onsdag den 11. september 2019

Eloff Gyldvig Rasmussen, Gentofte 1912 -

http://gentofte.lokalavisen.dk/nyheder/2019-08-02/-I-Gentofte-bor-Danmarks-%C3%A6ldste-mand-Man-skal-s%C3%B8rge-for-at-f%C3%A5-sig-en-god-mand-s%C3%A5-man-kan-hj%C3%A6lpes-ad.-Det-er-det-v%C3%A6sentligste-5429063.html



"Hold fornuftige samtaler. Ikke skændes og alt det der pladder," lyder rådet fra Eloff Gyldvig Rasmussen, som var gift i 35 år. Foto: Kathrine Albrechtsen


I Gentofte bor Danmarks ældste mand: "Man skal sørge for at få sig en god mand, så man kan hjælpes ad. Det er det væsentligste"

Eloff Gyldvig Rasmussen har i år fejret sin 107 års fødselsdag. Han kan også fejre at være Gentoftes ældste borger og Danmarks ældste mand

Af
Kathrine Albrechtsen
Eloff Gyldvig Rasmussen blev født 15. februar 1912 i Lundby, der ligger mellem Vordingborg og Næstved.
Faren var dyrlæge, moren var, som størstedelen af kvinder var dengang, hjemmegående. Ud af en børneflok på fire var Eloff nummer tre. Ingen af hans søskende lever mere. Faren blev 78 år, moren 108 år, mens Eloff selv er fyldt 107 år.
Det lyder til, at du har arvet dine mors gener?
"Det ved jeg ikke. Det har været tilfældigt," siger Eloff Gyldvig Rasmussen, som i dag bor på Egebjerg Plejehjem i Gentofte Kommune.


"Det var en sjov tid med børn. Men man kan ikke både være hjemme og på arbejde på én gang. Først og fremmest var det forretning, dernæst det private. Sådan har det altid været," siger Eloff Gyldvig Rasmussen om livet som familie på Nørrebro. Foto: Kathrine Albrechtsen

Med sine 107 år er han ikke alene den ældste borger i Gentofte Kommune, men den ældste nulevende mand i Danmark. Karla Lindholm Jensen fra Herning er dog med sine 111 år landets ældste borger.
Hvad er dit bedste barndomsminde?
"Nu er jeg født i 1912, så det er et par dage siden. Men jeg kan huske, da jeg var 8-9 år. Skolegangen på kommuneskolen. Senere kom jeg på realskole og så landbrugsskole".
Var du glad for at gå i skole?
"Det tror jeg ikke. Jeg har aldrig elsket bogen. Jeg tog på landet og arbejdede til mit 19. år. Så kom jeg i lære i stedet for. Mine kræfter var ikke så store. Det kan du se," siger Eloff Gyldvig Hansen og strækker sine spinkle arme ud.
"Landmand, det duede jeg ikke til. I stedet blev jeg lærling og kom på urmagerskole i København. Min morfar var urmager. Men urmageri giver ingen penge, så jeg gik til en forretning, som var en slags urmager og købmand, i stedet for. Jeg var det, man kalder diskenspringer (red. ekspedient)," siger han.


I 1942 blev Eloff Gyldvig Rasmussen gift.
"Med en dame fra Brønshøj. Hun arbejdede i stuen i 'Københavns bog og blad forretning', hvor jeg arbejdede på 1. sal. Så skete der en kortslutning. Vi havnede i Dyrehaven eller i Tivoli. Alle de steder man kunne komme om søndagen. I hverdagen var man optaget af arbejde," siger han.
Ægteparret fik to børn sammen, en dreng og en pige, som i dag er 73 og 69 år. I 30 år boede familien i en lejlighed på Borups Allé, Nørrebro.
Var I glade for at bo på Borups Allé?
"Det kan man godt sige, at vi var glade for. Vi fik da to børn. Broen over Hillerødgade til Nørrebro fandtes ikke, så man skulle vente om morgenen, da der kom mange biler ind fra Brønshøj til hovedbyen. Men så blev der bygget en bro (red. Bispeengbuen stod færdig i 1972)," siger han.
SYNES DU OM ARTIKLEN? KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Det var en sjov tid

"Det var en sjov tid med børn. Men man kan ikke både være hjemme og på arbejde på én gang. Først og fremmest var det forretning, dernæst det private. Sådan har det altid været. Om søndagen var vi gerne i skoven med madkurv, to cykler og to unger på for og bag. Jeg havde ingen bil. Nej, jeg var ikke velhavende, så det var på cykel, men det gik også. Det var en sjov tid," siger Eloff.
Eloffs kone passede børnene og huset. Og det var hårdt, hvilket han understreger flere gange.
"Børn giver en masse vaskeri. Det er blevet lettere i dag. Dengang var det tidligt op og skylle tøj. Sætte en vask i gang. Så slæbe det op på 5. sal. Man skal sørge for at få sig en god mand, så man kan hjælpes ad. Det er det væsentligste," siger Eloff, som i 1977 blev enkemand.
På det tidspunkt var hun blevet dement.
"Så forsvandt forstanden fra hende," siger han.
I nåede at være gift i 35 år. Har du et ægteskabeligt råd?
"Hold fornuftige samtaler. Ikke skændes og alt det der pladder," siger Eloff og tilføjer:
"Hun var et roligt gemyt. Det var hendes mor også. De sagde aldrig noget."
Er du også et roligt gemyt?
"Det tør jeg godt sige. Bag disken er man nødt til at opføre sig pænt, ellers kan man ikke bruges," siger han.
Hvad med børneopdragelse?
"Der var jeg skrap nok. En over rumpen".
Vil du anbefale det?
"Nej, jeg vil helst snakke mig fra det. Det andet fører ikke til noget," siger han.

Altid været heldig

På væggen bag lænestolen, som Eloff sidder i, hænger billeder af fire børnebørn. Der mangler en pointerer han.
"De er søde. Selvfølgelig efter deres morfar," siger han.
Eloff Gyldvig Rasmussen husker Anden Verdenskrig.
"Det nærmeste jeg har været på den, var da jeg cyklede hjem fra arbejde, og tyskerne skød efter mig. De ramte mig ikke. Et plankeværk reddede mig. Jeg har altid været meget heldig," siger han.
Efter 30 år på Nørrebro flyttede familien på landet, hvor de boede de næste 20 år.
"Jeg havde det bedste på landet. Fik en have, hvor vi dyrkede grøntsager og huggede brænde," siger han.
Hvad blev meningen med livet for dig?
"Arbejde og penge hjem i kassen til familie og børn. Sådan var det."
Publiceret 02 August 2019 09:37

2 kommentarer:

  1. Mit navn er Eva Hovmand Skjøtt, jeg har været gift i over 6 år, og det var forfærdeligt, fordi min mand virkelig snydt på mig og ledte efter en skilsmisse, vi brød sammen for et år siden og vi kom tilbage efter så mange behageligheder for dejlig kærlighed gaver. Jeg elsker min mand så meget, at der ikke er nogen time på dagen, hvor jeg ikke tænker på ham, han er en verden for mig, jeg værdsætter ham på samme måde. være så jeg ikke kan gøre noget for at skade ham eller få ham til at føle sig trist. Jeg stødte på en blog-blog Et vidnesbyrd kaldet "Osawe jennifer" på Internettet, hvordan han gendannede den store nedtrængte storpræstinde i medgiftens tempel, hendes eks-mand derhjemme efter 3 dage med kærlighedsformularer. Jeg har læst så mange forskellige postkommentarer om forundrede store kræfter har hjulpet mennesker over hele verden, uanset afstanden, de har bragt ex-kærlighed og hjulpet med at løse skilsmissen, og separate beretninger kom ud af kærlighed og skabte mennesker glade i forholdet. Jeg skal være 100% sikker, så jeg prøvede og sendte en kontaktmeddelelse til doctorosagiede75@gmail.com eller whatsapp +2349014523836 og han svarede straks, og jeg fortalte ham min historie, og han gav mig kun 2 dage til at fortolke natten den hun var tilbage og bad om tilgivelse, hvor vidunderligt og pålideligt hans arbejde var. Hvis nogen har lignende problemer, bedes du kontakte ham på hans e-mail.

    SvarSlet
  2. Har du noget kærlighedsproblem? Jeg kaster en kærlighedsformel til dig for at hjælpe med at løse din kærlighed i dag! Kærlighedsformularer, der aldrig mislykkes. Arbejder selv i de mest vanskelige situationer. E-mail i dag !. Find din sjælskammerat. Ægte healer. Meget overkommelig. Retssager staver. Strong Love Spells.kontakt os
    E-mail: Templeofanswer@hotmail.co.uk
    Ring / Whatsapp: +234 8155 42548-1

    SvarSlet