Gerda Muff fik overrakt en ordentlig buket blomster af borgmester Jørgen Johansen.
Gerda Muff fyldte 109
Der blev fejret fødselsdag på Lyngehus mandag eftermiddag, da Gerda Muff fyldte 109 år
TEKST OG FOTO: MADS HUSSING
Borgmester Jørgen Johansen kom med blomster til Gerda Muff, der mandag fyldte 109 år. Gerda Muuf er landets tredjeældste indbygger, og hun bor på Lyngehus.
“Du er et lys for os alle,” sagde Jørgen Johansen, da han overrakte blomsterne.
"Der er sket mange gode ting og nogle dårlige ting i de 109 år. Blandt andet har der været to verdenskrige," sagde Gerda Muff, der er glad for de mange oplevelser, som livet indtil videre har givet hende.
"Jeg har gode venner, en dejlig datter og søde børnebørn, oldebørn og tipoldebørn," sagde Gerda Muff.
Udover de to verdenskrige, så kan Gerda Muff også fortælle om livet som ung i New York, og de ni gange hun har krydset Atlanten på et skib.
Den lokale præst - Martin Corfix - kom også til fødselsdagsfest. Han havde en kopi af en udgave af Blæksprutten fra 1906 med.
Publiceret: 16. Marts 2015 16:32
http://sn.dk/Alleroed/109-aarig-Vaer-god-overfor-omgivelserne/artikel/475393
Se billedserie
Foto: Lars Skov
109-årig: Vær god overfor omgivelserne
Hørelsen er ikke, hvad den har været, og benene er heller ikke så stærke mere. Men 109-årige Gerda Muff er klar i hovedet og ved godt humør. Taler man ikke tydeligt, beder hun én gentage, og kørestolen forhindrer hende ikke i at være en aktiv deltager, når der fx er gymnastik på plejecentret Lyngehus i Allerød, hvor hun bor.
Mandag l blev hendes imponerende fødselsdag festligt fejret på Lyngehus med flag og lagkage. Her var foruden andre beboere, personale, familier, venner, sognepræst Martin Corfix og borgmester Jørgen Johansen, der alle ønskede hende tillykke med de 109 år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Være god og lev længe
Gerda Muff er så vidt vides Danmarks tredjeældste person. Men hvordan får man mulighed for at leve så langt et liv?
- Man skal leve livet på en nogenlunde ordentlig måde. Og ikke gøre sig uvenner med omgivelserne. Man skal være gode venner; være god over for omgivelserne, så er de også søde ved dig, siger hun og tilføjer:
- Jeg har nemt ved at leve livet. Det har ikke været besværligt.
Og ser man hende i øjnene, tror man på det. De har en dejlig livsgnist.
For tre år siden flyttede hun til Lyngehus, hvilket hun erklærer, at hun er rigtig glad for. Her bor hun nær sit ene barnebarn Susan Hansen, der bor i Allerød.
Men Gerda Muff er født på Amager og boede indtil hun var 95 år på Strøget i København. Da hun var ung, flyttede hun til Amerika med sin mand og boede der i omkring seks år, indtil han døde. Og det er da også Amerika-eventyret Gerda Muff straks nævner for avisens udsendte.
Hun fortæller, at hun har sejlet mange gange derover. Og at hun fløj med den første flyvemaskine, der fløj over Atlanterhavet.
- Siden blev det billigere og billigere. Så jeg har været der mange gange, siger hun.
KOMMENTARER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar