Nina Vang, Brørup, kan torsdag fejre sin 109-års fødselsdag. Som Danmarks ældste har hun haft et godt liv i alle årene. Nina Vang bor stadig i eget hus på Skovbrynet i Brørup.
29-08-02 · kl. 13.42
Danmarks ældste indbygger fylder 109 år
Af Kirsten Christiansen
Nina Vang, Brørup, kan torsdag fejre sin 109-års fødselsdag. Som Danmarks ældste har hun haft et godt liv i alle årene. Nina Vang bor stadig i eget hus på Skovbrynet i Brørup.
Nina Vang er noget så fantastisk som en glad og optimistisk dame på 108 år, der oven i købet stadig har appetit på livet.
En dag ad gangen! Det har været Ninas motto hele livet. Måske er det derfor, hun netop har kunnet fejre sin 108-års fødselsdag i imponerende fin form. Den rare gamle dame fra Brørup mellem Esbjerg og Kolding er født i 1893.
Hun er dybt taknemmelig for sit gode helbred og sender en medfølende tanke til de "unge" mennesker pa 70-80 år, som sidder og visner på et plejehjem.
Øjnene er ganske vist blevet for trætte til at læse avis, og de seneste par år er bentøjet begyndt at blive lidt slidt, men med lidt hjemmehjælp kan Nina sagtens klare sig i sit hjem. Og skal hun på gåtur, støtter hun sig bare til sin rollator.
"Man skal passe på sit helbred, mens man har det", konstaterer Nina med et eftertænksomt blik.
Livsforlængende gode råd Derudover har Nina efter eget udsagn ikke gjort noget særligt for at opnå et langt og sundt liv, men når man går leende lidt på klingen, har hun måske alligevel et par tips til opskriften på at kunne runde 108 år.
"Start dagen med en god kop kaffe og en honningmad! Det har jeg gjort i mange, mange år, sit måske er det der, hemmeligheden ligger", siger Nina Vang med et hjerteligt smil.
ALDER: Sund kost, masser af motion, en positiv indstilling til tilværelsen og koldt vand i ansigtet hver morgen.
Det er opskriften på at ældes med ynde. Og er der nogen, der fortjener dette prædikat, så er det Danmarks ældste, Agnes Hansen, der i dag fylder 109 år. Nu kunne man fristes til at tænke, at prædikatet blot er en kliché, man kunne føle sig forpligtet til at fyre af til hvem som helst, der har passeret de 70.
Men kig lige på hende. Hun er ikke 70. Hun er ethundredeogni!
– Du kommer altid med et smil, Agnes. Det sagde vores købmand i Vorgod altid. Og jeg er faktisk aldrig sur. Ikke en gang på personalet her på Skovbo Centret, griner Agnes.
– Det kan ikke betale sig. Jeg forsøger at være positiv. Det kommer man længst med.
Agnes har mange gange i årenes løb skullet svare på, hvordan, det føles at have levet så længe. Og hvilke tanker hun gør sig om sin høje alder.
– Det går jeg faktisk ikke og tænker så meget over. Jeg kan jo ikke mærke den store forskel på, om jeg er 100 eller 109. Eller 120, smiler Agnes, der ikke har forandret sig det store, siden hun rykkede op i superligaen for ni år siden.
– Jeg spekulerer i det hele taget ikke så meget, fortsætter hun til JydskeVestkysten i dag.
Og det gør Agnes klogt i. For der er sikkert nok at spekulere over, når man har levet i 109 år, født og opdraget syv børn, overlevet to verdenskrige, 34 statsministre og 20 amerikanske præsidenter.
Og efter at have levet sine første 50 år uden radio og tv, for derefter at være vidne til alt fra Lily Broberg, der bød »Velkommen til fjernsynet«, over præsidentmord, månelandinger, krig og katastrofer til »Linse og Gustav på afveje« og »Vild med Dans«.
Og med en, omend begrænset, bevidsthed om computere, smartphones og sociale medier.
– Min søn Gerhard har givet mig en mobil. Men den gider jeg ikke bruge. Jeg har jo min rigtige telefon.
Måske er det klogt at lukke ned på et tidspunkt og ikke lade mere end højst nødvendigt trænge ind, tænker man, mens man sidder og betragter Agnes, der er en levende tidsmaskine.
– Men jeg tænker aldrig, at jeg gerne vil herfra. Jeg har det jo godt og har ikke ondt nogen steder. Jeg kan godt forstå, at det må være hårdt, hvis man hele tiden har ondt og det er en overvindelse bare at være til. Det må være svært .
Selvom Agnes har været forskånet for de store udfordringer i form af sygdom, føler hun sig alligevel ikke helt som en vårhare. Trods alt.
– Det er jo en helt anden livsbane, man kommer ind i, når man bliver ældre. Og når man bliver så gammel som mig, så ser man jo heller ikke så godt mere. Og man hører heller ikke så godt. Det hele bliver jo lidt slidt hen ad vejen.
Det er muligt, at Agnes efterhånden mærker en smule til sin høje alder. Men hun sidder som altid rank som en lilje. Og de kvikke bemærkninger sidder løst på Danmarks ældste fødselar, der i går blev fejret med »suppe, steg og is« på Sydvesten, hvilket efterhånden er blevet en tradition.
Og traditioner har Agnes ikke noget i mod. Genudsendelser der imod er ikke i høj kurs hos den 109 årige.
Og det kan man jo sådan set ikke fortænke hende i.
– Forleden var jeg nede i opholdsstuen for at se lidt fjernsyn sammen med de andre. Og så sagde jeg lige så stille, »den har jeg da set«. Og det er endda kun syvende gang, der bliver sendt Matador på DR.
– Det værste ved at blive gammel er, at man ikke helt kan hjælpe sig selv. Og i den sidste tid er der nok også gået meget forbi, jeg ikke kan huske. Jeg kan godt mærke, at hukommelsen ikke er, hvad den har været. Men jeg tager en dag ad gangen. Og så længe, jeg har det godt, glæder jeg mig til hver eneste af dem. Og skal vi så ikke have et glas portvin?
Tja jeg ville blive glad hvis jeg bare bliver 70 , men 109 år hold da op , helt fantastisk og nu er det ik en lille regnefejl som i Matador i aftes hi hihihii. Ønsker Agnes hjertelig tillykke med de 109 år.
Danmarks ældste borger, Agnes Hansen fra Esbjerg, kunne i dag fejre fødselsdag.
14-10-12 · kl. 09.12
Danmarks ældste fylder 109 år i dag
Af Ernst Møller
Agnes Hansen, der bor på Skovbo-Centeret i Esbjerg fylder søndag 109 år og hun er Danmarks ældste nulevende borger.
Agnes Johanne Kirstine Hansen, der blev født den 14. oktober 1903 i Vorgod, fejrede fødselsdagen allerede lørdag med en sammenkomst for familie og venner på restaurant, hvor også Esbjergs borgmesters Johnny Søtrup kikkede forbi - og i dag slappede fødselaren af med at læse avisen og kikke på de mange gaver.
LØGSTØR: - Når du næste år fylder 110 år, slipper du ikke med kagemand betalt af kommunen. Så vil vi have tre retters menu og natmad... Sådan lød det fra Løgstørs viceborgmester, Kaj Hyldgaard, da han i går var med til at fejre landets næstældste, Mette Marie Andersen, Alléen 9, Løgstør. Udover at være viceborgmester er Kaj Hyldgaard i familie med Mette Marie Andersen, og omgangstonen mellem de to er vel det, man bedste kan betegne som drilagtig. Således er Kaj Hyldgaard ofte blevet irettesat af Mette Marie Andersen, der sin høje alder til trods følger med i alt, hvad der sker. - Så, så Kaj, lød det til viceborgmesteren, de sammen med en snes andre gratulanter var mødt op i Mette Marie Andersens hjem på Alléen for at ønske tillykke på dagen. Familie, venner, naboer og genboer var troppet op i den hyggelige stue, hvor den spæde forårssol også tittede frem. Blandt gratulanterne var tidligere sognepræst Erling Dalum fra Mette Marie Andersens fødeegn, Veggerby. - Nej, det var vel nok en overraskelse. Det havde jeg ikke troet - hvor er det hyggeligt, lød det højt fra fødselaren, der døjer med hørelsen, men er særdeles åndsfrisk. Erling Dalum er fuld af beundring over, at landets næstældste stadig bor i eget hjem og klarer sig med hjemmehjælp samt gode naboer og genboers hjælp. - Det er helt fantastisk. Du bevarer din selvstændighed og er omgivet af gode mennesker, sage Dalum, der ved kaffebordet motiverede et trefoldigt hurra for fødselaren. Løgstør Kommune var udover viceborgmester Kaj Hyldgaard repræsenteret ved borgmester Jens Lauritzen, der havde en store sammenplantning med til fødselsaren. - Det er dejligt at se, at Løgstør kommune er et så godt sted at bo, at man kan blive 109 år, lød det fra Lauritzen, der som de øvrige i fødselsdagsselskabet måtte skrige af sine lungers fulde kraft, da hovedet blev skåret af den store kagemand. Som ved en bedre børnefødselsdag.
Forhenværende sygeplejerske Mette Marie Andersen, Løgstør, er død, 109 år. Mette Marie Andersen var i knap en måned Danmarks ældste borger. Hun var uddannet sygeplejerske fra Amtssygehuset i Aalborg og arbejdede i en årrække som afdelingssygeplejerske på Løgstør Sygehus. Mette Marie Andersen boede i sit eget hjem til sin død.
Flere og flere danskere får lov til at fejre 100 års fødselsdagsfest. Ved det seneste årsskifte var præcis 553 danskere over 100 år, oplyser Danmarks Statistik, der i går afslørede de nyeste tal.
De to ældste nulevende danskere er kvinder fra henholdsvis Løgstør og Hirtshals. Begge kvinder var ved årsskiftet 108 år gamle, og har således oplevet tre århundreder. Den ene, Marie Andersen, er pensioneret sygeplejerske og bor i eget hjem i Løgstør. Den anden bor også i eget hjem ved Hirtshals. Det er Kirsten Marie Højrup, der nu er Danmarks ældste. Hun fejrede 109 års fødselsdag 25. januar.
»Mor får en times hjælp hver fjortende dag,« fortæller rekordindehaverens datter.
På spørgsmålet om, hvad man gør for at blive 109 år, svarer Kirsten Marie Højrup, mor til fire: »Jeg holder mig ung ved hver dag at gå op ad trapperne til loftet.«
Tendensen, at flere og flere af os bliver over 100 år, er glasklar. I 1976 var der ifølge Danmarks Statistik 109 personer over 100 år. Nu er der mere end fem gange så mange.
En anden tendens viser, at det såkaldt svage køn - altså kvinderne - er stærkt markeret i statistikken. I 1976 var 79 af de 109 danskere over 100 år kvinder. Ved nytårsskiftet var 487 af de 553 over 100 år kvinder.
Det højeste antal levende danskere over 100 år blev optalt 1. oktober sidste år. Dengang var der 593. En forklaring på, hvorfor tallet er dalet frem til januar, kan være, at de fleste danskere dør i vinterhalvåret.
Danmarks ældste indbygger nogensinde, Karen Marie Jespersen, døde i august 2000, hele 111 år gammel. Hun døde på plejehjemmet Åbygård i Åbyhøj.
Christian Mortensen med danske rødder, der i lang tid blev anset for at være verdens ældste mand, døde i 1998 i en alder af 115 år i Californien i USA.
Også Sveriges ældste levende person har danske rødder. Den 111-årige Johanne Svensson har netop fejret sin fødselsdag. Johanne Svensson blev født i Århus.
Jeg er i ferd med å utarbeide en oversikt over Danmarks aller eldste personer (dvs personer som ble 107 år eller eldre)
Tabellen under er basert på opplysninger hos Danmarks Statistik og diverse online nyhetsmeldinger.
Som det fremgår, mangler fremdeles noen av navnene i en del kommuner.
Ytterligere informasjon mottas med takk!
Mvh, Celvin Ruisdael
Danmarks ældste 1979-2004
(t.v. alder ved siste registrering)
MÆND 107+
1.1.1988_108_Hendensted, Vejle Amt
1.1.1991_107_Solrød, Roskilde Amt
1.1.1999_108_Roskilde, Roskilde Amt_Carl Møller (død foråret 1999)
1.1.2000_107_Odense, Fyns Amt
1.7.2004_108_Århus, Århus Amt
KVINDER 108+
1.1.1980_110_København_N N jugoslavisk statsborger, 110 år
1.1.1988_109_Gentofte, Københavns Amt_Maria Louise Augusta Bramsen, 109 år 265 d
1.1.1991_108_Nørre Aaby, Fyns Amt
1.1.1994_108_Gentofte, Københavns Amt
1.1.1996_111_Vejle, Vejle Amt_Anne Kathrine (f. Jensen) Matthiesen, 111 år 114 d
1.1.1998_109_Ry_Århus Amt
1.1.1999_109_København kommune
1.1.1999_108_Odense_Fyns Amt
1.1.1999_108_Skive, Viborg Amt
1.1.2000_110_Århus, Århus Amt_Karen Jespersen, 111 år 91 d
29.8._2002_109_Brørup, Ribe Amt_Nina Vang
1.1.2003_108_Løgstør, Nordjyllands Amt_[Inge] Marie Andersen (død rapp 30. mai 2003)
25.1.2003_109_Hirtshals, Nordjyllands Amt_Kirsten Marie Højrup
10.8.2003_108_Århus, Århus Amt_Johanne Marie Holm, død rapp 26.10.2003
1.7.2004_108_Hvidovre, Københavns Amt
19.8.2004_108_Århus, Arhus Amt_Johanne Kirstine Grann
DESSUDEN (før 1979)
Johannes Wilhelm Hansen, Odense (1867-1976), 109 år 173 d
Anna Marie Skau, Haderslev (1829-1937), 108 år
DANSKER I UDLANDET
DK_US Christian Mortensen, Skaarup/Skanderborg (1882-1998) 115 år 252 d
DK_SE Johanne Svensson, Århus (1892-2003) 111 år 125 d
KVINDER 107
Danmarks ældste døde i august 2003, 107
år gammel. Hun hed Inger Marstal (Fredericia) - 107 år rapp 20-11-2002
Magdalene Nielsen fra Svendborg blev 107 år gammel, oplyser TV2 Fyn (rapp 22. okt. 2003).
Hun holdt sin sidste fødselsdag i januar, da hun blev 107 år og kunne kalde sig Fyns ældste.
Fyns ældste er død. Marie Eskely fra Hillerslev blev 107 år. (21-2-2004)