Vardes ældste borger er død 106 år
VARDE: Thora Nygaard, Karinevej 1, Varde, er død. Hun blev 106 år og var dermed Vardes ældste borger.Hun boede til sin død i det hus på Karinevej, som hun flyttede til i 1976. Hun var trods den høje alder ved udmærket helbred og fulgte med i, hvad der rørte sig omkring hende. Hun var stadig god for en diskussion om lokalpolitik, og hun så nyhederne på tv.
Hendes datter, Bodil, der også bor på Karinevej, hjalp hende meget og gjorde det muligt for hende at blive boende i eget hus trods den høje alder.
Hun var i den sidste måned meget svækket og døde mæt af dage i sit eget hjem.
Hun var en meget aktiv kvinde og var medlem af OK-klubben, var med i en kortklub og gik til svømning.
Hun har haft fire børn, men efterlader sig ved sin død to børn, Bodil i Varde og Axel i Hjerting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar