https://sn.dk/Stevns/Mindeord-Agnes-gaar-herfra-med-sang/artikel/1405593
En prægtig kvinde er sovet stille ind efter 107 års færden.
Agnes Petersen blev født 2. august 1913 som én ud af fem hjemmeunderviste børn fra Rubjerg i Vendsyssel.
Opvokset på en fattig, men sund kost af rug, kål og fisk lå det ikke i kortene, at Agnes skulle leve et meget langt liv på den fede, stevnske muld. Som tosproget med klingende vendelbomål blandt søskende og hele den farverige nordjyske familie, og rigsdansk her på Stevns, sloges hun af og til med spørgsmålet: »Hvad skulle jeg dog her?«.
Det, som hun skulle her, var at blive forelsket i en frisk bondesøn: Knud Petersen fra Renge, der selv kom ud af en børneflok på otte. Men først efter at have nydt et himmelsk, frit liv efter datidens målestok som gymnast og organist ved Snoghøj Højskole for kvinder. Agnes fik her to gyldne år i de idealistiske 30'ere, hvor Lillebæltsbroen stod funklende klar og nybygget. Opholdet forblev lyslevende i hende erindring.
Sammen med Knud og deres fire børn drev de landbrug med datidens rigdom af husdyr i Herfølge (nu stadion) og i Magleby, henholdsvis Vesterlund og senere Vestervang.
Havens roser var Agnes' stolthed - ud over den helt selvfølgelige store køkkenhave, hvor der blev hyppet, luget, plukket, pillet og henkogt og syltet i ét væk. Som husmor på landet blev hun aldrig helt dus med at køre traktor med kornvogn eller med halmballer, hvilket blot gjorde afløsningen så meget mere ærefuld.
Da der kom børnebørn, var Agnes en sikker og tryg havn. Kikkerten stod altid i køkkenvinduet, så agerhønsene kunne beundres, og glæden ved naturen blev delt. Særligt synet af en pirol en forårsdag i 70'erne og en hærfugl i haven i 80'erne forblev livagtigt hos hende, til hun var langt over 100.
Med fødselsdag 2. august var vejret »næsten altid solskin med en rask tordenbyge« - sagt med et glimt i øjet som hentydning til et vist temperament. Ikke noget, som man lige bemærkede som barnebarn. Tværtimod kunne man boltre sig frit, og der var altid et bolsje og en patentproppet, halv sodavand.
Sang og musik og orgelspil i Magleby Kirke hørte til, når Agnes i lighed med sine søstre spillede som organist. Så der er blevet øvet meget på trædeorglet, som Agnes havde fod på, til hun var over 100.
Agnes klarede sig i eget hjem på Druelundsvej i Store Heddinge, hvor hun boede alene i mange år, indtil hun flyttede til Egehaven. Som 100-årig var Agnes stadig i forbavsende vigør, og med sin storesøster: Karen indgik hun i studier af folkesundhed ved Københavns Universitet.
Med tiden vil man nok kunne sætte to streger under, at en opvækst på få basale, men sunde fødevarer, og en ungdom med idræt og gymnastik, kan give et langt sundt liv. Agnes går herfra med sang.
Æret være hende minde.
Jan Pedersen
barnebarn
Lilledalsvej 13
Sigerslev