Maja Ellemann blev født i 1906. Samme år som skuespiller og sanger Elga Olga, tenoren Aksel Schiøtz, musikeren Leo Mathiesen og skuespiller Helge Kjærulff-Schmidt.
I modsætning til dem lever Maja stadig og ganske godt. Hun bor på Højdevang Sogn Plejehjem, der huser flere beboere på over 100 år. Med lidt hjælp og en rollator kan hun stadig tøffe roligt omkring. Hukommelsen svigter lidt, men hun evner stadig samtalen. Og så er der det med humøret. Den lille, velklædte dame har et smittende smil og giver åbent udtryk for sin glæde:
»Hvor ér jeg glad for at du er her - du er min bedste ven,« siger hun, og griber ud efter Inges hånd. Inge er besøgsven, har kendt Maja i fire år og kommer hver eneste dag på plejehjemmet og besøger både hende og plejehjemmets demente beboere.
»Jeg blev født i Ebeltoft i 1906. Og hvert år, mens jeg gik i skole, var jeg om sommeren på ferie i Dråby hos mine bedsteforældre. Det var et himmerige, for det første fordi det var hos mine bedsteforældre, for det andet fordi det var en lillebitte by, kun med én gade,« siger Maja. Hun fortæller historien igen lidt senere, og så kommer den detalje med, at bedstemor nu godt kunne være lidt skrap.
Hjemme i Ebeltoft var moderen hjemmegående og faderen havde en manufakturhandel.
»Den blev så ikke passet, for han kunne godt lide at sidde på kroen. Ikke fordi han drak, jeg har aldrig set min far fuld, men han kunne godt lide at tale med alle om vejr og vind,« fortæller Maja.
Familien flyttede siden til København.
»Men der ville far ikke være
Amagers ældste