Der er ikke fundet nogen omtale af Agnes Steenstrups 110 års fødselsdag 24 november 2013. Inden dagen opstøvede en journalist fra Politiken hende, men angiveligt var hun for afkræftet til at deltage i interview.
Næstældste danskfødte i øjeblikket må være Anna Nielsen i Canada født 2 april 1904. Regnes kolonien Dansk Vestindien som født i Danmark, så er der en endnu ældre i live. Det er Ursula Krigger fra Sankt Thomas født 22 april 1902. Hun er endda gået forbi Johanne Svensson som hidtil ældste danskfødte kvinde, hvis altså kolonier medregnes som Danmark. Maren Torp i Norge blev godt nok endnu ældre, men Norge kan dårligt kaldes dansk område ved Maren Torps fødsel i 1876.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar