VIDEO/ÅRHUS
Egentlig skulle Vera Wolf-Jürgensens mor have stemt til kommunalvalget den forårsdag i 1909, hvor danske kvinder for første gang måtte sætte deres kryds i demokratiets navn.
Men Vera Wolf-Jürgensen ville det anderledes. Hun ville også ud at stemme, som hun siger.
99 år og 363 dage senere møder Stiften hende i Blindes Oplysningsforbunds lokaler i Århus midtby, hvor hun hver tirsdag er på historiekursus. Om mandagen står den på spanske gloser.
Den standhaftige kursist
De andre kursister fejrer hende med en fødselsdagssang, rundtstykker og - meget apropros - en gammel dansk.
På trods af nogle småskavanker bor den tidligere skolelærerinde og kirkeorganist, der oprindelig er fra København, stadig i eget hus. To gange om måneden kommer der dog en hjemmehjælp, og hun er først for nylig begyndt at modtage mad udefra.
»Det er mest på grund af synet. Indtil for få år siden, holdt jeg da også selv min have. Men nu kommer der godt nok en gartner,« forklarer hun med et smil.
Men det har ikke bremset hende i jagten på mere lærdom. Lektierne kommer bare på lyd-CD.
»Det er nysgerrighed. Jeg vil gerne vide, hvad der er foregået og holde hjerne i gang,« griner Vera, og husker også egne oplevelser, som da Sønderjylland blev genforenet med Danmark eller tiden som tvungen tolk for tyskerne i 2. Verdenskrig
Sund uden overdrivelse
Vera Wolf-Jürgensen har levet sundt uden at overdrive det. Engang blev cerutterne tændt, uden hun på nogen måde var afhængig af dem, og alkohol nyder hun ved særlige lejligheder. Såsom en 100 års fødselsdag.
»Men ikke dagligt, som andre nogle gange har brugt som forklaring på deres høje alder,« siger hun.
Faktisk imponerer alderen ikke Vera Wolf-Jürgensen specielt meget. Heller ikke det dronningebrev, der snart dumper ind ad brevsprækken.
»Hun har sikkert bare sat et stempel,« griner hun.
Det, der betyder noget er hendes to børn, seks børnebørn og 13 oldebørn.
»Om jeg har formlen til at blive 100 år, tror jeg ikke. Men jeg har altid holdt af at bevæge mig og dyrke sport,« siger den kommende fødselar og tilføjer:
»Og så er jeg blevet ved at lave ting, hvor jeg bruger hjernen.«
Berejst i tid og sted
To gange har hun været gift.
»Jeg nåede det lige, inden jeg blev 30 år. Jeg havde ellers et væddemål med min lillebror, han troede ikke, jeg ville nå det. Men han sendte da et telegram og et gavekort fra Nordgrønland, hvor han var en del af en Lauge Koch-ekspedition,« husker hun.
Døtrene kom i de første krigsår, men manden døde efter få års ægteskab.
»Der gik 20 år inden jeg igen blev gift,« forklarer hun.
Det andet ægteskab bragte mange glæder, blandt andet i form af rejser med telt og camping i det meste af Europa.
»Indtil nu har det været et godt liv, bortset fra at jeg har mistet et par mænd,« siger Vera Wolf-Jürgensen.
Hendes døtre på 68 og 70 år holder selve fødselsdagens program hemmeligt, men lørdag bliver de 100 år fejret på behørig vis på en fin restaurant.