Følgende er tilsyneladende forsvundet fra krak.dk :
Gerda Muff, Lynge
Mary Antonsen, Frederiksberg
Valdemar Ø Jørgensen, Frederiksberg
Til gengæld er Kamma Nørgaard indirekte fundet under sin afdøde mands navn:
WNørgaard
33 32 95 14
Vester Søgade 14, 1. th, 1601København V
Ved søgning 23 okt 2015 fandtes følgende, hvoraf kun E Brandenborg, Viby J; Karla Lindholm Jensen, Herning; A Vind Knudsen, Vamdrup; Vera Eibak, Birkerød; og Holger Christian Hartmann, Hesselager er tilbage 30 maj 2016 :
Ellen Andersen fylder i dag 105 år. Det fejres med familien og besøg af borgmesteren. Her ses hun sammen med sundhedsassistent Annette Jensen. Foto: Per Christensen
Når man har 104 fødselsdage bag sig, så er det svært at blive rigtig imponeret over en ekstra en af slagsen, og Ellen Andersen tager det da også meget afslappet, at hun i dag, lørdag den 21. maj, fylder 105 år.
- Det er der ingen grund til at gøre det store ståhej ud af, mener hun.
Den 105-årige kvindes krop er ikke hvad den har været medgiver hun. Hun bliver kørt rundt og hørelsen er heller ikke for god længere. Humøret fejler til gengæld ikke noget. Hun griner bredt da sundhedsassistent Annette Jensen tester hendes høreapparat med de første strofer fra Kim Larsens »Syd for Køge«, og i det hele taget holder hun meget af, at der bliver lavet sjov og er liv omkring hende.
- Det er altid en stor fornøjelse, når børnehaven er på besøg. Der er jo ingen grund til, at det hele skal sættes i stå, bare fordi man er kommet lidt op i årerne, mener hun.
Ellen Andersen har kun været beboer på Høng Plejecenter de sidste fire år. Indtil da klarede hun sig selv. Inden da arbejdede hun i mange år som frisør, hvor hun blandt andet klippede og satte hår på patienterne på Epilepsihospital Filadelfia.
- Dengang når der var patienter som skulle flyttes, så ringede vi til hæren, der kom med nogle store bredskuldrede mænd, der bar dem, fortæller hun.
Ellen Andersen skulle også næsten selv bæres ud fra sin gamle arbejdsplads. Hun gik først på pension som 74-årig, og det var kun fordi hendes arbejdsgiver sagde stop.
Fødselsdagen fejres på Høng Ældrecenter med portvin og kransekage lørdag. Borgmester Martin Damm kommer også på besøg og hilser på fødselaren. Senere på dagen kommer Ellen Andersens familie på besøg.
Guinness World Records har mandag bekræftet, at den 116-årige Emma Morano fra Italien er verdens ældste nulevende menneske.
Spørgsmålet trænger sig på, hver gang vi stifter bekendtskab med en person, der er blevet over 100 år. Hvordan bærer man sig ad med at blive så gammel?
Ifølge italienske Emma Morano fra byen Verbania er opskriften på det lange liv slet ikke så kompliceret, som den kan synes, når man åbner et helsemagasin i vore dage.
Og måske den sejlivede kvinde er værd at lytte til. Hun blev født 29. november 1899, og blev mandag - ifølge Time Magazine - udråbt til at være det ældste levende menneske på vores klode af Guinness World Records - 116 år gammel er hun.
Indehaveren af den titel var før Susannah Mushatt Jones, men hun døde torsdag i New York - også 116 år gammel.
Tilbage i 2015 lod Emma Morano sig interviewe af New York Times, der spurgte ind til, hvordan hun har klaret at opleve tre århundreder.
Her lød svaret, at hun havde spist tre rå æg om dagen, siden hun var teenager, fordi en læge gav hende rådet. Hun var dog gået ned til to æg om dagen på det tidspunkt.
Samtidig mente Emma Morano, at hun var blevet meget gammel, fordi hun havde været single i en menneskealder. Faktisk lige siden USA's præsident hed Franklin D. Roosevelt, og Danmarks statsminister hed Thorvald Stauning, nemlig det herrens år 1938. Her slap Emma Morano ud af et ulykkeligt ægteskab, og hun har aldrig været gift siden. Selvom der var mange bejlere.
»Jeg ville ikke domineres af nogen,« sagde kvinden til New York Times i 2015.
I dag er Emma Morano stadig nogenlunde frisk, hun er dog næsten blevet døv og tager gerne en lur i løbet af dagen. Hun er heller ikke så social længere, men det skyldes især, at alle, hun kendte, for længst er døde.
Da britiske The Telegraph talte med Emma Moranos plejer, Rosi Santori, i sidste uge, blev der afsløret lidt mere om, hvorfor den 116-årige jernkvinde har nået sin høje alder. Det handler tilsyneladende om at spise regelmæssige små mængder hakket kød og nøjes med mælk til aftensmad.
Ifølge samme medie blev Emma Morano glad, da hendes plejer i fredags fortalte hende, at hun var verdens ældste kvinde. Men hun skulle lige vænne sig til tanken alligevel:
»Hold da op. Jeg er lige så gammel, som bakkerne,« sagde Emma Morano ifølge plejeren.
Johanne Marie Polnowic var lige fyldt 35 år, da Danmark blev befriet fra den tyske besættelse.
AF RENÉ RYOM
Selvom det efterhånden er mange år siden, at Danmark igen blev frit, kan 106-årige Johanne Marie Polnowic udmærket huske den 4. maj 1945.
- Det var en stor dag, en meget stor dag. Det var da sådan, at alle folk var ude for at se sig omkring, for de skulle se, hvad der blev flaget for, mindes den 106-årige plejecenterbeboer fra Øster Brønderslev.
Heller ikke den pensionerede politibetjentErik Lottrup fra Vestbjerg på 98 kan slippe minderne om befrielsen for nu 71 år siden.
- Man kan da ikke passere den dag uden at mindes det, der skete den dag og så glæde sig over, at Danmark blev frit, siger Erik Lottrup.
Man kan da ikke passere den dag uden at mindes det, der skete den dag og så glæde sig over, at Danmark blev frit
Erik Lottrup var politibetjent i Aalborg, da det blev annonceret, at Tyskland havde overgivet sig. På befrielsesdagen 2016 tænker han tilbage på nogle særdeles hektiske timer som betjent blandt euforiske nordjyder.
- Ingen mistede livet den 4.-5. maj. Alt gik, som det skulle – stille og roligt. Der var godt nok lidt optøjer, og nogen af de unge var lidt vildere end nogen af de ældre, men sådan er livet jo, siger den pensionerede betjent.