mandag den 25. marts 2019

Emilia Brączyk, Polen 1910 - 2019

Født 25 aug 1910 på Biskopstorp, Skellerup, Fyn vendte Emilia i 1925 tilbage til forældrenes hjemegn i Pommern og er for nylig død. Den præcise dødsdato er hidtil ikke set:

https://the110club.com/news-from-poland-t20812-s45.html

 1:14 PM - 3 days ago #60 
http://www.najstarsipolacy.pl/aktualnos ... 1910-2019/

It is with sadness that I report the passing of Mrs. Emilia Brączyk (1910-2019) of Toruń, the second oldest resident of the Kuyavia-Pomerania Voivodeship and one of the oldest living people in Poland who died at the age of 108 years and 6 months. Emilia Brączyk was born on August 25, 1910 in Odense, Denmark; she was a real ambassador of two nations. Although she lived in Pomerania, Poland, since 1925, she never forgot Danish. She also knew German. In 1932, she married Antoni. The Brączyk family had one daughter, Teresa, who died in 2010. During the World War II, the family was resettled to Kraków, where Emilia Brączyk heroically supported the Polish underground state. After the war she returned to Pomerania; she ran a farm in Małe Radowiska in the Wąbrzeźno County. After the death of her husband, she lived with her daughter in Bydgoszcz. In 2017, she moved to her niece in Toruń.

In October 2018, I had the honor of visiting Mrs. Brączyk. A few days later, Emilia Brączyk was honored with the medal of the Marshal of the Kuyavian-Pomeranian Voivodeship on the occasion of the 100th anniversary of regaining independence, being the oldest centenarian of the region honored with this decoration.

I extend my most condolences to the family, especially to Maria Ludwikowska, a niece who looked after Mrs. Brączyk and was her guardian angel until the end.


ZkoRqMTbw

lørdag den 23. marts 2019

Eli Hartvig Nielsen, Furesø 1912 - 2019

http://furesoe.lokalavisen.dk/nyheder/2012-05-14/-En-frisk-100-%C3%A5rig-1766675.html


Børn og børnebørn var samlet, da Eli Hartvig Nielsen fyldte 100 år. Foto: Stig Tolderlund.

Børn og børnebørn var samlet, da Eli Hartvig Nielsen fyldte 100 år. Foto: Stig Tolderlund.


En frisk 100-årig

Eli Hartvig Nielsen fra Værløse fylder 100 år i dag

Af
Af Stig Tolderlund
Lidt over en måned efter Titanics forlis blev et barn født i Danmark.
Det var Eli Hartvig Nielsen, Værløse, som i dag mandag kunne fejre sin 100 års fødselsdag. Det skete på Ryetbo Plejehjem.
Eli Hartvig Nielsen er fra Østrup ved Undløse på Sjælland. Forældrene var gårdejere. Eli gik i skole i Stenlille.
"Vi tog hestevogn til skolen. Vi var fire unger i den. På vejen hjem kunne hesten selv finde vejen. Så sad vi og spillede 66" fortæller Eli Hartvig Nielsen.
Efter at være gået ud af skolen arbejdede hun i kontoret på en købmandsgård. Senere kom hun til København og arbejdede som kommunalt ansat i Magistratens tredie afdeling.
Hun arbejdede dernæst i Rødovre kommune, hvor hun nåede at fejre 25 års jubilæum. Her var hun chef for pensionsafdelingen.
Senere flyttede hun med sin mand til Lynge. Her havde manden en virksomhed med hårde hvidvarer.
Eli Hartvig Nielsen blev aktiv i politik og sad i to perioder i byrådet i Allerød for Venstre og en periode for en borgerliste.
I 1983 flyttede hun til Værløse. Først boede hun på Ryetvej, senere Hesselbo og tilsidst på Skovgården. For to år siden flyttede hun ind på plejehjemmet.

Brev fra kongehuset

På fødselsdagen var der først morgenhygge på hendes værelse.
Børn, børnebørn og andre var på besøg. Der var også kommet brev fra kongehuset med lykønskninger.
Borgmester Ole Bondo Christensen kom også forbi. Han havde blomster med.
"Du ser ud til at have det godt" sagde han til fødselaren.
"Jeg har heller aldrig været syg" sagde Eli.
Senere på dagen var der sammenkomst i fælleshuset i Hesselbo.

Eli Hartvig Nielsen med sine tre børn Jørgen, Åse og Birgit.

Eli Hartvig Nielsen med sine tre børn Jørgen, Åse og Birgit.



"Jeg har aldrig været syg" sagde fødselaren om sit helbred.

SYNES DU OM ARTIKLEN? KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Publiceret 14 May 2012 11:39



 Eli Kristine NielsenVærløse
 14.05.1912
-
05.02.2019




Hvor bliver folk 100 år?

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=31380

Hvor bliver folk 100 år? Af Anne Vinkel Hansen, Rudi Westendorp og Laust Hvas Mortensen Danskernes middellevetid har aldrig været højere, end den er nu - og den vokser stadig. Derfor har der heller aldrig været så mange danskere, der har passeret 100 år. Men er der områder i Danmark, hvor folk bliver særligt gamle? En særligt høj chance for at blive 100 år associeres ofte med områder i Grækenland, Costa Rica og på Sardinien, men det er aldrig undersøgt, om der findes sådanne områder i Danmark. Denne analyse følger personer født i perioden 1906-1915, og viser, hvor man skal være født, og hvor man skal bo som 71-årig for at have den største chance for at blive 100 år. Analysens hovedkonklusioner: • I 2018 var der 1.079 personer på 100 år eller mere i Danmark, hvilket er en stigning på 30 pct. over de sidste ti år. Af de 1.079 var 87 pct. kvinder. • Personer født i 1906-1915 i et område, der inkluderer Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland, havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år. • Personer født i 1906-1915, der boede i det centrale Midtjylland og nord for København, da de var 71 år, havde en hhv. 46 pct. og en 44 pct. højere chance for at blive 100 år sammenlignet med danskere, der boede andre steder.

Hverken andelen af ældre eller middellevetid er nødvendigvis gode indikatorer for, hvor folk er mest tilbøjelige til at blive 100 år. Danskerne flytter, og en høj andel af ældre kan slet og ret betyde, at de unge er fraflyttet. Tilsvarende er middellevetiden et mål for den samlede dødelighed i befolkningen på dette sted og dette tidspunkt, men den har ikke en historisk dimension, og tager dermed ikke højde for fra- og tilflytning. Så hvis man vil undersøge, om der er områder, der er særligt fordelagtige at komme fra, hvis man vil blive 100 år, er man nødt til at følge personer over tid i stedet for alene at følge områderne. De fleste personer, som er fyldt 100 år, er født i perioden 1906-1915. Ved at tage udgangspunkt i denne gruppe er det muligt, at undersøge, hvor man skal være født, og hvor man skal bo efter pensionsalderen for at have den højeste chance for at fylde 100 år. Hvor i verden bliver folk 100 år? Der er stor international interesse for at identificere områder, hvor indbyggerne bliver særligt gamle, og hvor andelen, der lever til de bliver 100 år derfor er høj. Eksempler på sådanne områder er dele af Sardinien i Italien, øen Okinawa i Japan, Loma Linda i Californien, Nicoya-halvøen i Costa Rica, og øen Icaria i Grækenland. Der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor disse områder skiller sig ud fra de omkringliggende områder med hensyn til andelen af 100- årige. Hvor i Danmark skal man være født for at blive 100 år? Hvis man ser på, hvor i landet man skal være født for at have den største chance for at fylde 100 år, så viser det sig, at personer født i 1906-1915 i 70 sogne på Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år – se figur 3a.2 I alt var der i disse sogne 222, der fyldte 100 år, hvilket er 60 flere 100-årige end forventet. 2 De 70 sogne er: Arninge, Avnede, Bjerreby, Branderslev, Bregninge, Bregninge, Brudager, Bøstrup, Dannemare, Drejø, Egense, Ellested, Fodslette, Frørup, Fuglsbølle, Gislev, Græshave, Gudbjerg, Gudme, Gurreby, Halsted, Hesselager, Horslunde, Hov, Humble, Hundstrup, Kappel, Kirkeby, Krarup, Kværndrup, Købelev, Landet, Langå, Lindelse, Longelse, Lunde, Magleby, Marstal, Nakskov, Nordlunde, Ollerup, Omø, Oure, Rise, Rudkøbing, Sandby, Sankt Jørgens, Sankt Nikolaj, Simmerbølle, Skovlænge, Skrøbelev, Skårup, Snøde, Stenstrup, Stoense, Stormark, Strynø, Svindinge, Sørup, Thurø, Tillitse, Tranderup, Tranekær, Tryggelev, Tullebølle, Tved, Ulbølle, Utterslev, Vejstrup, Vestenskov, Vester Skerninge, Vester Åby, Vesterborg, Vindeby, Vor Frue, Ærøskøbing, Øksendrup, Ørbæk, Øster Skerninge, og Åstrup © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 4 For personer født i området omkring Langeland i 1906-1915, var chancen for at blive 100 år desuden endnu højere, hvis man stadig boede i området, når man fyldte 71 år. Personer, det har boet i området hele livet eller er flyttet tilbage efter at have været fraflyttet havde altså en lavere dødelighed end dem, der permanent flytter fra området. Blandt alle 71-årige i området var det også dem, som var født i området, der levede længst. Ser man på personernes ægteskabelige status og sociale klasse på baggrund af folketællingen fra 1970, er der ikke noget iøjnefaldende forskelle mellem personer, der er født i dette område og personer, der er født i resten af landet.

Hvor skal man bo som 71-årig for at nå til 100 år? Hvis man i stedet for at tage udgangspunkt i fødselssognet tager afsæt i bopælssognet som 71- årig, viser der sig et helt andet mønster. Her var andelen af 100-årige markant højere end i resten af landet i to områder eller hotspots. Det ene område bestod af 30 sogne nord for København og det andet af 72 sogne i det centrale Midtjylland – se figur 3b.3 Personer født i 1906-1915, som boede i det nordsjællandske hotspot, da de var 71 år, havde 46 pct. højere chance for at nå 100 år end alle 71-årige i Danmark. I alt var der 109 flere 100-årige end forventet i dette område. For personer, der boede i det midtjyske hotspot, var chancen for at blive 100 år 44 pct. højere end chancen for alle 71-årige i Danmark, hvilket svarer til 72 flere 100-årige end forventet i dette område. Denne analyse har ikke undersøgt, hvorfor netop disse steder er særligt befordrende for at blive 100 år. I princippet kan årsagerne være geografi-specifikke (sundere vand, mindre forurening) socioøkonomiske (mere velstillet eller veluddannet befolkning med en sundere livsstil) eller historiske (gruppen født netop dette sted i netop denne periode har gennemlevet ting, der gør det mere sandsynligt at blive 100 år). Hvordan har vi fundet områderne? Først er alle personer født i Danmark i perioden 1906-1915, som var i live som 71-årige identificeret. På disse personer er oplysninger om fødesogn og bopælssognet som 71-årig indhentet. Desuden er oplysninger om ægteskabelig status og social klasse indhentet fra Folketællingen i 1970. 3 De 30 sogne nord for København er: Bagsværd, Birkerød, Bistrup, Blovstrød, Buddinge, Christians, Dyssegård, Gammel Holte, Gentofte, Hellerup, Helleruplund, Hørsholm, Jægersborg, Karlebo, Kongens Lyngby, Lundtofte, Maglegårds, Ny Holte, Nærum, Ordrup, Rungsted, Skovshoved, Sorgenfri, Stengård, Søborggård, Søllerød, Tårbæk, Vangede, Vedbæk, og Virum. De 72 sogne i det centrale Midtjylland er: Arnborg, Assing, Aulum, Blåhøj, Bording, Brande, Brejning, Bryrup, Bølling, Egvad, Ejstrup, Engesvang, Faster, Filskov, Fredens, Funder, Gadbjerg, Give, Givskud, Gjellerup, Grene, Grindsted, Grove, Grædstrup, Hammer, Hanning, Havnstrup, Hedeager, Herborg, Herning, Hoven, Hvejsel, Ikast, Ilskov, Karup, Klovborg, Kragelund, Lindeballe, Linnerup, Nørre Snede, Nørre Vium, Nøvling, Oddum, Rind, Ringive, Sankt Johannes, Simmelkær, Sinding, Skarrild, Skjern, Snejbjerg, Studsgård, Sunds, Sædding, Sønder Borris, Sønder Felding, Sønder Omme, Them, Thorning, Thyregod, Timring, Tjørring, Tyrsting, Tørring, Vester, Videbæk, Vildbjerg, Vorgod, Vrads, Ølgod, Ørre, og Øster Nykirke. 3a – Hotspot baseret på fødesogn 3b – Hotspot baseret på bopælssogn © Danmarks Statistik ISSN 2446-0354 5 For at finde områder med flere 100-årige end forventet er der anvendt et såkaldt Kulldorf spatial scan (Se Kulldorf 1997). I korte træk beregnes det forventede antal af 100-årige for hvert sogn på baggrund af fødselsår og køn. Derefter identificeres den cirkel, som indeholder de sogne, der har den største overrepræsentation af 100-årige sammenlignet med resten af Danmark. Denne cirkel er begrænset til maksimalt at indeholde 5 pct. af undersøgelsespopulationen. De statistiske teststørrelser er baseret på en Monte Carlo simulation. For de identificerede områder har analysen ud over at sammenligne andelen af 100-årige også undersøge dødeligheden fra alder 71 år og frem. Dødeligheden er også undersøgt separat for personer 1) født og bosiddende i området ved alder 71 å, 2) født, men fraflyttet inden alder 71 år, 3) født udenfor og tilflytte inden alder 71 år, og 4) født og bosat udenfor. En detaljeret beskrivelse kan findes her: www.biorxiv.org/content/early/2017/08/09/170654

fredag den 22. marts 2019

Alfred Lorentsen, Lolland 1888 - 1993

https://arkiv.dk/vis/651000

Alfred Lorentzen, Maribo - 105 år

NummerB5395
TypeBilleder
Beskrivelse
Alfred Lorentzen, Maribo 
Maribo ældste borger fejrer 26.januar 1993 sin 105 års fødselsdag under lidt mere stille former end før, idet han har måttet tage midlertidig ophold på Margrethehjemmet, borgmesteren har dog lovet at komme. 
Alfred Lorentzen døde i Marts 1993 på Margrethehjemmet
Årstal1991
Dateringsnote5.august 1991
FotografFinn Jørgensen, Folketidende
Størrelse140 x 170 mm
MaterialeS/h positiv:
ArkivMaribo Lokalhistoriske Arkiv

Søg videre i Maribo Lokalhistoriske Arkiv

Thommy Madsen, Ringkøbing-Skjern 1914 -

https://hsfo.dk/indland/Se-Danmark-Eksklusivt-kig-bag-kulisserne/artikel/217083
Hemmet: I skrivende stund er der i følge Danmarks Statistik en mand og tre kvinder på 104 år i Ringkøbing-Skjern Kommune.Når Thommy Madsen på Tarmvej 138 i Hemmet torsdag den 26. marts fylder 105 år bliver hun således i en kort periode den eneste indbygger i kommunen på den alder. Foto: Jørgen Kirk
Hemmet: I skrivende stund er der i følge Danmarks Statistik en mand og tre kvinder på 104 år i Ringkøbing-Skjern Kommune.Når Thommy Madsen på Tarmvej 138 i Hemmet torsdag den 26. marts fylder 105 år bliver hun således i en kort periode den eneste indbygger i kommunen på den alder. Foto: Jørgen Kirk


https://dbrs.dk/artikel/kommunens-%C3%A6ldste-indbygger-fylder-105-%C3%A5r-fest-med-fem-generationer




Kommunens ældste indbygger fylder 105 år - fest med fem generationer


Thommy Madsen fylder 105 år tirsdag 26. marts. Hun elsker blomster, så dem får hun mange af på dagen.

Thala Kragh, Vesthimmerland 1914 -

http://www.lokaltindblik.dk/lokalnyheder/vesthimmerlands-aeldste-fylder-105.aspx

Vesthimmerlands ældste fylder 105

04-01-2019
I dag fylder Vesthimmerlands Kommunes ældste vorger 105 år. Det er Thala Kragh fra Aars, som i den anledning fik besøg af borgmesteren samt familie og venner. Thala Kragh har indtil videre  fået fire børn, 11 børnebørn og 23 oldebørn.

Ingeborg Nielsen, Aarhus 1912 -

https://stiften.dk/navne/106-aar-og-stadig-roerig/artikel/526854

106 år og stadig rørig

Ingeborg Marie Antonie Nielsen fylder 106 år tirsdag 7. august. Privatfoto

106 Ingeborg Marie Antonie Nielsen (tidligere Skødstrup, nu Holme) fylder 106 år tirsdag 7. august
Hun valgte at flytte på Egely i Holme, der har mange forskellige aktiviteter, som hun flittigt deltager i, da hun stadig er gående og rørig.
Sin høje alder til trods har Ingeborg Marie Antonie Nielsen bevaret sin positive indstilling til livet.
Den 106-årige glæder sig til sin fødselsdag, som hun fejrer med familien.

Karen Edland, Odense 1898 - 2006

https://www.tv2fyn.dk/artikel/107-ars-fodselsdag-i-odense

107 års fødselsdag i Odense

Karen Edland fra Odense kan i dag fejre en noget bemærkelsesværdig fødseldag. Hun fylder 107 år. Den erfarne fødselar bor stadig i sin egen lejlighed.

Har overlevet fem regenter

For at sætte fødselsdagen lidt i perspektiv kan det nævnes at Kong Christian den niende var ved magten da Karen Edland blev født. Hun har dermed overlevet fem regenter.
Hun var femten år gammel da første verdenskrig brød ud. Hun har oplevet radioens sejrsgang, og hun var 52 år gammel da Danmarks første tv-udsendelse blev vist.

torsdag den 21. marts 2019

Elisabeth Hilligsøe, Gentofte 1909 - 2019

https://www.sidstenyt.com/gentoftes-aeldste-er-gaet-bort

Gentoftes ældste er gået bort

Elisabeth Hilligsøe var kommunens ældste borger, og Danmarks tredje ældste. Forrige søndag sov hun ind i en alder af 109 og et halvt år

Forrige søndag sov Elisabeth Hilligsøe, som blev kaldt Eja af sine nærmeste, ind. En lungebetændelse oven i en influenza A stod hun ikke igennem. Hun blev 109 og et halvt år gammel, og var indtil sin død Gentoftes ældste borger.
I 1948 flyttede hun ind i en lejlighed på Søgårdsvej med sin mand Otto og to børn, Brinck og Jytte. Først for to år siden flyttede hun på Ordruplund Plejehjem, fordi synet var blevet for dårligt på grund af forkalkning.
I august 2018 besøgte Villabyerne Elisabeth Hilligsøe, som smilende og med fast håndtryk tog imod journalisten i sin faste plads i lænestolen ved siden af det lille bord, hvor en radio orienterede hende hver time med nyheder fra indland og udland. For trods de 109 år var hovedet friskt. Hukommelsen fejlede heller ikke noget, og hun kunne huske 100 år tilbage til første skoledag i Taastrup.
Hendes søn Brinck, som hun hver formiddag kl. 10 snakkede med i telefonen, fortæller til Villabyerne, at hans mor var nervøs for at blive dement og blive til en stor byrde for andre.
Så hun fik det, som hun ønskede det; At gå herfra i god tid.

http://www.lokalavisen.dk/nyheder/2018-08-29/-109-%C3%A5rige-Elisabeths-utrolige-historie-Blev-b%C3%A5de-d%C3%B8bt-og-konfirmeret-af-f%C3%A6ngselspr%C3%A6st-3008365.html



"Jeg har haft et dejligt liv. Alt, hvad jeg tænker tilbage på, er positivt, men man skal selv medvirke til, at det er sådan. Det kommer ikke af sig selv," siger Elisabeth Hilligøe eller Eja, som hun bliver kaldt af sine nærmeste. Foto: Kathrine Albrechtsen


109-årige Elisabeths utrolige historie: Blev både døbt og konfirmeret af fængselspræst

Elisabeth Hilligsøe er med sine 109 år Gentoftes ældste borger. I 1938 flyttede hun ind i en lejlighed på Søgårdsvej med sin mand Otto og to børn. Først for to år siden flyttede hun på plejehjem

Af
Kathrine Albrechtsen
Den sorte hårbøjle står i smuk kontrast til det kridhvide hår, men det er de klare blå øjne, som man først bemærker i mødet med den lille dame, der sidder smilende i stolen og tager imod. Hænderne rækker ud og giver et fast håndtryk, mens et stort smil breder sig. Høflige fraser bliver vendt, lige indtil journalisten får svar på sit første spørgsmål.
"Lad være med at spørge mig om, hvorfor jeg er blevet 109 år. Jeg har ingen formel eller recept på det. Hvis jeg havde, ville jeg fortælle den til alle. At jeg er blevet så gammel, forstår jeg ikke engang selv," siger Elisabeth Hilligsøe med et grin.
Den 3. august kunne hun fejre sine 109 år og er dermed den ældste borger i Gentofte Kommune samt den 3. ældste i Danmark. 80 af årene er tilbragt i Gentofte Kommune, hvor hun i 1938 flyttede fra Valby ind i en lejlighed på Søgårdsvej sammen med sin mand Otto og deres to børn, Brinck og Jytte.


Først for to år siden flyttede hun fra Søgårdsvej ind på Ordruplund Plejehjem. Synet var blevet for dårligt på grund af forkalkning, og med gaskomfur i køkkenet var det ikke forsvarligt, fortæller Elisabeth Hilligsøe. Men hvor synet ikke længere kan stille skarpt, kan hukommelsen det derimod. Den kan huske 100 år tilbage til første skoledag.
Med sit friske hoved bliver 109-årige Elisabeth Hilligsøe lidt træt af at gentage sig over for sine demente medbeboere på plejehjemmet. Derfor er hun særligt glad for sin radio, som står tændt på hendes lille bord ved vinduet. Her møder Villabyerne hende, siddende i lænestolen med en stor blød pude i ryggen, i gang med at høre timenyhederne.
"Jeg kan godt lide at følge med, for her sker jo ikke så meget,” siger Elisabeth Hilligsøe.
Værelset er spartansk indrettet med en seng, en kommode, tre stole og et lille bord. Hun har skilt sig af med det meste fra hjemmet, da hun tænkte, at der ikke var så lang tid igen. På vægge og hylder smiler familiemedlemmer bag glas og ramme. Sort-hvide fotos af forældrene, hendes mand Otto, der døde som 68-årig af nyresvigt, to børn, tre børnebørn og fem oldebørn. Samt et lille maleri fra altanen på Søgårdsvej, der viser udsigten til Gentofte Sø. "Jeg har haft et godt liv," konkluderer Elisabeth Hilligsøe.
Men et billede af en 6-årig pige, hvor en lille tot hår er lagt i pres mellem foto og glas, afslører også de sorgfulde stunder. Tabet af sin førstefødte, Jytte, som døde af gigtfeber, lige inden hun skulle starte i skole.
"Det er frygteligt at miste et barn. Det er det værste, man kan opleve. Lægen trøstede mig med, at Jytte ville have siddet i kørestol hele sit liv, hvis hun havde overlevet. Det slog jeg mig så til ro med," siger Elisabeth Hilligsøe, som derefter lovede sig selv aldrig at få flere børn.
"Men naturen kræver sin ret. Og 10 år efter fik jeg Brinck og to år efter Jytte, som blev opkaldt efter sin storesøster. Det er jeg glad for, at naturen krævede. Især i dag, hvor onkler, tanter og venner er døde, har jeg kun mine egne efterkommere tilbage," siger hun.
SYNES DU OM ARTIKLEN? KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Bide hinanden i bolden

På Københavns Belysningsvæsen sad Elisabeth som ung sekretær på samme kontor som Otto.
"Otto begyndte at blive meget interesseret i mig, så han fulgte mig ned til toget. Her sad vi i venteværelset, inden mit tog til Taastrup kom. En dag kom der en vagt hen og sagde: "Kan I så holde op med at bide hinanden i bolden"," siger hun og griner.
Kort tid efter var det ikke længere nødvendigt at kysse på Hovedbanegården, da de blev gift og flyttede ind i en lejlighed ved Damhussøen.
Da Otto en nat som 68-årig vågnede op med smerter i underlivet, stod de til at fejre deres guldbryllup sammen, men halvandet døgn efter var han død. Der har aldrig været en ny mand ved Elisbaeth Hilligsøes side.
"Det kunne jeg aldrig drømme om. Jeg kunne aldrig få en bedre mand end Otto. Jeg havde et renderi af hans logebrødre, som var blevet enkemænd, men det var ud til højre," siger hun.
Otto Hilligsøe var assurandør inden for forsikringsverdenen og kontormand til fingerspidserne, fortæller Elisabeth Hilligsøe. Fra skrivebordet i stuen arbejdede han. Under 2. verdenskrig blev han udvalgt som husvært til at sørge for, at alle kom ned i kælderen. Elisabeth Hilligsøe var hjemme den dag, hvor Danmark blev befriet.
"Folk opførte sig som gale og hang i lygtepælene af glæde," mindes hun.
På Søgårdsvej havde beboerne et særligt sammenhold, hvor de som fast tradition spiste middag sammen lillejuleaften. Elisabeth Hilligsøe savner sit gamle hjem og de gamle rutiner. To gange om dagen gik hun en tur; om formiddagen op til stationen for at hente en MetroXpress, om eftermiddagen ned til søen.
"Om det ene hjørne var Gentofte Sø, hvor man mødte så mange, som kom forbi, og om det andet hjørne var Gentofte Torv. Jeg savner det kvarter," siger hun.
Men ordene bliver hurtigt erstattet med, at nu er hun videre. Når Elisabeth Hilligsøe kigger tilbage, er der få ting, som hun ville have gjort anderledes.
"Det er i småtingsafdelingen. Jeg har haft et dejligt liv. Alt, hvad jeg tænker tilbage på, er positivt, men man skal selv medvirke til, at det er sådan. Det kommer ikke af sig selv," siger hun.

Livet i Vridsløselille

Elisabeth Hilligsøe voksede op som enebarn i Taastrup. Faren var ansat som fængselsbetjent i Vridsløselille Fængsel, hvor hun både blev døbt og konfirmeret af fængselspræsten. De indsatte var med under gudstjenesterne, mens betjentene sad oppe i galleriet og holdt øje. Engang blev der tumult, da en indsat, under præstens ord "giv os i dag vort daglige brød", svarede "med en dram til."
Og en aften, hvor hun ikke kunne løse en aflevering i geometri, tog faren hæftet med til en indsat, som sendte opgaven retur, hvori han minutiøst forklarede, hvordan han var kommet frem til de enkelte resultater.
"Han lærte mig mere, end jeg nogensinde havde lært i skolen. Jeg var aldrig bange for de indsatte. De var jo bare mennesker," siger Elisabeth Hilligsøe.
I hjemmet lærte moren hende at være dygtig på hænderne. Her blev syet, broderet og strikket. Færdigheder, som blev brugt flittigt gennem hele livet, og som mange børn fik glæde af. Hendes strikkede bamser nåede frem til børn i Tanzania, og i sin håndtaske havde hun altid små strikkede bamser på 10 centimeter med, som hun kunne give til urolige eller triste børn i bussen.
"Det er svært, når man har været så aktiv, at man ikke længere kan se. Jeg savner meget at have noget i hænderne. Jeg kunne også godt lide at løse kryds og tværs og skrev mange breve, julekort og fødselsdagskort," siger Elisabeth Hilligsøe.
Mange af brevene blev sendt oversøisk til Californien, Santa Barbara, hvor den yngste datter Jytte, som senere tog det amerikanske navn Julia, i dag bor med sin mand Michael og to børn, Vega og Nicholas. Jytte var aldrig glad for at hedde det samme som sin afdøde storesøster.
"Jeg skulle aldrig have døbt hende Jytte. Der var jo kun én Jytte. Så jeg er glad for, at hun valgte Julia. Det lyder så flot på amerikansk," siger Elisabeth Hilligsøe.

Skæbnemøde på Parkhotel

Datteren stod i receptionen på Hellerup Parkhotel, da en ung amerikaner kom ned og udspurgte hende om, hvad man kunne foretage sig i området. Et par dage efter fik Elisabeth Hilligsøe en opringning, hvor datteren spurgte, om hun måtte invitere en amerikaner på middag.
"Vi tabte vores hjerter til den mand," siger Elisabeth Hilligsøe og fortæller, at han ringer to-tre gange om ugen.
"Min datter har boet længere tid i USA end Danmark og er i dag mere amerikaner end dansker, hun kunne aldrig finde på at flytte tilbage," siger Elisabeth Hilligsøe.
Elisabeth Hilligsøe lærte sig at tale flydende engelsk og besøgte Santa Barbara mange gange. I dag 'skyper' hun med familien, når hun spiser middag hos sin 76-årige søn Brinck, der bor i Nærum. De to taler sammen hver morgen kl. 10.
"Så snakker vi lidt om løst og fast. Det er en dejlig rutine. Han er min primus motor, der passer på mig og ordner mine papirer," siger hun.
Er man bange for døden, når man er 109 år?
"Jeg spurgte min veninde Nellie om det samme, da hun kom på plejehjem, og hun svarede "Nej, så skal jeg jo møde alle mine kære". Jeg har det på samme måde. Jeg er ikke bange for døden, for så skal jeg møde mine forældre, min datter og min mand. Og alt bliver ligesom i gamle dage. Det ville være vidunderligt," siger hun.
Elisabeth Hilligsøe kommer også til at møde sin svigerdatter Kirsten, som døde pludseligt for tre år siden. Hun var en god kok, som kom forbi én gang om ugen og fyldte sin svigermors køleskab op, så hun fik noget ordentligt at spise.
"Hun var så dejlig. Da hun døde, tænkte jeg, at det skulle have været mig. At det var min tur. Ikke hendes. Men døden skal jo have en årsag," siger hun.
Publiceret 29 August 2018 09:41