søndag den 23. juni 2019

Jens Peter Westergaard, Odense 1914 -

https://www.fyens.dk/navne/Det-var-ingen-sag-at-blive-100-nu-fylder-Jens-Peter-105-Jeg-savner-at-cykle/artikel/3343084

Det var ingen sag at blive 100 - nu fylder Jens Peter 105: - Jeg savner at cykle

Selv om han er 104 - snart 105 - følger Jens Peter med i Fyens Stiftstidende. Og han er bestemt en mand med en holdning. Foto: Kristian Isaksen

Det var ingen sag for Jens Peter Westergaard fra Odense at blive 100 år. Nu fylder han 105 den 26. april. Her er lidt - kun ganske lidt - af hans historie.

- Mit ældste minde?
- Ja, altså det længste, du overhovedet kan huske tilbage. Giv dig bare god tid?
Jens Peter Westergaard drejer hovedet bort fra sin samtalepartner. Han stirrer ud i luften, og selv om han ikke fortrækker en mine, er det tydeligt at se, at der er sat et maskineri i gang, som buldrer igennem en bunke af hændelser, episoder og milepæle, der alle tilsammen udgør det, han kan kalde sit liv.
Midt i hukommelsens tåger lyser noget pludselig op.
- Jo, nu ved jeg det. Jeg er i min fars slagterforretning på Nørregade. Jeg er vel fire år gammel, og de voksne snakker om en krig. Det var et emne, min far talte meget om med kunderne. Hvad det mere konkret drejede sig om, ved jeg ikke. Ikke på det tidspunkt i hvert fald, men det fandt jeg jo ud af senere hen.
Man møder nu og da mennesker, som i glimt kan berette om 2. Verdenskrig. Det er nu ikke så svært at vride minder ud af Jens Peter Westergaard om tiden fra 1939 til 1945.
Nej. Det han husker sin far tale om. Det var den første af slagsen. Den, der brød ud i 1914 - samme år som Jens Peter Westergaard blev født.
JENS PETER WESTERGAARD
Fylder 105 år fredag den 26. april.

Søn af en slagtermester.

Været gift tre gange.

Stoppede sit arbejdsliv som 70-årig. Var da administrerende direktør for bybusserne i Odense.

Der er åbent hus i forbindelse med fødselsdagen. Det er klokken 14-16 på Kragsbjergvej 88 i Odense.
Hans arbejdsliv stoppede, da han blev 70. De var glade for ham hos bybusserne i Odense, hvor han var ansat som administrerende direktør, så de plagede ham om at tage fem år mere. Foto: Kristian Isaksen
Hans arbejdsliv stoppede, da han blev 70. De var glade for ham hos bybusserne i Odense, hvor han var ansat som administrerende direktør, så de plagede ham om at tage fem år mere. Foto: Kristian Isaksen

Frygter ikke døden

Fredag den 26. april fylder manden 105 år. En på mange måder naturstridig alder.
Alt det, der kunne have suget livet af ham, er prellet af som gummikugler på en panservest.
- Jeg har aldrig været tæt på at dø og ikke været nævneværdig syg. Jeg bliver ikke smittet af det, andre går med. Mit immunforsvar må være stærkt. Det har lægerne også altid sagt.
Man kunne fylde lagerbygninger med alle de spørgsmål, det kunne være relevant at stille den snart 105-årige mand. Men det ville kræve mere plads end disse spalter kan rumme.
Så hvor starter man?
- Jeg vil gerne vide, om du nogensinde tænker på fremtiden?
- Aldrig. Jeg lader bare stå til. Jeg har oplevet, hvad jeg skulle. Jeg har fået nok liv. Mere behøver jeg ikke. Jeg er ikke bange for døden. Jeg er klar til at forlade denne verden, når tiden er inde. Ingen skal kæmpe for mig. Ingen livsforlængende medicin. Jeg skal have lov at dø i fred og ro.
- Hvornår tænkte du sidst fremad - set i det perspektiv, at du allerede har levet næsten 30 år længere end de fleste danske mænd?
Det gjorde jeg op til min 100-års fødselsdag. Det var det sidste mål. Men det var ingen sag at blive 100. Det gjaldt blot om at have tålmodighed. Jeg plejer at sige, det kun var et spørgsmål om tid.
- Er der noget, du savner?
- Jeg savner at cykle. Det er det eneste. Alt andet, jeg gerne vil, har jeg fået nok af.

Kærligheden

Jens Peter Westergaard husker ikke årstallet for sit første ægteskab. Ej, heller hvor gammel han var, da han og Gerda sagde ja til hinanden.
Der er meget hukommelse i en 105 år gammel hjerne, så det kan ingen vel fortænke ham i at have glemt.
Men han ved, at hun døde kort efter deres 25-års bryllupsdag. At han et år efter fandt Inge, som han også blev gift med.
De var sammen i 17 år, inden døden bankede på døren.
Til sidst var der Nina. Hun holdt også 17 år, inden tidens opslidende tand trak sidste åndedrag ud af hende.
Havde det været en kriminalroman, ville Jens Peter Westergaards evne til at overleve tre kvinder snarere være lig med forbrydelser end naturlige årsager.
Men en høj alder giver rum til meget kærlighed.
- Det kommer til at lyde forkert, men jeg havde ikke behov for at sørge længe over mine koner og min kæreste Nina. Det har altid faldt mig naturligt at komme videre. Men nu er det slut. Jeg skal ikke have flere.

Chef for bybusserne

Hans arbejdsliv stoppede, da han blev 70. De var glade for ham i hos bybusserne i Odense, hvor han var ansat som administrerende direktør, så de plagede ham om at tage fem år mere.
- Der var mange gode job op til da. Hos Politiken i Københavns regnskabsafdeling og hos skattevæsenet. Jeg er god med tal. Men bybusserne i Odense står som noget særligt. Jeg startede, da vi havde sporvogne og var med til at indføre busserne.
Sin professionelle fortid in mente er det svært for Jens Peter Westergaard at holde kommentarerne inde, nu hvor snakken er faldet på trafikken.
- Odense har truffet en forkert beslutning. Bybusserne er fleksible. De kan komme rundt, når der sker ting, man ikke kan forudse. Og med ledbusserne kunne alle endda være med. Det fungerede upåklageligt. Men så vil man have letbane, og man jævner Thomas B. Thriges Gade med jorden for at få trafikken væk, men nu kører den bare på de små veje, der førhen var så fredelige. Det hænger ikke sammen, og jeg kan ikke se, at letbanen nogensinde kan gøre op for de gener, den har afstedkommet.

105-års-fødselsdag: Odenses ældste er ikke fan af letbanen

Fredag fyldte Jens Peter Westergaard 105 år. I sit arbejdsliv var han direktør for Odense Bytrafik, og fødselaren er ikke begejstret for den kommende letbane.
Fredag fyldte Jens Peter Westergaard 105 år.
Det er de færreste af os, der fylder 100 år. Endnu færre af os får lov at blive 105 år. Men Jens Peter Westergaard har nået af fejre begge mærkedage, for fredag blev han fejret af familie og venner på sin 105-års-fødselsdag.
Dermed er fødselaren født to måneder inden Første Verdenskrigs udbrud, og med så mange levede år i bagagen er balancen og hørelsen ikke helt, hvad den har været. Men holdningerne er stadig knivskarpe hos den forhenværende direktør for Odense Bytrafik.

Modstander af letbanen

For selvom det efterhånden er 35 år siden, at Jens Peter Westergaard trådte tilbage som direktør for bybusserne i Odense og gik på pension, så følger han stadig meget med i den trafikale udvikling i Odense. Særligt beslutningen om en letbane har han ikke meget tilovers for.
- Da jeg kom til, da nedlagde man sporbanen, fordi de var skinnebundne, og de kom ikke rundt alle mulige steder. Nu laver man så en skinnebunden letbane og brækker hele byen op for at lave den. Der er det, jeg siger, at det havde været bedre med nogle busser. Det kunne sagtens udbygges for en brøkdel af, hvad det koster at lave letbanen. Og så har letbanen jo den ulempe, at man skal brække hele byen op, siger fødselaren.

Man skal blive hurtigt rask

Der er et spørgsmål, som alle, der runder 100 år, må svare på. Hvordan bliver man så gammel? Jens Peter Westergaard har nu kunnet tænke over et svar på det spørgsmål i fem år, og alligevel er hans egen opskrift simpel.
- Jeg har altid været flink til motion. Jeg har cyklet meget, men det vigtigste er, at hver gang man bliver dårlig, skal man sørge for at blive rask igen, siger han.
I dag bor den 105-årige fødselar stadig i egen bolig i Kragsbjerghave, som er et kollektiv af ældreboliger i Odense.
- Jeg får jo min varme mad her, men det kolde og morgenmad det ordner jeg selv. Jeg køber varer gennem en indkøbsforening, og så ordner jeg selv de forskellige ting, siger han.
Selvom Jens Peter Westergaard nu har fejret fødselsdag 105 gange, så blev han alligevel rørt, da venner og familie fredag mødte op for at fejre ham.
- Det er fuldstændig overvældende. Jeg havde slet ikke regnet med noget i den retning her. Jeg har bare gået og hygget mig herude og været meget glad og tilfreds med at være her, siger fødselaren.
00:58
Fredag var der fødselsdagsfest hos Odenses ældste mand. Jens Peter Westergaard var direktør for Odense Bytrafik gennem mange år, og derfor har han fulgt byudviklingen med interesse. Beslutningen om en letbane har han ikke meget til overs for.
 





Ingeborg Fraugde, Frederiksberg 1885 -1993

Dødsdatoen for Ingeborg J J Fraugde, Ingeborggården, Frederiksberg har længe manglet. Fødselsdagen er fremgået mange steder som 4 okt 1885, hvor der om dødstidspunktet fra befolkningsstatistikker kun vidstes at hun var død som 108-årig i 1993.

Nu er følgende fundet på Mediestream:

Din søgning på
"ingeborg fraugde"
gav 15 hits




BERLINGSKE TIDENDE (1936-2011)

AVIS
28. december 1993
Begrænset adgang ?  Side 24 - 2. sektion magasin

AALBORG STIFTSTIDENDE (1977-1999)

AVIS
4. oktober 1990
Begrænset adgang ?  Side 12 - 1. sektion


Det må betyde at der i Berlingske 28 dec 1993 var en dødsannonce over Ingeborg Fraugde, og derfor må hun være død omkring juletid 1993.

onsdag den 19. juni 2019

Ebba Lauersen, Randers 1913 - 2019

 Ebba Viola LauersenRanders NV
 20.08.1913
-
15.06.2019 

https://amtsavisen.dk/navne/Mindeord-Ebba-Viola-Laursen-Randers-105-aar/artikel/449570

Mindeord: Ebba Viola Laursen, Randers, 105 år

Arkivfoto: Richard Sylvestersen

En fantastisk kvinde, som hele sit liv har boet i Randers, er nu ikke mere. Ebba Viola Laursen blev 105 år.
Log ind

Bliv abonnent og læs hele historien


https://amtsavisen.dk/navne/100-aarig-med-styr-paa-livshistorien/artikel/120961

100-årig med styr på livshistorien

Ebba Laursen siger selv, at hun ikke har noget at klage på i sin snart 100-årige tilværelse. Foto: Richard Sylvestersen 
Foto: Richard Sylvestersen

Portræt. Ebba Laursen er stadig aktiv i Indre Mission og i politik.
Uden antydning af støtte i form af notater eller andet kan et snarligt fødselsdagsbarn, Ebba Viola Larsen, Kollektivhuset på Parkboulevarden, fortælle sin spændende livshistorie, så journalistens opgave stort set blot er at høre efter og skrive ned - og det er altså 100 år, Ebba Laursen fylder tirsdag den 20. august!
Selv understreger Ebba Laursen da også, at hun har haft et godt liv. Et arbejdsomt liv, kan man roligt føje til.
Med pigenavnet Ebba Viola Sørensen voksede den snart 100-årige op i en søskendeflok på oprindeligt 11 i et hjem på Århusvej, syv piger og tre drenge. En pige døde dog kun fire måneder gammel. I dag er der kun en enkelt søster på 93 år tilbage. Hun bor i Vinderup og kommer til sin storesøsters runde dag.
Ebba Laursen bidrog, ligesom sine søskende, hurtigt til familiens økonomi. Dengang var der en times frihed fra Kristrup Skole, nemlig fra kl. 12 til kl. 13, inden undervisningen fortsatte til kl. 15, og i den time vaskede den kun 11-12-årige pige op og ordnede køkken hos en nabo, der var politimester, selv om denne havde hustru og - som Ebba Laursen siger - anstandsdame.
Efter sin konfirmation i Kristrup Kirke fik Ebba Laursen plads hos en ringer og graver i Væth og gik ham også til hånde i kirken ved at træde orgelbælgen. Manden var tillige træskomand, og Ebba Laursen husker, hvordan han gav hende et par spidsnæsede træsko, som hun dog senere fik byttet til franske træsko - de spidsnæsede gav den unge piger skrammer på benene.
Næste plads var hos købmanden i Væth, men arbejdet var så hårdt for den purunge Ebba Laursen, at hun fik sygdommen basedow og af lægen blev beordret til at holde fri en tid. I en periode boede Ebba Laursen hos en søster i Udbyhøj Syd.
Næste job blev en formiddagsplads hos en cykelhandler i Strømmen.
Fra kl. 16 var Ebba Laursen avisbud, idet hun havde en rute for Socialdemokraten.
Dengang skulle avisbudene også kræve abonnementsbetalingen op. Ebba Laursen husker, at da ugeprisen var 45 øre, fik hun ikke sjældent nogle øre i drikkepenge - men det ændrede sig, da prisen steg til 50 øre.
Ebba Laursen har også i en alder af kun 16-17 år prøvet at være husbestyrerinde for en smed på Århusvej, inden hun fik ansættelse på et optagelseshjem for børn, der var fjernet fra deres familie.
»Når børnene var blevet ordnet og vasket, var det dejlige børn«, husker Ebba Laursen. Når børnene kom til optagelseshjemmet, havde de ofte sår i ansigtet og lus i håret.
4Ved en grundlovsfest i Laurbjerg Skov for KFUM og K havde Ebba Laursen mødt sin senere mand, landmandsønnen Johannes Laursen fra Grølsted Mark.
Nogen tid senere mødtes de to igen, nu i missionshuset Saron, og de blev gift i Sct. Peders Kirke.
Det unge ægtepar søgte om at kunne etablere et statshusmandsbrug på Grølsted Mark, hvilket blev bevilget.
Der var 14 tønder land jord, og Ebba og Johannes Laursen stod selv for plantning af læbælter, anlæg af have og andet i forbindelse med det lille landbrug.
De lokale var noget skeptiske over for Ebba Laursen - kan sådan »en bytøs« noget, lød det.
»Jeg skal vise dem, at jeg kan«, var Ebba Laursens reaktion. Så hun lærte både at hakke roer og malke køer. Med hånden, naturligvis.
Men efter 10 år med hårdt slid og ringe indtjening ville Ebba Laursen alligevel godt prøve noget andet.
Efter en tid, hvor Ebba og Johannes Laursen boede hos Ebba Laursens forældre, fik de en lejlighed på Anemonevej, og Ebba Laursen tog ansættelse på Christiansborg Børnehjem, mens Johannes Laursen arbejdede som murerarbejdsmand.
Efter en tid tog Ebba og Johannes Laursen fat på det arbejde, de skulle få i mange år, nemlig med private hvilehjem.
I første omgang gjaldt det en hvilehjem på Vester Tværvej, hvor de havde en kontrakt over fem år. Derpå blev det til et halvt år som bestyrerpar på Hebron i Sjællandsgade, inden de købte hvilehjemmet »Prøven« på Hobrovej.
Prøven blev efter nogle år suppleret med hvilehjemmet »Rast«, der var nabo til »Prøven«.
Men da Randers Kommune på et tidspunkt ønskede at bestemme, hvem der kunne bo på de to hvilehjem, stoppede Ebba og Johannes Laursen som henholdsvis 67- og 64-årig driften.
Johannes Laursen blev afløser for kirketjeneren ved Sct. Mortens Kirke, mens Ebba Laursen blev frivillig i Kirkens Korshærs Genbrugsbutik. Desuden lejede de værelser i »Rast« ud til unge mennesker eller til omkringkørende missionærer.
I 1990 døde Johannes Laursen. Ebba Laursen blev boende i »Rast« endnu i fem år, men flyttede for nu 17 år siden til en hyggelig lejlighed på adressen Parkboulevarden 69 med en dejlig terrasse nærmest som en ekstra stue.
Ebba Laursen var med, da missionshuset Tabor på Mariagervej blev til genbrugsforretning, og hun var aktivt med, da Indre Missions nye ejendom »Genesis« blev til.
Gennem årene har Ebba Laursen levende fulgt med i arbejdet i Sømandsmissionen og i DMS, og lige nu er hun optaget af, om det kan lykkes Kristendemokraterne igen at komme i Folketinget. Selv har hun bidraget ved at samle stillernavne.
Ebba Laursen svigter sjældent højmesserne i Sct. Clemens Kirke. Samme kirkelige og politiske engagement havde Johannes Laursen også.
»Selv om der nok er lidt af en socialdemokrat i mig«, siger Ebba Laursen med et smil. Denne politiske arv hidrører fra hendes far.
To døtre, Jytta og Aase, er i dag henholdsvis 75 og 71 år. Seks børnehjem er kommet til samt - ikke mindst - ni oldebørn. Deres oldemor har sat studenterhuer på fire af dem, to sidste år og to i år. Det var de nybagte studenters udtrykkelige ønske, at oldemor fik den ære - og glæde.
Sidste år fik Ebba Laursen indopereret en pacemaker, men ellers har hendes bekendtskab med sygehusverdenen været indskrænket til ganske korte indlæggelser.
Ikke nok fik den da 99-årige Ebba Laursen en pacemaker - det var også i 2012, hun var på en bustur til København.
Turen indebar blandt andet et tre kvarter langt besøg i Christiania på en meget hed dag, så efter et kvarter ville Ebba Laursen godt tilbage til bussen.
Og hvad gør man så?
Jo, to af fristadens beboere kom kørende på deres christianiacykler.
»Kan du ikke lige køre mig hen til bussen«, spurgte Ebba Laursen den ene.
Christianitten var meget venlig - men han kiggede godt nok en ekstra gang, da hans ikke helt unge passager uden problemer satte sig op på den omvendte ølkasse, han havde praktisk nok havde på cykelladet. Og turen gik uden problemer hen til bussen!
Åbent hus
Ebba Laursen markerer sin 100 års fødselsdag ved at holde åbent hus i festsalen på Kollektivhuset, Parkboulevarden 71, tirsdag den 20. august fra kl. 9.30 til 12.