Indtil videre har der i nyere tid kun været følgende 3 eksempler om angiveligt ældgamle indvandrere med alderen antageligt forkert registreret af danske myndigheder:
jugoslaviskfødt enke
Abibe Zekiri, København, 15 apr 1869 - 23 mar 1979
afghanskfødt gift mand
Sidiqui, Viby, Århus, jun 1896 - jan-jun 2007
bosniskfødt enkemand
Alija Elezovic, Gjesing, Skanderborg, 24 maj 1898 - 4 jan 2007
Det kan ikke med sikkerhed afvises at de pågældende har nået den høje alder, men der er tilsyneladende ingen dokumentation for deres fødsel tilgængelig. Dødstidspunkterne skulle være korrekte nok, hvor den jugoslavisk-fødte døde under ophold i hjemlandet, mens de to andre begge døde i Østjylland i 1. halvår 2007.
På vej ind blandt de ældste levende i Danmark er i øjeblikket en kvinde fra Irak fra 1910 og en mand fra Vietnam født 1911. Det er muligt et land som Vietnam har haft lige så gode fødselsregistreringsmetoder som store dele af Europa, og i så fald vil jeg personligt gerne ligestille vietnameseren med indvandrere fra Tyskland, hvor der har været kirkebøger/fødselsregistrering, men oplysningerne kan næppe findes på Nettet. Derimod er en iraker født i Det Ottomanske Rige for utroværdigt fødselsangivet, vil jeg gå ud fra.
I Sverige er der allerede masser af eksempler på indvandrere med utroværdig aldersangivelse, og det dybdeborende Granskning Sverige i opposition til det officielle Sverige har behandlet myndighedernes stædige fastholden af de tildelte fødselsdatoer til 115-årige Saro Dursun og andre rekordgamle indvandrere:
https://www.youtube.com/watch?v=9pZkw-V6yog
torsdag den 18. december 2014
fredag den 12. december 2014
Karen Bruun, København 1909 -
http://minby.dk/noerrebronordvest-bladet/soelunds-aeldste-fyldte-105-aar/
søndag den 30. november 2014
Søster Gudrun, Fredericia 1908-2014
http://www.afdoede.dk/index.php?page=sogning2&navn=&fodtfraaar=1900&fodttilaar=1910&dodfraaar=&dodtilaar=&idkommune2=
| søster Gudrun Frederiksen | Fredericia |
05.11.1908
|
-
|
25.11.2014
|
http://vafo.dk/article/20081101/ARTIKLER/311019981
3
Gudrun Frederiksen (venstre) fylder 100 år. Hun stammer fra Bramminge, men har boet i Fredericia siden 1937 og været ansat 35 år som diakonisse på Fredericia Sygehus. Den dejlige lejlighed på Korskærvej deler hun med veninden, Lis Nielsen, 98, (højre). - Foto: Peter Honoré
Samtidig med den runde, høje alder kan Søster Gudrun fejre 75 år som diakonisse. I sin tid skulle de gå med sådan en hovedbeklædning, og i de første år på Fredericia Sygehus boede Gudrun Frederiksen på en lille stue på afdelingen.
To daglige aviser vil Gudrun ikke undvære. Selv om man bliver 100, skal man følge med... - Foto: Peter Honoré
Søster Gudrun fylder 100 år
Publiceret: 01.11.2008 06:00
fordi man fylder 100 år 5. november, behøver man ikke være gået bag af dansen.
Gudrun Frederiksen og Lis Nielsen, 98, som hun deler lejligheden på Korskærvej i Fredericia med, har både moderigtige nye briller og stor lækker fladskærm.
Et positivt livssyn er ifølge Gudrun Frederiksen en af grundene til, at man opnår så høj en alder.
-Og så har vi da levet sundt. Vi spiser meget frugt, forklarer hun, der dog ikke er nogen fornægter.
Lis og Gudrun nyder gerne et glas vin og god mad.
Kun bentøjet er for begges vedkommende ikke helt i orden mere. Men de klarer selv hverdagen med lidt rengøringshjælp og to gode bekendte, som køber ind. Lis laver maden og bager.
Diakonisse i 75 år
Samtidig med de 100 år kan Søster Gudrun, som hun hedder i den forbindelse, fejre 75 år som diakonisse 16. november.
Det fejres på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.
Diakonisser arbejder med børn, ældre og syge på et folkekirkeligt grundlag. Stiftelsen har egne børnehaver, et plejehjem, socialpsykiatriske tilbud og et ferie- og rekonvalescenthjem.
Men ligesom mange andre diakonisser har Søster Gudrun været beskæftiget i det offentlige sundhedsvæsen. I hendes tilfælde på Fredericia Sygehus fra 1937 til sin pensionering i 1972.
Født i Bramminge
Gudrun Frederiksen blev født i Bramminge - som man udtalte Bramming dengang. Hendes far var remisearbejder med statsbanerne, mens moderen gik hjemme og passede deres syv piger. Udover Gudrun lever Dagny, 98, og Ruth, 88, stadig.
-Vi havde ikke så meget at gøre med, men min mor var dygtig til at sy, og vi holdt også have. Da jeg var et år, blev min far forflyttet til Ribe. Senere flyttede vi til Tønder.
Efter skoletiden kom Gudrun ud at tjene, men måtte overtage husførelsen hjemme i fire år, da hendes mor døde i 1929.
Faderen giftede sig igen, og Gudrun drog til København og blev ansat som husbestyrerinde. Hendes frue var jævnligt indlagt på Diakonissestiftelsens sygehus, og Gudrun Frederiksens besøg vakte hendes interesse for at vælge dette kald og fag.
Hun fik sin uddannelse på stiftelsen fra 1933 til 1936 og flyttede som sagt til Fredericia et år senere.
Søster Gudrun blev afdelingssygeplejerske på Afdeling A.
En blandet medicinsk og kirurgisk kvindeafdeling, der også var for børn.
-Der var travlt, men ikke så travlt som i dag. Vi mødte klokken 07.00 og havde så nogle timer fri midt på dagen, hvis...for der var altid et hvis. Man var ikke færdig, før man var færdig, og var der et ledigt øjeblik på ens vagt, satte man sig til at lave julegaver til de indlagte. Det var forskelligt håndarbejde, husker Gudrun Frederiksen:
-Men selvfølgelig havde vi også tid til at drikke kaffe. Vi var seks sygeplejersker og nogle og 20 patienter. Jeg skulle desuden undervise elever i sygepleje. Teorien tog reservelægerne sig af. Flere elever hører jeg stadig fra.
Under Besættelsen var der både indlagt tyskere og danskere, og de fik ifølge Gudrun Frederiksen nøjagtig den samme behandling.
Skjulte modstandsfolk
Imidlertid hjalp sygehuset modstandsfolk, der skulle under jorden, med diskret ophold.
-De blev indlagt på epidemiafdelingen under falsk navn, fortæller Søster Gudrun:
-For tyskerne var bange for epidemier, og der stod jo et stort skilt over indgangen, der fortalte, hvad det var for en afdeling på sygehuset. Vi bragte også børn til verden, som havde dansk mor og en tysk soldat som far. Vi kunne jo ikke gøre forskel og skulle heller ikke.
Fredericia Sygehus voksede efter Befrielsen. Fra at have haft én overlæge - Hjalmar Kærn - fik det to og derefter flere. Blandt andet den navnkundige Jørgen Røjel.
-Jeg modtog min løn fra Diakonissestiftelsen og fri dragt og et par gange om året gratis rejser hjem til stiftelsen, forklarer Gudrun Frederiksen.
Stor »familie«
Hun fortæller om livet i Fredericia:
-De første åringer boede jeg på en lille stue på afdelingen og delte bad, wc og køkken med patienterne. Da Døtreskolen, som nu er væk, blev nedlagt, købte sygehuset bygningerne og indrettede små lejligheder til os. Men Søster Ingeborg Jørgensen, sygeplejerske Lis Nielsen og jeg fandt ud af, at vi kunne bo sammen i en stor lejlighed på Ryesvej. Det gjorde vi fra 1956 til 1980, hvor Søster Ingeborg døde. Så flyttede Lis og jeg hertil Korskærparken, og det har vi ikke fortrudt.
Gudrun og Lis har været aktive indenfor velgørenhed i mange år.
I Soroptimisterne, Kirkens Korshær, Sygeplejerskernes Missionsforbund og Terre des Hommes. Gudrun Frederiksen har desuden siddet i Trinitatis Sogns menighedsråd, og de to har i mange år passet en telefonkæde, som hver dag ringede op til ensomme ældre for at høre til deres humør og helbred. De holder Kristeligt Dagblad og Fredericia Dagblad og afleverede først i 90-års alderen deres kørekort.
Søster Gudrun er ikke ked af, at hun ikke selv stiftede familie:
-Dengang skulle diakonisser være ugifte og ofre deres liv til kaldet. Og det var fuldstændigt naturligt for mig. Senere blev reglerne ændret for både diakonisser og diakoner.
Gudrun og Lis har dog en stor »reservefamilie« i deres nevøer og niecer og deres børn og børnebørn. Oldemoster kalder de Gudrun. Eller tipoldemoster.
En titel, der er en 100-årig værdig.
Gudrun Frederiksen inviterer venner, bekendt og familie til åbent hus på adressen på dagen fra klokken 10.00 til 14.00.
Gudrun Frederiksen og Lis Nielsen, 98, som hun deler lejligheden på Korskærvej i Fredericia med, har både moderigtige nye briller og stor lækker fladskærm.
Et positivt livssyn er ifølge Gudrun Frederiksen en af grundene til, at man opnår så høj en alder.
-Og så har vi da levet sundt. Vi spiser meget frugt, forklarer hun, der dog ikke er nogen fornægter.
Lis og Gudrun nyder gerne et glas vin og god mad.
Kun bentøjet er for begges vedkommende ikke helt i orden mere. Men de klarer selv hverdagen med lidt rengøringshjælp og to gode bekendte, som køber ind. Lis laver maden og bager.
Diakonisse i 75 år
Samtidig med de 100 år kan Søster Gudrun, som hun hedder i den forbindelse, fejre 75 år som diakonisse 16. november.
Det fejres på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.
Diakonisser arbejder med børn, ældre og syge på et folkekirkeligt grundlag. Stiftelsen har egne børnehaver, et plejehjem, socialpsykiatriske tilbud og et ferie- og rekonvalescenthjem.
Men ligesom mange andre diakonisser har Søster Gudrun været beskæftiget i det offentlige sundhedsvæsen. I hendes tilfælde på Fredericia Sygehus fra 1937 til sin pensionering i 1972.
Født i Bramminge
Gudrun Frederiksen blev født i Bramminge - som man udtalte Bramming dengang. Hendes far var remisearbejder med statsbanerne, mens moderen gik hjemme og passede deres syv piger. Udover Gudrun lever Dagny, 98, og Ruth, 88, stadig.
-Vi havde ikke så meget at gøre med, men min mor var dygtig til at sy, og vi holdt også have. Da jeg var et år, blev min far forflyttet til Ribe. Senere flyttede vi til Tønder.
Efter skoletiden kom Gudrun ud at tjene, men måtte overtage husførelsen hjemme i fire år, da hendes mor døde i 1929.
Faderen giftede sig igen, og Gudrun drog til København og blev ansat som husbestyrerinde. Hendes frue var jævnligt indlagt på Diakonissestiftelsens sygehus, og Gudrun Frederiksens besøg vakte hendes interesse for at vælge dette kald og fag.
Hun fik sin uddannelse på stiftelsen fra 1933 til 1936 og flyttede som sagt til Fredericia et år senere.
Søster Gudrun blev afdelingssygeplejerske på Afdeling A.
En blandet medicinsk og kirurgisk kvindeafdeling, der også var for børn.
-Der var travlt, men ikke så travlt som i dag. Vi mødte klokken 07.00 og havde så nogle timer fri midt på dagen, hvis...for der var altid et hvis. Man var ikke færdig, før man var færdig, og var der et ledigt øjeblik på ens vagt, satte man sig til at lave julegaver til de indlagte. Det var forskelligt håndarbejde, husker Gudrun Frederiksen:
-Men selvfølgelig havde vi også tid til at drikke kaffe. Vi var seks sygeplejersker og nogle og 20 patienter. Jeg skulle desuden undervise elever i sygepleje. Teorien tog reservelægerne sig af. Flere elever hører jeg stadig fra.
Under Besættelsen var der både indlagt tyskere og danskere, og de fik ifølge Gudrun Frederiksen nøjagtig den samme behandling.
Skjulte modstandsfolk
Imidlertid hjalp sygehuset modstandsfolk, der skulle under jorden, med diskret ophold.
-De blev indlagt på epidemiafdelingen under falsk navn, fortæller Søster Gudrun:
-For tyskerne var bange for epidemier, og der stod jo et stort skilt over indgangen, der fortalte, hvad det var for en afdeling på sygehuset. Vi bragte også børn til verden, som havde dansk mor og en tysk soldat som far. Vi kunne jo ikke gøre forskel og skulle heller ikke.
Fredericia Sygehus voksede efter Befrielsen. Fra at have haft én overlæge - Hjalmar Kærn - fik det to og derefter flere. Blandt andet den navnkundige Jørgen Røjel.
-Jeg modtog min løn fra Diakonissestiftelsen og fri dragt og et par gange om året gratis rejser hjem til stiftelsen, forklarer Gudrun Frederiksen.
Stor »familie«
Hun fortæller om livet i Fredericia:
-De første åringer boede jeg på en lille stue på afdelingen og delte bad, wc og køkken med patienterne. Da Døtreskolen, som nu er væk, blev nedlagt, købte sygehuset bygningerne og indrettede små lejligheder til os. Men Søster Ingeborg Jørgensen, sygeplejerske Lis Nielsen og jeg fandt ud af, at vi kunne bo sammen i en stor lejlighed på Ryesvej. Det gjorde vi fra 1956 til 1980, hvor Søster Ingeborg døde. Så flyttede Lis og jeg hertil Korskærparken, og det har vi ikke fortrudt.
Gudrun og Lis har været aktive indenfor velgørenhed i mange år.
I Soroptimisterne, Kirkens Korshær, Sygeplejerskernes Missionsforbund og Terre des Hommes. Gudrun Frederiksen har desuden siddet i Trinitatis Sogns menighedsråd, og de to har i mange år passet en telefonkæde, som hver dag ringede op til ensomme ældre for at høre til deres humør og helbred. De holder Kristeligt Dagblad og Fredericia Dagblad og afleverede først i 90-års alderen deres kørekort.
Søster Gudrun er ikke ked af, at hun ikke selv stiftede familie:
-Dengang skulle diakonisser være ugifte og ofre deres liv til kaldet. Og det var fuldstændigt naturligt for mig. Senere blev reglerne ændret for både diakonisser og diakoner.
Gudrun og Lis har dog en stor »reservefamilie« i deres nevøer og niecer og deres børn og børnebørn. Oldemoster kalder de Gudrun. Eller tipoldemoster.
En titel, der er en 100-årig værdig.
Gudrun Frederiksen inviterer venner, bekendt og familie til åbent hus på adressen på dagen fra klokken 10.00 til 14.00.
lørdag den 8. november 2014
Signe Højer, Silkeborg 1905 -
Ingen omtale af Signe Højers 109 års-dag fundet, men hun er i hvert fald ikke slettet fra vejviseren:
http://www.krak.dk/person/resultat/Signe+H%C3%B8jer
http://www.krak.dk/person/resultat/Signe+H%C3%B8jer
86 82 07 25
Nygade 8B 2, th
8600 Silkeborg
Også i gamle vejvisere fra Silkeborg lagt på http://www.silkeborgarkiv.dk/?page_id=530 findes hun. I 1958-59 som trikotagehandler boende Skolegade 45 og i 1950-51 som ekspeditrice med bopæl Nygade 41.
Ældste Færøerne og Grønland
Befolkningsstatistik Færøerne (alder 101+ ikke separeret):
http://www.hagstova.fo/fo/hagtalsgrunnur/ibugvar-og-val/folkatal
Befolkningsstatistik Grønland (alder 99+ ikke separeret):
http://bank.stat.gl/dialog/statfile.asp?Lang=4
Ældste hidtil opdagede:
http://en.wikipedia.org/wiki/User:CGT_dk/%C3%86ldste/Fo-Gr
http://www.hagstova.fo/fo/hagtalsgrunnur/ibugvar-og-val/folkatal
Befolkningsstatistik Grønland (alder 99+ ikke separeret):
http://bank.stat.gl/dialog/statfile.asp?Lang=4
Ældste hidtil opdagede:
http://en.wikipedia.org/wiki/User:CGT_dk/%C3%86ldste/Fo-Gr
onsdag den 29. oktober 2014
Johanne Jensen, Horsens 1909 -
http://www.oestbirk-avis.dk/105-arig-motionerer-i-romaskinen-hver-dag
105 årig motionerer i romaskinen hver dag
11. 10 2014
- Man bliver aldrig for gammel til at motionere, siger Johanne Jensen, der fylder 105 år den 14. oktober
Johanne Jensen, der bor i beskyttet bolig nær Skovly Centeret i Hovedgård, fylder den 14. oktober 105 år.
Johanne flyttede fra Tvingstrup til Hovedgård i 1992. De første 15 år klarede hun alting selv, men en blodprop i øjet nedsatte synet og forhindrede avislæsning og håndarbejde. Nu får Johanne dryppet øjnene 3 gange dagligt, og hun får også hjælp til påklædning samt bad. Der kommer hjemmehjælp 1 time hver anden uge. Johanne henter selv sin varme mad i køkkenet på Skovly og aftensmaden sørger hun selv for. Det vil sige til indkøb er hun afhængig af hjælp.
- Naboer, venner og familie er flinke til at hjælpe, fortæller Johanne.
Johanne følger med i alt, hvad der sker omkring hende, hun er medlem af Dansk Blindesamfund og herigennem modtager hun mange lydbøger og nyhedsbånd, men radio og fjernsyn giver også mange gode informationer - så som politik, sport og ellers hvad der rører sig i verden.
Johanne har mange venner, der er flinke til at aflægge et besøg og familien har hun også meget glæde af. Hukommelsen fejler ikke noget, så der er helt styr på børnebørnene og oldebørnene, som ofte aflægger besøg eller ringer.
Johanne er meget medlevende, hvis nogle er syge eller triste, så smitter det af på Johanne, der virkelig besidder medfølelse i bedste forstand. Dermed også sagt at hvis hendes medmennesker har det godt og er tilfredse, så er alting godt.
Johanne er overbevist om at motion er godt for både legeme og sjæl. Der står en romaskine i hendes badeværelse, som bliver brugt hver dag, og som regel skal motionscyklen på Skovly også lige røres, når man alligevel kommer forbi på vej til køkkenet for at hente middagsmaden.
Johanne glæder sig over at hun kan være mod andre, som hun ønsker, de skal være mod hende.
Johanne flyttede fra Tvingstrup til Hovedgård i 1992. De første 15 år klarede hun alting selv, men en blodprop i øjet nedsatte synet og forhindrede avislæsning og håndarbejde. Nu får Johanne dryppet øjnene 3 gange dagligt, og hun får også hjælp til påklædning samt bad. Der kommer hjemmehjælp 1 time hver anden uge. Johanne henter selv sin varme mad i køkkenet på Skovly og aftensmaden sørger hun selv for. Det vil sige til indkøb er hun afhængig af hjælp.
- Naboer, venner og familie er flinke til at hjælpe, fortæller Johanne.
Johanne følger med i alt, hvad der sker omkring hende, hun er medlem af Dansk Blindesamfund og herigennem modtager hun mange lydbøger og nyhedsbånd, men radio og fjernsyn giver også mange gode informationer - så som politik, sport og ellers hvad der rører sig i verden.
Johanne har mange venner, der er flinke til at aflægge et besøg og familien har hun også meget glæde af. Hukommelsen fejler ikke noget, så der er helt styr på børnebørnene og oldebørnene, som ofte aflægger besøg eller ringer.
Johanne er meget medlevende, hvis nogle er syge eller triste, så smitter det af på Johanne, der virkelig besidder medfølelse i bedste forstand. Dermed også sagt at hvis hendes medmennesker har det godt og er tilfredse, så er alting godt.
Johanne er overbevist om at motion er godt for både legeme og sjæl. Der står en romaskine i hendes badeværelse, som bliver brugt hver dag, og som regel skal motionscyklen på Skovly også lige røres, når man alligevel kommer forbi på vej til køkkenet for at hente middagsmaden.
Johanne glæder sig over at hun kan være mod andre, som hun ønsker, de skal være mod hende.
søndag den 26. oktober 2014
Politiken-tema 4: Her er fem af verdens længst levende mennesker
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2433652/her-er-fem-af-verdens-laengst-levende-mennesker/
Abonner på:
Opslag (Atom)
Her er fem af verdens længst levende mennesker
Den 122-årige kvinde Jeanne Calment fra Frankrig, er til dags dato det længstlevende menneske i verden.
Født 21. februar 1875 død - 4. august 1997
Født 24. september 1880 - død 30. december 1999
Født 29. august 1880 - død 16. april 1998
Født 1. august 1877 - død 17. marts 1993
Født 16. august 1882 - død 25. april 1998
SE OGSÅ