Svanedammen
- Ingen skal dø alene
Kapitel 1
Fru Glad er ikke med til rafling. Hun tilbringer al sin tid inde i sin bolig. Hun hedder Grethe, men det er der så mange, der hedder på et plejehjem i dag, så hun går kun under sit efternavn. Hun kom på Svanedammen to dage før sin 100 års fødelsdag og til efteråret fylder hun 107.
Sammen med Nanny Mortensen er hun en af de få beboere, som kan føre en almindelig samtale.
Livet lever ikke længere op til hendes efternavn.
- Livet er ikke godt længere. Mit mavesår er det, der ødelægger mig. Jeg har haft et dejligt liv. Tidligere tog jeg mig selv af gamle mennesker, men det kan jeg ikke mere. Jeg tør heller ikke. Jeg ønsker ikke for nogen at blive så gammel som jeg, siger hun.
De andre beboere på hjemmet siger ikke fru Glad meget. Personalet kan hun godt lide. Det er “de elskelige piger”.
Hun bliver nærmest betragtet som et aristokratisk væsen af “de elskelige piger”, der taler om at komme i audiens, og om hvor fin i tøjet fru Glad altid er. Det bliver bestilt via postordre.
- Sådan var vi i min familie.
Tiden går blandt andet med at gætte kryds og tværs.
- Det er gymnastik for hjernen. Jeg ser også tv. Det er en uhyggelig verden med alt det krigshalløj. Jeg bliver dårlig af at se alle de flygtninge. Det kan jeg ikke klare. Det var det. Der er ikke mere at tale om. Jeg går og bliver trist ind i mellem. Jeg synes, du har fået nok nu. Vi må holde.
