torsdag den 30. juli 2020

Ældste kendte på Færøerne

https://gerontology.wikia.org/wiki/List_of_oldest_people_from_Faroe_Islands

List of oldest people from Faroe Islands (105+)

      Under 110

RankName 
Sex 
Birth 
Death 
Age 
Place of
death 
1Theodor Thomassen [1]M28 Oct 19089 Mar 2016107 years, 133 daysSorvagur
2Johannes TauserM23 Feb 190212 Jan 2008105 years, 323 daysDEN FlagDEN
3Laura Hoejgaard [2]F2 July 191213 Jan 2018105 years, 193 daysTorshavn
4Frederikke SigvardsenF2 July 187523 Nov 1980105 years, 144 daysGjogv
5Margrethe Egholm [3]F28 May 190324 July 2008105 years, 57 daysTorshavn

Chronological list of oldest living person in the Faroe Islands since 2002

      Under 110       Living

FromToNameSexAge when
oldest
LifespanPlace
of death
 ? Nov 2002
UnidentifiedM ? –104 Jan/Nov 1898 –  Nov 2002
104 years, + days
Vestmanna
 Nov 200222 Apr 2005
(2 yrs, 143+ days)
Anna AskhamF101–1045 Mar 1901 – 22 Apr 2005
104 years, 48 days
Torshavn
22 Apr 200524 July 2008
(3 yrs, 93 days)
Margrethe EgholmF101–10528 May 1903 – 24 Jul 2008
105 years, 57 days
Torshavn
(24 Jul 2008) (May 2010)
((1 yr, 281+ days))
UnidentifiedM( ? –103) May/Dec 1906 –  May 2010
103 years, 121+ days
Runavík
(24 Jul 2008)
 May 2010
 Aug 2010
(62+ days)
UnidentifiedF ? –103 Aug/Dec 1906 –  Aug 2010
103 years, 213+ days
Selatrad
 Aug 2010 Feb 2011
(154+ days)
UnidentifiedM ? –103 Feb/Dec 1907 –  Feb 2011
103 years, 32+ days
Klaksvik
 Feb 20119 Mar 2016
(5 yrs, 9+ days)
Theodor ThomassenM102–10728 Oct 1908 – 9 Mar 2016
107 years, 133 days
Sorvagur
9 Mar 201613 Jan 2018
(1 yr, 308 days)
Laura HoejgaardF103–1052 July 1912 – 13 Jan 2018
105 years, 193 days
Torshavn
13 Jan 201815 Jan 2018
(2 days)
Daniella Olsen [4]F1047 June 1913 – 15 Jan 2018
104 years, 222 days
Torshavn
15 Jan 201823 Dec 2019
(1 yr, 342 days)
Malla Olsen [5]F102–1043 Feb 1915 – 23 Dec 2019
104 years, 323 days
Toftir
23 Dec 2019Present
0 years, 220 days
Kala JensenF104*3 Sep 1915
104 years, 331 days
Living in
Sumba

References

torsdag den 2. juli 2020

uidentificeret enke, Aarhus 1910??-

Ifølge befolkningsstatistikken har der 1 juli 2020 været en 110-års fødselsdag i Kolt sogn, Aarhus kommune.

Det drejer sig om en irakiskfødt enke, selv om Irak i 1910 vistnok ikke var et officielt brugt navn i det ottomanske imperie. Det blev udskilt som mandatområde ved Sevres-traktaten 1920.

Det er dog ikke af den årsag mistanken må være at hendes fødselsdato 1 juli 1910 ved ankomsten til Danmark omkring 1995 er fastsat forkert. Mere simpelt bliver det med årene mere og mere usandsynligt at hun faktisk er så gammel, og danske myndigheder har næppe haft adgang til noget fødselsregister fra det område hun stammer.

Er hun oppe i årene og nu kommet på plejehjem er det mest sandsynligt at hun er flyttet ind på Koltgården for et par år siden, dengang hendes bopælssogn ændrede sig fra Holme til Kolt.

Her Koltnyt fra Koltgården, hvor der dog ikke ser ud til blive brugt spalteplads på personalia om beboerne:

http://kolthasselager.dk/?page_id=190

mandag den 15. juni 2020

Else Rehling, Gentofte 1912 -

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-06-15-107-aarig-saadan-fejrede-jeg-at-soenderjylland-kom-tilbage

107-årig: Sådan fejrede jeg, at Sønderjylland kom tilbage

Else Rehling fra årgang 1912 husker, at hun skulle møde i op skole i rød-hvide farver for at fejre genforeningen.
I dag er det 100 år siden, at Danmark fik Sønderjylland tilbage. På plejehjemmet Holmegården i Ordrup nord for København bor en af de få, der har erindringer fra dengang.
- Vi talte jo hjemme om, at der var noget, der hed Slesvig og Flensborg. Man forstod, at det var et vanskeligt spørgsmål, fortæller 107-årige Else Rehling.
Hun var syv år, da genforeningen blev en realitet 15. juni 1920, og Danmarks befolkning blev forøget med over 100.000 personer på én dag.

Slog ørene ud

Dengang gik Else Rehling på Zahles Skole i København. Da hun begyndte på skolen, viste geografibøgerne et danmarkskort, hvor byer som Tønder, Sønderborg, Haderslev og Åbenrå lå på tysk side. Dem havde Danmark mistet under krigen med tyskerne i 1864.
Krigen i 1864
Men så kom Første Verdenskrig halvtreds år senere. En krig, der blandt andet fik den konsekvens, at borgerne i det tabte danske land skulle stemme om, om de ville tilbage til Danmark. Det emne snakkede man også om i Else Rehlings hjem.
- Om hvem der ville stemme på den ene eller anden måde. Jeg sad bare og slog ørerne ud. Jeg blandede mig ikke i samtalen.
Afstemningen endte som bekendt med, at Danmark fik en del af de mistede områder tilbage, og det skulle fejres. Naturligvis i særlig grad i Sønderjylland, men også på Else Rehlings skole i hovedstaden.
- Der skulle være fest i anledning af sammenføringen. Det fik vi at vide af vores historielærerinde. Vi skulle spørge derhjemme, om vi havde en hvid kjole, og om vi måtte få den på.
Else Rehling (tv.) før hun begyndte i skole
Else Rehling husker, at hun og de andre skolepiger på den store dag blev udstyret med røde silkebånd og røde sløjfer i håret. I dannebrogsfarverne gik man i parade tværs over Københavns gamle grønttorv – i dag Israels Plads – frem til Bethesda-kirken på den anden side af torvet.
- Den dag så vi ganske ens ud, men sikkert meget søde. Der stod en masse mennesker og kiggede på os. Min mor var der også.

Vi kan lære noget

Danmark gik næsten ned til Hamborg indtil krigen i 1864
Efter genforeningen var der dog også malurt i bægeret. Ikke alle var tilfredse med afstemningsresultatet, som betød, at Nordslesvig kom tilbage til Danmark, mens Flensborg til manges skuffelse forblev som en del af Tyskland. Selv har den 107-årige kvinde denne mening om folkeafstemningen:
- Jeg synes, at vi kan lære, at man må finde sig i en folkeafstemning. Man må prøve at få det bedste ud af det. Der var selvfølgelig nogle, der blev kede af det, men der vil altid være nogle, der bliver kede af et resultat af en afstemning.
Vigtigst af alt er, at grænsespørgsmålet blev løst på en fredelig måde, synes Else Rehling.
- Det er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at være så tæt på hinanden og ikke bekrige hinanden. Andre lande kan være naboer og kriges. Det har man ikke gjort i Sønderjylland.