onsdag den 29. oktober 2014

Johanne Jensen, Horsens 1909 -

http://www.oestbirk-avis.dk/105-arig-motionerer-i-romaskinen-hver-dag

105 årig motionerer i romaskinen hver dag
11. 10 2014
- Man bliver aldrig for gammel til at motionere, siger Johanne Jensen, der fylder 105 år den 14. oktober
Johanne Jensen, der bor i beskyttet bolig nær Skovly Centeret i Hovedgård, fylder den 14. oktober 105 år.
 Johanne flyttede fra Tvingstrup til Hovedgård i 1992. De første 15 år klarede hun alting selv, men en blodprop i øjet nedsatte synet og forhindrede avislæsning og håndarbejde. Nu får Johanne dryppet øjnene 3 gange dagligt, og hun får også hjælp til påklædning samt bad. Der kommer hjemmehjælp 1 time hver anden uge. Johanne henter selv sin varme mad i køkkenet på Skovly og aftensmaden sørger hun selv for. Det vil sige til indkøb er hun afhængig af hjælp.
 - Naboer, venner og familie er flinke til at hjælpe, fortæller Johanne.
 Johanne følger med i alt, hvad der sker omkring hende, hun er medlem af Dansk Blindesamfund og herigennem modtager hun mange lydbøger og nyhedsbånd, men radio og fjernsyn giver også mange gode informationer - så som politik, sport og ellers hvad der rører sig i verden.
 Johanne har mange venner, der er flinke til at aflægge et besøg og familien har hun også meget glæde af. Hukommelsen fejler ikke noget, så der er helt styr på børnebørnene og oldebørnene, som ofte aflægger besøg eller ringer.
 Johanne er meget medlevende, hvis nogle er syge eller triste, så smitter det af på Johanne, der virkelig besidder medfølelse i bedste forstand. Dermed også sagt at hvis hendes medmennesker  har det godt og er tilfredse, så er alting godt.
 Johanne er overbevist om at motion er godt for både legeme og sjæl. Der står en romaskine i hendes badeværelse, som bliver brugt hver dag, og som regel skal motionscyklen på Skovly også lige røres, når man alligevel kommer forbi på vej til køkkenet for at hente middagsmaden.
 Johanne glæder sig over at hun kan være mod andre, som hun ønsker, de skal være mod hende.

søndag den 26. oktober 2014

Politiken-tema 4: Her er fem af verdens længst levende mennesker

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2433652/her-er-fem-af-verdens-laengst-levende-mennesker/

SUNDHED 

Her er fem af verdens længst levende mennesker

Den 122-årige kvinde Jeanne Calment fra Frankrig, er til dags dato det længstlevende menneske i verden.

 
GEM TIL LISTE
 
122 år Jeanne Calment, Frankrig 
Født 21. februar 1875 død - 4. august 1997
Den længst levende i verden. International berømthed, fordi hun klart overskred det, som helt op til 1994 blev opfattet som den absolutte grænse for livslængden, nemlig 115 år. Også berømt for sit gode humør og sine vittige betragtninger om sig selv: »Jeg har kun én rynke, og det er den, jeg sidder på«. Og den, der måske afslører drivkraften bag hendes meget høje alder: »Jeg har ventet i 110 år på at blive berømt, Jeg forventer selvfølgelig at nyde det så længe som muligt«. Da den danske forsker Bernard Jeune besøgte hende dagen efter hendes 120-års fødselsdag, var hun næsten døv og blind. Alligevel rankede hun sig og smilede kækt ved fotografens blitzlys. Hun mistede sin mand, Fernand, allerede i 1942, hvor han døde som 74-årig. Både hendes datter og eneste barnebarn døde som 36-årige. Jeanne Calment levede derfor uden nære slægtninge i de sidste 34 år af sit liv. Hver dag undte hun sig selv et glas portvin og en cigaret, og hun spiste en hel del chokolade hver dag. Hun kom først på plejehjem som 110-årig. Indtil da havde hun klaret sig i eget hus. En advokat, som gerne ville købe hendes hus, fik en forhåndskontrakt, da hun var omkring 85 år. Den indebar en årlig ratebetaling, som han måtte døje med i 20 år, til han døde før hende. Som 100-årig faldt hun og brækkede ben og albue, og som 115-årig pådrog hun sig et hoftebrud. Begge operationer gik fint. Jeanne Calment var åndsfrisk til det sidste. Selv sagde hun om sin livsvilje: »Jeg tror, jeg vil dø leende. Det er en del af mit program«.
Kilde: Bernard Jeune: ’Længe leve!?’.
119 år Sarah Knauss, USA
Født 24. september 1880 - død 30. december 1999
PORTRÆT.  På billedet ses Sarah Knauss. Foto: AP Photo/The Morning Call, Chuck Zovko.
Den næstlængst levende i verden. Da den danske forsker Bernard Jeune besøgte hende, var hun 118 år og boede på plejehjem. Hendes 95-årige datter var lige flyttet ind i en beskyttet bolig ved siden af. Sarah Knauss var storforbruger af chokolade, mens hun hadede grøntsager. Hendes far var kulminearbejder, og søskendeflokken talte syv, men kun fire overlevede barndommen. Selv blev hun gift og nåede at blive tiptipoldemor og var dermed den ældste i en familie på seks generationer. Ingen af hendes slægtninge kan huske, at hun nogensinde har skældt ud på nogen. Åndsfrisk til det sidste.
Kilde: Bernard Jeune: ’Længe leve!?’.
117 år Marie-Louise Meilleur, Canada
Født 29. august 1880 - død 16. april 1998
PORTRÆT.  På billedet ses Marie-Louise Meilleur. Foto: AP Photo/North Bay Nugget, Paul Chivers.
Franskcanadier. Gift for første gang som 20-årig og fik seks børn, hvoraf to døde som spæde. Enke og alenemor til fire børn under 10 år i en alder af 30 år, samtidig med at hun selv mistede begge sine forældre. Ernærede sig som køkkenhjælp. Hun giftede sig igen som 35-årig og fik ved den lejlighed fire bonusbørn samt seks biologiske børn med den nye mand. Hendes anden mand døde i 1972 som 92-årig, da hun selv var 91. Kom på plejehjem som 108-årig, hvor hun døde som 117-årig efter en periode med demens. Ud fra den viden man har, er hun den eneste af verdens over 115-årige, der var vegetar.
Kilde: Bernard Jeune: ’Længe leve!?’.
115 år Charlotte Hughes, England
Født 1. august 1877 - død 17. marts 1993
PORTRÆT.  På billedet ses Charlotte Hughes. Foto: AP.
Skolelærer på en religiøs skole, hvorfor hun ikke måtte gifte sig. Først som pensionist giftede hun sig med en yngre mand, der dog døde i en alder af 88 år, da hun selv var 103. Da hun blev 107 år, fik hun besøg af den britiske dronning, året efter rejste hun med hurtigtoget til London for første gang for at besøge Margaret Thatcher i Downing Street 10. Som 110-årig fløj hun med Concorden til New York, hvor hun blev modtaget af borgmesteren. Som 113-årig kom hun på plejehjem, hvor hun døde to år senere. Åndsfrisk til det sidste.
Kilde: Bernard Jeune: ’Længe leve!?’.
115 år Chris Mortensen, USA/Danmark 
Født 16. august 1882 - død 25. april 1998
PORTRÆT.  På billedet ses Chris Mortensen.
Længstlevende mand indtil for ganske nylig, hvor han blev overgået med cirka et halvt år af en japaner. Født i landsbyen Skaarup nær Skanderborg. Hans mor var 40 år, da hun fik ham. Tjente på gårde som dreng og gik i lære som skrædder.
Udlært i 1903, samme år, som han emigrerede til USA. Fra 1908 til 1918 rejste han rundt i USA som farende skræddersvend. Han var gift i fire år, men blev skilt og aldrig siden gift igen. Han forblev også barnløs.
I 1950 gik han på pension og levede i mange år i Texas, hvor han byggede sin egen sejlbåd. Rejste et par gange til Danmark, og som 96-årig flyttede han ind på det danskamerikanske plejehjem i San Rafael, Californien, hvor han boede, til han døde.
Den danske forsker Bernard Jeune besøgte ham på hans 113-års fødselsdag. Han var næsten blind, men kunne godt høre lidt. Han blev især glad for den store æske danske cigarer, som den danske forsker medbragte, Han røg en til to milde cigarer om ugen og havde røget, siden han var 20 år – mest cigarer og pibe – men aldrig inhaleret.
Kilde: Bernard Jeune: ’Længe leve!?’.

Politiken-tema 3: Gerda på 108 år

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2433505/gerda-paa-108-aar-jeg-blev-foerst-gammel-som-95-aarig/

SUNDHED 

Gerda på 108 år: »Jeg blev først gammel som 95-årig«

Datteren døde af alderdom. Som 85-årig. Mød 108-årige Gerda Muff, der vil »have det hele med«.

 
GEM TIL LISTE
 
»Der er noget spændende i at få det hele med«, siger Gerda Muff.
En let grålig hinde har lagt sig over hendes 108-årige pupiller, men skarpheden og gnisten sidder netop dér. I hendes øjne.
Selv konstateringen af datterens død for blot to måneder siden får et fattet og afklaret blik med på vejen. Hun døde som 85-årig. Tre år ældre end den middellevetid, som danske kvinder kan forvente i dag.
»Jeg er bare glad for, at jeg fik 85 år med Helen«, siger Gerda Muff, der havde datteren fra spæd til alderdom.
Hvorfor lige præcis Gerda Muff skal blive så gammel, er der ingen åbenlys forklaring på. Hun er ikke ud af nogen specielt langtlevende familie. Hendes far var skomager og leverede støvler til Christian X, og moderen var efter sigende »en rigtig rødstrømpe«, før den slags fandtes.
»Hun sagde altid: »Børn skal ikke skældes ud. De skal kysses««.
Der var fire børn i Gerda Muffs søskendeflok. De tre andre er for længst døde, et sted i 70-års alderen. Heller ikke hendes forældre fik specielt lange liv. Hendes far blev 68 år og moderen 75 år.

TIDSLINJE: SÅ MEGET HAR GERDA MUFF OPLEVET

  • 1910 (Gerda, 4 år) Den danske skuespiller Asta Nielsen (1881-1972) debuterer i stumfilmen ’Afgrunden’, som bliver begyndelsen på en international filmkarriere.
  • 1912 (Gerda, 6 år) Passagerskibet Titanic forliser på sin jomfrurejse fra Southampton, England til New York, USA. Skibet kolliderer med et isbjerg ved Newfoundland og synker med et tab på ca. 1.500 menneskeliv.
  • 1914-1918 (Gerda, 8-12 år) Første Verdenskrig
  • 1915 (Gerda, 9 år) Danske kvinder får stemmeret, da grundloven ændres den 5. juni 1915. Dermed får kvinderne ret til både at stemme og også opstille til Rigsdagsvalg.
  • 1918-20 (Gerda, 12-14 år) Den spanske syge hærger i hele verden, alene i Europa dør op mod 2,6 mio. mennesker. Man har siden kortlagt, at det var en særlig form for influenza (H1N1), som var skyld i epidemien.
  • 1920’erne (Gerda, teenager) Køleskabe med mekanisk køling kommer frem i USA, men først fra 1930'erne bliver de produceret i større antal end isbokse. I Danmark blev køleskabe først almindelige i 1950'erne.
  • 1928 (Gerda, 22 år) Den skotske læge Alexander Fleming (1881-1955) opdager penicillin. I 1945 modtager han Nobelprisen i medicin/fysiologi for sin opdagelse.
  • 1939-1945 (Gerda, 33-39 år) Anden Verdenskrig
  • 1945 (Gerda, 39 år) Efter næsten 100-års udvikling af mekaniske og automatiske regnemaskiner samt hulkortmaskiner blev computeren, som vi kender den i dag, fastlagt, men først i 1980’erne blev pc’en et alment udbredt værktøj.
  • 1953 (Gerda, 47 år) En ændring af Grundloven betyder bl.a. Danmark får en kvindelig tronfølger.
  • 1963 (Gerda, 57 år) USA’s præsident John F. Kennedy bliver dræbt af en snigskytte under et besøg i Dallas, og vicepræsident Lyndon B- Johnson tager over.
  • 1969 (Gerda, 63 år) Den første månelanding.
  • 1973 (Gerda, 67 år) Loven om fri abort vedtages i Folketinget.
  • 1978 (Gerda, 72 år) TV-serien ’Matador’, skrevet af Lise Nørgaard og instrueret af Erik Balling, sendes for første gang på TV.
  • 1983 (Gerda, 77 år) Dankortet indføres.
  • 1991 (Gerda, 85 år) Sovjetunionens sammenbrud.
  • 1998 (Gerda, 92 år) Grundlæggelsen af Google, som er blevet den største søgemaskine på internettet og sidenhen har tilføjet flere produkter som fx Google Maps.
  • 2000 (Gerda, 94 år) Øresundsforbindelsen indvies og skaber fast forbindelse mellem Amager og Skåne.
  • 2001 (Gerda, 95 år) 11. september 2001 bliver World Trade Centre i New York angrebet af terrorister.
  • 2007 (Gerda, 101 år) Apple lancerer iPhone efter at have lanceret iPod (2001) og iTunes (2003) og adgangen til musik.
  • Research: Politikens Bibliotek
Til gengæld har Gerda Muff aldrig selv været syg. Jo, én gang alvorligt, men ellers ikke noget mindeværdigt. Den spanske syge, som slog 50 millioner ihjel på verdensplan i begyndelsen af 1900-tallet, ramte også Gerda Muff og hendes søskende.
»På vej til skole så vi, hvordan stablen af kister foran Vor Frelsers Kirke blev højere for hver dag. Men vi klarede den«, fortæller Gerda Muff om den ene gang i sit liv, hvor sygdom og død kunne have nået hende.
»Jeg kan ikke huske, at jeg ellers nogen sinde lå i sengen derhjemme. Vi havde almindelig hostesaft i skabet, og det klarede vi os med«, husker Gerda Muff.
Bosatte sig i New York
Den spanske syge skrev verdenshistorie. Ligesom Første Verdenskrig. Forbudstiden i USA. Krakket på Wall Street. Ikke tilfældige nedslag i historiebøgerne, for Gerda Muff har personlige oplevelser hægtet op på alle disse begivenheder.
Som ganske ung flyttede hun til New York med sin mand, der var udlært i manufaktur, men som så mange andre ikke kunne finde job i København.
»Så rejste man jo til USA«, fortæller Gerda Muff. Årene her var midt i forbudstiden – eller prohibition, som Gerda Muff kalder det.
»Men man kunne sagtens få noget at drikke alligevel. Vi var jo unge«, griner hun og tilføjer:
»Men man vidste aldrig, hvad der var i flaskerne«.
Gerda Muff og hendes mand, Villy, boede i New York i 6-7 år. Villy fik det arbejde, han ikke kunne få hjemme i København. Hans kone tog også de jobs, hun kunne få:
»Jeg har aldrig kunne nære mig for at arbejde. Hver en 25 øre, jeg har brugt, har jeg også selv tjent«.
Blev enlig mor
Livet tog en uventet drejning for den lille emigrerede familie. Under en ferie hjemme i København blev Villy pludseligt syg. Gerda Muffs mand døde på Rigshospitalet af en hjertesygdom i en alder af 29 år.
»Der er folk, der hænger med hovedet, når jeg fortæller, at min mand døde. Men så siger jeg: »Hold da op, det er næsten 100 år siden««, siger Gerda Muff med selvironien intakt.
Herefter stod Gerda alene med deres lille datter Helen på 3 år. Gerda blev i Danmark, tog arbejde i tøj- og stofforretninger, arbejdede i 20 år som kontrollør i Palladium-biografen og var laborant på Statens Seruminstitut indtil hun fyldte 70 år. Hun giftede sig også igen, men blev skilt. Fra hun var ca. 45 år, til hun blev 95 år boede hun i sin elskede lejlighed på 3. sal midt på Strøget.
»Jeg kan love dig, at jeg er københavner!«, forsikrer hun og griner.
Men hun var også faldet for amerikanerne. Som kontrollør i Palladium biografen så Gerda Muff alle de amerikanske film, og på hylden bag hendes yndlingslænestol, står den dag i dag en Oscar-statuette af souvenirkarat men med stor affektionsværdi.
»Jeg elsker amerikanerne«, siger hun.
Det er deres måde at være på, hun beundrer. Deres »venlighed«. Derfor har hun også været derovre på ferie 10-15 gange siden de bisatte år i New York. Seneste besøg var for omkring 15-20 år siden. Gerda retter det hurtigt fra 10, for det var før, Gerda Muff blev gammel. Og det ved hun præcis, hvornår hun blev.
»Jeg blev først gammel som 95-årig«, siger hun med henvisning til det år, da bentøjet ikke ville mere, og hun måtte flytte fra lejligheden på Strøget. Der var for langt at gå op til 3. sal.
Men flytningen havde også andre årsager.
»Lejligheden blev for dyr. Der blev jo lagt 500 kroner oven i huslejen hele tiden«, siger Gerda Muff, der nu bor på plejehjem i Allerød.
Dårlig hørelse ingen hindring
Selv om Gerda Muff har mistet sin datter, har hun stadig en stor familie. Til sin 108-års fødselsdag havde hun 32 gæster. Gerda Muff har flere børnebørn. Det ældste er 62 år. Men der er også oldebørn og tipoldebarn. Og så er der hele veninden Elga Olgas familie, som Gerda stadig holder kontakt med. De to kendte hinanden, fra de blev naboer som tre-årige, og indtil den folkekære revyskuespiller og sangerinde døde i en alder af 86 år – for 22 år siden.
På plejehjemmet i Allerød har Gerda Muff ikke deciderede veninder. Mange af hendes medbeboere er modsat hende selv ramt af demens. Andre er - som Gerda - ramt af dårlig hørelse.
»Der er mange, der ikke vil være ved, at de ikke kan høre. Så sidder de der og lader som om, men de hører ikke spor. Det gider jeg ikke. Jeg vil ikke gå glip af noget. Jeg vil høre det hele«, siger Gerda Muff, som hellere vil bede folk gentage sig.
Bentøjet er det, Gerda Muff bakser mest med. Men hun kan selv komme fra lænestol over i kørestol. Det insisterer hun på.
»Men jeg kom nok lidt for tidligt over i den der«, siger hun og peger på det rullende hjælpemiddel.
»Det hedder sig jo, at det bare er for en periode, men man kommer jo aldrig op igen«.
Går glip af egen begravelse
Døden tænker Gerda Muff ikke på. Selv om hun da har haft besøg af præsten to gange for at tale om begravelsen og den ’fest’, som en dag skal stå.
»Præsten sagde til mig: »Gerda, du lyder som om du selv skal med til den. Det skal du jo ikke«. Nå nej, det skal jeg jo heller ikke«, griner Gerda Muff. Men hun har ikke travlt med at forlade livet.
»Jeg vil have det hele med. Jeg kan slet ikke forstå dem, der ikke vil. Jeg bliver ved med at være glad for livet«.
Men hun er ked af, at fysikken ikke er, hvad den har været:
»Jeg ville gerne have sat glas frem til jer til de colaer der, men jeg turde ikke række op efter dem«, siger Gerda Muff.