50 procent af de børn, der er født i Danmark efter 2002, bliver over 100 år gamle, hvis man skal tro fremskrivninger fra Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet
I dag er de 80-90 årige den hurtigst voksende befolkningsgruppe. Meget tyder nemlig på, at vi ikke bliver mere syge af at blive ældre.
Det er nemlig ikke døden, vi har lært at udskyde. Det er alderdommen.
For 50 år siden mistede vores celler typisk pusten omkring datidens pensionsalder, men nu starter de degenererende processer først for alvor 10-20 år senere.
Gerontologerne, der forsker i vores alder, er usikre på, hvor gamle mennesker kan blive. Men de ved, at stigningen i vores middellevetid har været for opadgående siden 1840, cirka tre måneder om året i snit.
»Tallene antyder, at der ikke eksisterer en øvre grænse for, hvor gamle mennesker kan blive,« skriver gerontolog Kaare Christiansen og kolleger som konklusion i en artikel i det videnskabelige tidsskrift »The Lancet« fra 2009. For, som de siger, hvis levetiden ville nærme sig en grænse, burde man kunne se en langsomt faldende tendens.
»Det gør man ikke, og det betyder højst sandsynligt, at vi ikke er i nærheden af nogen øvre grænse, og at vi vil forsætte med at blive ældre i mange år frem.«
For at finde årsagen til menneskers stadig længere levetid igennem de sidste 200 år, må man starte med at se på de hyppigste årsager til døden og på, hvor gode vi er blevet til at undgå disse årsager. Kombinationen af en høj børnedødelighed og en høj ungdomsdødelighed - på grund af uheld, krig og barsel - var indtil fremkomsten af den moderne medicin i 1800-tallet de to vigtigste årsager til en lav gennemsnitlig levetid.
Men hvis man klarede skærene, kunne man sagtens blive gammel, 50 eller mere, selv om middellevetiden kun var 35.
Japanske kvinder holder lige nu rekorden med en middellevetid på 86-87 år. Årsagen til japanernes lange levetid er ifølge eksperterne deres store sociale lighed og deres deltagelse i offentlige sundhedskampagner. Det bekræfter det generelle billede, som viser sig over stort set hele kloden. Der er en stabil sammenhæng mellem en befolknings middellevetid og den såkaldte Gini-koefficient, der er et mål for graden af uligheden i indkomstfordelingen i et samfund. Jo mere lighed, der er i samfundet, jo længere lever man i snit.
Derfor skulle man tro, at Danmark var perfekt at blive gammel i. Børnedødeligheden er reduceret til et minimum, vi har den nyeste medicin og de rigtige teknologier, vi har en god hygiejne, verdens mindste Gini-koefficient (på 24,7) og et meget højt uddannelsesniveau.
Men det er langt fra tilfældet. Vores liv er fyldt med sygdomme, som skyldes usunde levevaner. Listen anføres af tobaksrygning, manglende motion, alkoholmisbrug, overvægt og stress. Det forårsager blandt andet blodtryksforhøjelse, blodprop i hjerne og hjerte, kronisk bronkitis, type 2-diabetes, skrumpelever, lungekræft og så videre.
Regeringens forebyggelseskommission siger, at 40 procent af alle tidlige dødsfald skyldes disse livsstilssygdomme, og kunne man undgå dem alle, ville man i gennemsnit leve 25 år længere end den person, som er forfalden til hele baduljen. Samlet set er rygning den væsentligste risikofaktor i forhold til dødelighed og levetid. Knap en fjerdedel af alle årlige dødsfald kan henføres direkte til rygning, og danskernes samlede middellevetid ville være tre år højere, hvis ingen røg i dag.
Officielt var den ældste kvinde nogensinde den franske Jeanne Calment, som med sine 122 år og 64 dage døde i 1997.
Indtil for nylig var dansk-amerikaneren Christian Mortensen fra Skårup rekordholder blandt mændene. Han døde i 1998 i en alder af 115 år, men blev i år overhalet af japaneren Jiroemon Kimura, der døde i sommer i en alder af 116 år.
Lige nu er nordsjællændske Agnes Steenstrup Danmark ældste. Hun fylder 110 år 24. november. Næstældst er Marie Jensen fra Sevel, der er 109 år. Hun er født 5. juni 1904.