mandag den 21. juli 2014

Anna Hørlyck, Hedensted 1908 - 2014

http://www.afdoede.dk/index.php?page=visannonce&id=1158924271

Ane Kirstine Hørlyck

Dødsannonce - Ane Kirstine Hørlyck - Løsning


http://vafo.dk/article/20081025/ARTIKLER/310259911

Aktive Anna fylder 100 år

Publiceret: 25.10.2008 06:00
Hørlyck, Øster Snede Plejecenter, fylder på mandag fylder 100 år.

Den friske 100-årige blev født i Vamdrup ved Kolding, hvor hendes forældre havde en gård. Hun hjalp til på gården sammen med sine tre brødre hver dag efter skole.

-Det var meget almindeligt den gang, og der var nok at se til, fortæller hun.

Efter et ophold på Tommerup Højskole på Fyn, blev hun i 1934 gift med Mathias Nielsen og flyttede til Bostrup, hvor de fik deres første og eneste barn - en lille pige - i 1944. Parret levede af landbruget, indtil Mathias Nielsen døde i 1968.

Anna Hørlyck giftede sig igen i midten af 1970'erne med Mathias Jensen, der var en ven af familien.

-Han var ungdomsven til min mand, men der gik altså nogle år fra jeg blev enke, til vi besluttede, at det skulle være os, siger Anne Hørlyck, der boede sammen med husbonden i Bostrup, indtil han døde i 1991. Derefter flyttede hun til en andelsbolig i Løsning, hvor hun boede i 11 år, indtil hun som 94-årig flyttede på Øster Snede Plejehjem.

-Jeg synes, at det er en skam, at folk bliver så dårlige, inden de kommer på plejehjem, siger den friske kvinde, der selv deltager i mange af centrets tilbud såsom fester og udflugter. Med sine 100 år er Anna Hørlyck ubestridt den ældste på plejehjemmet i Øster Snede, men det kan ikke mærkes.

-Folk spørger mig tit, hvad jeg gør for at holde mig frisk og rask, men jeg gør faktisk ikke noget specielt. Men jeg tror, at det hjælper at have et kristent livssyn og et lyst sind - og så tager jeg tingene som de kommer, siger hun.



Anna Hørlyck vil blive fejret af sin datter, tre børnebørn og fem oldebørn på mandag, hvor også holdes åbent hus i anledningen af 100-års dagen. Hun har dog ét ønske til dagen:

-Jeg håber også, at min anden mands fire børn kommer, for dem har jeg et rigtigt godt forhold til, siger hun.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar