torsdag den 2. juli 2020

uidentificeret enke, Aarhus 1910??-

Ifølge befolkningsstatistikken har der 1 juli 2020 været en 110-års fødselsdag i Kolt sogn, Aarhus kommune.

Det drejer sig om en irakiskfødt enke, selv om Irak i 1910 vistnok ikke var et officielt brugt navn i det ottomanske imperie. Det blev udskilt som mandatområde ved Sevres-traktaten 1920.

Det er dog ikke af den årsag mistanken må være at hendes fødselsdato 1 juli 1910 ved ankomsten til Danmark omkring 1995 er fastsat forkert. Mere simpelt bliver det med årene mere og mere usandsynligt at hun faktisk er så gammel, og danske myndigheder har næppe haft adgang til noget fødselsregister fra det område hun stammer.

Er hun oppe i årene og nu kommet på plejehjem er det mest sandsynligt at hun er flyttet ind på Koltgården for et par år siden, dengang hendes bopælssogn ændrede sig fra Holme til Kolt.

Her Koltnyt fra Koltgården, hvor der dog ikke ser ud til blive brugt spalteplads på personalia om beboerne:

http://kolthasselager.dk/?page_id=190

mandag den 15. juni 2020

Else Rehling, Gentofte 1912 -

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-06-15-107-aarig-saadan-fejrede-jeg-at-soenderjylland-kom-tilbage

107-årig: Sådan fejrede jeg, at Sønderjylland kom tilbage

Else Rehling fra årgang 1912 husker, at hun skulle møde i op skole i rød-hvide farver for at fejre genforeningen.
I dag er det 100 år siden, at Danmark fik Sønderjylland tilbage. På plejehjemmet Holmegården i Ordrup nord for København bor en af de få, der har erindringer fra dengang.
- Vi talte jo hjemme om, at der var noget, der hed Slesvig og Flensborg. Man forstod, at det var et vanskeligt spørgsmål, fortæller 107-årige Else Rehling.
Hun var syv år, da genforeningen blev en realitet 15. juni 1920, og Danmarks befolkning blev forøget med over 100.000 personer på én dag.

Slog ørene ud

Dengang gik Else Rehling på Zahles Skole i København. Da hun begyndte på skolen, viste geografibøgerne et danmarkskort, hvor byer som Tønder, Sønderborg, Haderslev og Åbenrå lå på tysk side. Dem havde Danmark mistet under krigen med tyskerne i 1864.
Krigen i 1864
Men så kom Første Verdenskrig halvtreds år senere. En krig, der blandt andet fik den konsekvens, at borgerne i det tabte danske land skulle stemme om, om de ville tilbage til Danmark. Det emne snakkede man også om i Else Rehlings hjem.
- Om hvem der ville stemme på den ene eller anden måde. Jeg sad bare og slog ørerne ud. Jeg blandede mig ikke i samtalen.
Afstemningen endte som bekendt med, at Danmark fik en del af de mistede områder tilbage, og det skulle fejres. Naturligvis i særlig grad i Sønderjylland, men også på Else Rehlings skole i hovedstaden.
- Der skulle være fest i anledning af sammenføringen. Det fik vi at vide af vores historielærerinde. Vi skulle spørge derhjemme, om vi havde en hvid kjole, og om vi måtte få den på.
Else Rehling (tv.) før hun begyndte i skole
Else Rehling husker, at hun og de andre skolepiger på den store dag blev udstyret med røde silkebånd og røde sløjfer i håret. I dannebrogsfarverne gik man i parade tværs over Københavns gamle grønttorv – i dag Israels Plads – frem til Bethesda-kirken på den anden side af torvet.
- Den dag så vi ganske ens ud, men sikkert meget søde. Der stod en masse mennesker og kiggede på os. Min mor var der også.

Vi kan lære noget

Danmark gik næsten ned til Hamborg indtil krigen i 1864
Efter genforeningen var der dog også malurt i bægeret. Ikke alle var tilfredse med afstemningsresultatet, som betød, at Nordslesvig kom tilbage til Danmark, mens Flensborg til manges skuffelse forblev som en del af Tyskland. Selv har den 107-årige kvinde denne mening om folkeafstemningen:
- Jeg synes, at vi kan lære, at man må finde sig i en folkeafstemning. Man må prøve at få det bedste ud af det. Der var selvfølgelig nogle, der blev kede af det, men der vil altid være nogle, der bliver kede af et resultat af en afstemning.
Vigtigst af alt er, at grænsespørgsmålet blev løst på en fredelig måde, synes Else Rehling.
- Det er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at være så tæt på hinanden og ikke bekrige hinanden. Andre lande kan være naboer og kriges. Det har man ikke gjort i Sønderjylland.

torsdag den 11. juni 2020

Ellen Deublein, Helsingør 1915 -

https://helsingordagblad.dk/artikel/105-%C3%A5r-i-dag-ellen-holder-sig-stadig-i-gang

105 år i dag: Ellen holder sig stadig i gang

Vær i fuldt sving og hold dig i gang. Sådan lyder Ellen Deubleins opskrift på at være frisk i en høj alder. I dag fylder hun 105 år.
ANNONCE
Helsingør: Ellen Deublein håber, at mandag byder på godt vejr. For selv om det er i dag, søndag, at hun kan fejre sin 105 års fødselsdag, så er det mandag, at hun sammen med den nærmeste familie fejrer mærkedagen.
Det skal foregå udenfor, og Ellen Deublein er lidt bekymret for vejrudsigten, men håber det bedste.
Ellen Dublein bor i dag på plejehjemmet Grønnehaven.
Hun er oprindeligt født i Ribe, men familien flyttede til København, da hun var to måneder gammel. Herfra flyttede hun først til Hornbæk og senere Ålsgårde. Ellen Deublein har blandt andet arbejdet hos Hornbæk-købmanden Tjalken, parfumeri Flox og til sidst i Irma, inden hun gik på pension.
Ellen Dublein har været aktiv i Hornbæk Ældreklub, hvor hun var formand i mange år og har været aktiv arrangør i Hamlet.
clk