Indtil videre har der i nyere tid kun været følgende 3 eksempler om angiveligt ældgamle indvandrere med alderen antageligt forkert registreret af danske myndigheder:
jugoslaviskfødt enke
Abibe Zekiri, København, 15 apr 1869 - 23 mar 1979
afghanskfødt gift mand
Sidiqui, Viby, Århus, jun 1896 - jan-jun 2007
bosniskfødt enkemand
Alija Elezovic, Gjesing, Skanderborg, 24 maj 1898 - 4 jan 2007
Det kan ikke med sikkerhed afvises at de pågældende har nået den høje alder, men der er tilsyneladende ingen dokumentation for deres fødsel tilgængelig. Dødstidspunkterne skulle være korrekte nok, hvor den jugoslavisk-fødte døde under ophold i hjemlandet, mens de to andre begge døde i Østjylland i 1. halvår 2007.
På vej ind blandt de ældste levende i Danmark er i øjeblikket en kvinde fra Irak fra 1910 og en mand fra Vietnam født 1911. Det er muligt et land som Vietnam har haft lige så gode fødselsregistreringsmetoder som store dele af Europa, og i så fald vil jeg personligt gerne ligestille vietnameseren med indvandrere fra Tyskland, hvor der har været kirkebøger/fødselsregistrering, men oplysningerne kan næppe findes på Nettet. Derimod er en iraker født i Det Ottomanske Rige for utroværdigt fødselsangivet, vil jeg gå ud fra.
I Sverige er der allerede masser af eksempler på indvandrere med utroværdig aldersangivelse, og det dybdeborende Granskning Sverige i opposition til det officielle Sverige har behandlet myndighedernes stædige fastholden af de tildelte fødselsdatoer til 115-årige Saro Dursun og andre rekordgamle indvandrere:
https://www.youtube.com/watch?v=9pZkw-V6yog
Selve proceduren for at blive spontanflygtning i Danmark handler om at bortsmide sine identifikatonspapirer og fortælle en asylresulterende historie. Her et eksempel på forsøg på aldersbedrag, dog med for lav alder:
SvarSlethttp://jyllands-posten.dk/indland/ECE7288589/Hundredvis-af-flygtningeb%C3%B8rn-er-i-virkeligheden-voksne/
INDLAND 15.12.2014 kl. 08:26
Hundredvis af flygtningebørn er i virkeligheden voksne
Mange flygtninge foregiver ved ankomst til Danmark at være yngre, end de i virkeligheden er.
Hvert år kommer flere hundrede flygtningebørn til Danmark alene - uden deres forældre. De har krav på særlig beskyttelse, men flere af de uledsagede "børn" viser sig at være over 18 år, viser nye tal fra Justitsministeriet ifølge Radio24syv.
Fra oktober sidste år til 27. oktober i år blev 300 børn aldersvurderet ved blandt andet at røntgenfotografere knogler og tænder. 215 viste sig ifølge Udlændingestyrelsen at være voksne.
Det forarger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe:
- Det er svindel og at omgås de danske asylregler, hvis der kommer folk, der påstår, at de er mindreårige og så i virkeligheden er voksne. De skal jo ikke have asyl i Danmark, hvis de omgår reglerne, siger han til Radio24syv.
Samme forargelse finder man ikke hos Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
LÆS OGSÅ Martin Lidegaard vil øge humanitær støtte til syrere
- De her mennesker er ofte desperate, og så kan jeg godt forstå, at man kan finde på at gøre nærmest hvad som helst for at få asyl, siger hun.
- Man skal også vide, at der er mange af dem, der ikke aner, hvor gamle de er, fordi de ikke har papirer, og det er ikke noget, man er gået så meget op i, der hvor de kommer fra, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen.
Det er ikke alle flygtningebørn, der kommer til Danmark, som bliver aldersvurderet.
I alt er der i 2014 frem til oktober 659 uledsagede flygtninge, der har søgt om asyl og hævdet at være under 18 år. Under halvdelen er blevet vurderet.
- Aldersundersøgelse af asylansøgere iværksættes i de tilfælde, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for pågældendes alder, og ansøger ikke åbenbart er under 18 år, eller der er misforhold mellem den oplyste alder og ansøgerens fremtræden, oplyser Udlændingestyrelsen i et svar til Folketinget.
Styrelsen har ikke ønsket at stille op til et interview, rapporterer Radio24syv.
Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Mette Reissmann, vendte søndag ikke tilbage på radiostationens henvendelse.
/ritzau/