911
-
05.02.2016 
 Maja JensenPræstø
 21.08.1908
-
30.01.2016 
 Ragnhild Villdsen MunchVirum
 19.12.1912
-
27.01.2016 
 Grethe HoldtKøbenhavn V
 09.12.1912
-
25.01.2016 
 Johanne JensenHovedgård
 14.10.1909
-
23.01.2016 
 Karen Marie AndersenHolstebro
 20.01.1912
-
13.01.2016 
 Ausa SteenstrupGislev
 25.10.1910
-
11.01.2016 
 Helmer HeegaardRanders C
 26.07.1912
-
07.01.2016 
 Harriet Gudrund Mayland AlbertsenAgedrup
 03.03.1912
-
04.01.2016 
 Ulla RøndeGrenaa
 08.03.1911
-
19.12.2015 
 Minna KlausenØrsted
 01.02.1912
-
17.12.2015 
 Signe LaursenHinnerup
 01.02.1908
-
20.11.2015 
 Ane Marie KringOdense M
 11.05.1911
-
16.11.2015 
 Walther SchmidtBallerup
 29.01.1912
-
04.11.2015 
 Ketty LethOdense NV
 05.12.1911
-
28.10.2015 
 Kristiane Marie PedersenOtterup
 03.10.1907
-
22.10.2015 
 Irmgard Ursula ClaussenGlesborg
 18.02.1909
-
09.10.2015 
 Thyra Helene MøllerRanders NØ
 19.07.1912
-
06.10.2015 
 Viola Vilhelmine JensenHillerød
 22.03.1910
-
25.09.2015 

Kirsti Ellefsdatter Skagen, Norge 1788 - 1897

Sandsynligvist længstlevende født i det danske rige var i næsten 100 år nedenstående Kirsti Skagen fra Norge, som var dansk jurisdiktion ved hendes fødsel 1788:

http://fjellsiden.blogspot.dk/2010/10/kirsti-ellefsdatter-skagen-1788-1897.html

torsdag 28. oktober 2010

Kirsti Ellefsdatter Skagen 1788-1897

Kirsti Ellefsdatter fra Luster i Sogn er trolig den første avbildete 'superhundreåring' i verden. Kirsti manglet imidlertid 1/2 år på å bli 110 år, slik at hun ikke regnes med blandt de offisielle superhundreåringer. Kirsti var 109 1/2 år da hun døde i 1897.

Kirsti Ellefsdatter 107 år. Foto fra 1895.
"Hun fortjener at "komme i Blaai" og hendes Billede fremvises", skrev et illustrert ukeblad i en omtale i 1895.

Kirsti Ellefsdatter ble født 8. mai 1788 og døpt i Fortun kirke 1. juni 1788. Hun vokste opp på bruket Steig i Fortundalen. Hennes foreldre var Ellef Johannesen og Marte Arnesdatter. Ved FT 1801 ser vi at hun bor med mor, far og en søster på Steig og at hun er 13 år. I 1825 fikk hun sønnen Ellef med Henrik Olsen fra Stein under Skagen. Henrik var født i 1804 som sønn av Ole Halvorsen og Agate Endresdatter. Ellef bosatte seg på gården Slaalien i Lom. I 1831 inngikk Kirsti ekteskapmed Ole Sjursen fra Berge i Fortun. Ole var født i 1802 som sønn av Sjur Finnsen og Sophie Sjursdatter. Med Ole fikk Kirsti datteren Sophie i 1832. Ved FT 1865 finner vi Kirsti, Ole og datteren Sophie på gården Stein i Fortun. Ole Sjursen døde 71 år gammel av slag i 1875 og blegravlagt fra Fortun kirke 20. mars 1875. Kirsti var nå 87 år. Datteren Sophie var gift med Mads Madsen, og de bodde på gården Steig. Det kan se ut for at Sophie og Mads forble barnløse og de døde i hhv 1917 og i 1914.
Etter at Kirsti var blitt enke, i en alder av 90 år, fant hun ut at hun ville dra til sønnen Ellef, som var bosatt i Lom i Gudbrandsdalen.
Hun la ut over Sognefjellet og ble i Lom en 10 års tid, til hun i en alder av 102 år ville tilbake til Sogn og hjembygden Fortun. Hun gikk like godt til fots deler av veien også da. Det sies at hun fikk hestetransport et stykke av veien.
Nå var jo Kirsti blitt en attraksjon i bygden og etterhvert kom det også fotografer for å forevige henne. Kirsti døde i en alder av 109 ½ år 24. november 1897.

Fra aviser, blader og bygdebok:

"Ho vart døypt 1.6.1788 og døydde som husmannsenkje på Skagen 24.11.1897. Kirsti i Stein vart såleis 109 ½ år gammal, og ho må ha vore eitt av dei eldste menneska som har levt, ikkje berre i Luster, men i heile Noreg.
Ho og Ole Sjursen fekk plassen her i Stein frå kring 1832, og Kirsti budde her så lenge ho levde. Med Ole hadde ho ei dotter, men ho hadde òg ein son frå før. Om denne sonen vert det fortalt at han vart fødd medan Kristi var på stølen.
Ingen visste at ho venta barn, og dei andre budeiene fatta ikkje mistanke før ein morgon Kristi kom heim noko steintut for å arbeida. Då gjekk ei av dei inn att i selet og fann guten innpakka ved eldstaden, der Kristi hadde lagt han for at han skulle halda seg varm, men han var kommen så nær elden at eine kjaken vart noko svidd, og han vart alltid kalla "Halvbrenten".

Aftenposten 3. mars 1895

"Hun skal have været Budeie i 30-40 Aar. Hun var 90 Aar, da hun drog over til Gudbrandsdalen for at besøge Sønnen sin, og der blev hun da en Tid lang. 102 Aar gammel tog Længselen hende efter Hjembygden, og saa drog hun afsted. To Mand skulde følge hende med Hest over det 6 Mil lange Fjeld, og de fortæller, at gamle Kirsti gik lange Stubberne og mente, at hun kunde lige saa godt have kommet frem gaaendes.
6 Fjeldmil er drøie, og det kan værke i Lemmerne paa nogen hver, naar en har redet saa langt. Næste Dags Morgen, da de to Karerne skulde sige Farvel for at drage hjemover igjen, ventede de at finde Kirsti i Sengen; men nei, hun stod nede i en Potetsaker og skar Petetesris sammen med sin 70-aarige Datter."

Kirsti Skagens gravminne ved Fortun kirke i Luster.

affi©2010

tirsdag den 15. november 2016

Grethe Glad, Nyborg 1908 - 2016

Svanedammen
- Ingen skal dø alene
Kapitel 1


Fru Glad er ikke med til rafling. Hun tilbringer al sin tid inde i sin bolig. Hun hedder Grethe, men det er der så mange, der hedder på et plejehjem i dag, så hun går kun under sit efternavn. Hun kom på Svanedammen to dage før sin 100 års fødelsdag og til efteråret fylder hun 107.
Sammen med Nanny Mortensen er hun en af de få beboere, som kan føre en almindelig samtale.
Livet lever ikke længere op til hendes efternavn.
- Livet er ikke godt længere. Mit mavesår er det, der ødelægger mig. Jeg har haft et dejligt liv. Tidligere tog jeg mig selv af gamle mennesker, men det kan jeg ikke mere. Jeg tør heller ikke. Jeg ønsker ikke for nogen at blive så gammel som jeg, siger hun.
De andre beboere på hjemmet siger ikke fru Glad meget. Personalet kan hun godt lide. Det er “de elskelige piger”.
Hun bliver nærmest betragtet som et aristokratisk væsen af “de elskelige piger”, der taler om at komme i audiens, og om hvor fin i tøjet fru Glad altid er. Det bliver bestilt via postordre.
- Sådan var vi i min familie.
Tiden går blandt andet med at gætte kryds og tværs.
- Det er gymnastik for hjernen. Jeg ser også tv. Det er en uhyggelig verden med alt det krigshalløj. Jeg bliver dårlig af at se alle de flygtninge. Det kan jeg ikke klare. Det var det. Der er ikke mere at tale om. Jeg går og bliver trist ind i mellem. Jeg synes, du har fået nok nu. Vi må holde.