søndag den 31. marts 2013

Asta Møller, København 1906 - 2012

Proklama statstidende.dk :

S13032012-20     14.03.2012
Alle og enhver, der har noget til gode i nedennævnte bo, indkaldes herved
til at anmelde og dokumentere deres krav inden 8 uger
Afdøde
Cpr.nr. 2204060366
Dødsdato 07.02.2012
Asta Betty Mathilde Møller
Guldborgvej 12 -9
2660 Brøndby Strand

Tidligere afdød ægtefælle (kun ved uskiftet bo)
Cpr.nr. 3010995131
Dødsdato 11.03.1980
Christian Møller
Peter Sabroesgade 8, 1 tv
2450 København SV


http://www.123hjemmeside.dk/hansenognielsen/13913709


Asta
105 år


Kristine Mebel Andersen, Allerød 1902 - 2007

Proklama Statstidende.dk :


S15102007-8 17.10.2007

Alle og enhver, der har noget til gode i nedennævnte bo, indkaldes herved til at anmelde og dokumentere deres krav inden 8 uger
Afdøde
Cpr.nr.
3004020218
Dødsdato
27.08.2007
Kristine Mebel Andersen
Hillerødvej 48 A
3540 Lynge
Tidligere afdød ægtefælle (kun ved uskiftet bo)
Erklærer at fuldstændigt Cpr.nr. for afdøde ægtefælle ikke kan fremskaffes: Ja
Fødselsdato
19.12.1998
Dødsdato
08.05.1951
Emil Andersen
Tåsingegade 62
2100 København Ø

http://alleroed.lokalavisen.dk/kristine-blev-105-aar-/20070506/artikler/705060306/


Flere generationer samlet til fødselsdag.
Flere generationer samlet til fødselsdag.

Kristine blev 105 år

Kristine Mebel Andersen fejrede fødselsdag for 105. gang

Af Carl-Erik Holm

 

Børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn fejrede søndag 29. april med en frokost på Lyngehus, at Kristine Mebel Andersen fyldte 105 år. Festens midtpunkt modtog blomster, chokolade og fint besøg, og som sædvanligt holdt hun selv takketalen til de fremmødte. At hun var rørt over al opmærksomheden, kunne hendes stemme ikke skjule. Allerøds borgmester, Eva Nejstgaard, kom med en kurv med skønne roser fra Allerød Byråd og gav sig god tid til at hygge med fødselaren. Dagen igennem kom der gæster, blomsterhilsener og lykønsningskort, og det var en glad - og træt - Kristine, der rundede fødselsdagsfesten af.
Publiceret: 06. Maj 2007 00:12

Henry Frederiksen, Haslev 1904 - 2010

http://www.sn.dk/Faxes-aeldste-doed-105-aar/Faxe/artikel/41915


Faxe - 26. januar 2010 14:43
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Faxes ældste død 105 år

Annonce
1 har anbefalet denne artikel
HASLEV: I en alder af 105 år og fem måneder sov Henry Frederiksen søndag stille ind i sit hjem på Skovvang, og det var kun i den allersidste uge af sit lange liv, at han ikke var kvik og rask og f.eks. ivrigt debatterede med om, hvad han havde læst i DAGBLADET.

Henry Frederiksen stammede fra Svebølle-egnen, hvor han blev uddannet gartner. I 1929 flyttede han til Haslev, da han blev ansat på SEAS, og han var med til at grave master ned efter at have slæbt de tunge pæle ud over markerne - og da han var med på Masnedølinjen, cyklede han hjemme fra Haslev hver dag, så han kunne være der kl. 7 om morgenen.

Efter SEAS blev Henry Frederiksen ansat på gasværket, indtil det lukkede, så ved kommunen, hvor han virkede som pedel, bl.a. ved blokken på Teglværksvej.

Men i sagens natur var han pensionist i mange år, og han mistede sin kone for 21 år siden. Han fortsatte imidlertid med at bo alene i huset på Skovvang til det allersidste, han kørte også bil indtil for en håndfuld år siden - og selv i en alder af 105 år var han ikke afhængig af kommunens madleverancer. Ægteparret Frederiksen fik aldrig nogen børn, men de havde en sydslesvigsk feriepige, Elke, og hun kom flere gange om året og lavede små portioner af mad, som Henry Frederiksen kunne varme i mikroovnen.

Henry Frederiksen vidste en masse om gamle dage, han kunne huske og fortælle, men det var aldrig muligt at lokke han til at medvirke til interviews i avisen. Ingen gider læse om gamle dage, påstod han.

Henry Frederiksen bisættes fra Haslev kirke torsdag kl. 11.



http://www.afdoede.dk/index.php?page=visannonce&id=1047817598


Kristian Henry Frederiksen

Dødsannonce - Kristian Henry Frederiksen - Haslev


Carla Rasmussen, Aalborg 1904 - 2010


Fra Nordjyske:

Billede indsat i tekst 1


http://www.information.dk/448169


Nøjsomheden vender tilbage

... men inden vi falder helt i svime over tendensen, vil jeg lige tillade mig at præsentere faster Carla
Faster Carlas serviet var altid urørt, når julefrokosten var slut. Trods flæsk, sul og brune kartofler, spiste hun så forsigtigt, at hun ikke havde brugt den en eneste gang. Faster Carla vidste godt, at den ville blive smidt ud, når vi ryddede af bordet. Derfor tog hun dametasken op på skødet og lagde forsigtigt servietten ned til cerutterne og pungen med de mange kontanter. Den kunne snildt bruges en anden gang. Faster Carla var nøjsom.
Og nu er nøjsomheden på vej tilbage, hører man – Kristeligt Dagblad har haft en hel serie om fænomenet, og på bloggen nojsom.dk kan man læse om kvinder, der ikke har købt tøj i et halvt år eller solgt deres designertasker og givet pengene til et godt formål. Det er en reaktion på overforbruget i 00’erne, forstår man. Fint nok med lidt nøjsomhed. Det skal være velkomment, men inden vi falder helt i svime, så lad mig lige fortælle lidt mere om faster Carla.
Faster Carla blev født i Aalborg i 1904, så hun var af gode grunde slet ikke min faster, men derimod min fars faster. Fine grå krøller, blomstrede kjoler og en tung duft af cerutter var hendes kendetegn. Og så nøjsomhed, selvfølgelig. Faster Carla døde i 2010 i en alder af 105 år, og de sidste mange, mange år af sit liv havde hun ikke anden indtægt end sin folkepension. Når politikere fra Dansk Folkeparti (og venstrefløjen) med jævne mellemrum sagde, at folkepensionen var for lav, blev faster Carla – som ellers var et stille væsen – vred: »Hvis ikke man kan leve af en folkepension, så skulle man skamme sig.«
Min far er krigsbarn og ud af en aalborgensisk arbejderfamilie, så der er aldrig blevet ødslet med tingene i mit barndomshjem – men i forhold til faster Carla, var kontrasten nu alligevel stor, og jeg kan huske, at vi af og til lavede sjov med hende. Mens Carla stadig var mobil nærlæste hun samtlige husstandsomdelte reklamer. Hvis der var tilbud på smør i Brugsen og på hamburgerryg i Føtex, så tog hun først bussen (hun havde pensionistkort) til Brugsen og købte smør – og så videre til Føtex efter hamburgerryg.
Faster Carla elskede snaps, portvin, likør, whisky, ja, alt med spiritus i faktisk, så hun fik ofte flasker i gave. Men hun drak aldrig særlig meget. Flaskerne hobede sig op, og da hun døde, fordelte vi et utal af dem imellem os. Jeg fik blandt andet en Aalborg Juleakvavit fra 1984 – uåbnet og i original indpakning.
Hun efterlod sig i øvrigt også en stor stak ubrugte servietter, som vi så langt om længe fik lov til at smide ud. De sidste mange år af sit liv fik Carla mad leveret fra kommunen, men kun hver anden dag. En halv portion var rigeligt, og så kunne hun varme resten i mikroovnen dagen efter. Hun tændte ikke lyset, med mindre det var strengt nødvendigt. Hun puttede langtidsholdbar fløde i sin kaffe, selvom hun ikke brød sig om det – men en kvart piske nåede at blive dårlig, inden hun fik drukket den, og hun kunne ikke bære at smide resten ud. Den dyne, hun sov med til den dag, hun døde, var fra før Anden Verdenskrig – jeg lyver ikke!
Faster Carla må have udledt så lidt CO2 om året, at selv den helligste klimaforkæmper blegner fuldstændig ved siden af.
En enkelt gang om året slog hun sig dog løs – nemlig når hun holdt sin fødselsdag på Hotel Hvide Hus. »Byens fineste hotel,« som hun sagde. Det er det nu ikke, men hun var i god tro. Carlas nøjsomhed skal nemlig ikke forveksles med nærighed; de penge, som hun i løbet af året sparede op af sin folkepension – for det gjorde hun – blev brugt på fest.
Også når det kom til livet, var Carla nøjsom. Bortset fra den ene fest om året – og julefrokosten og en sommerfrokost hos os – sad hun mest af alt i sin underoplyste stue og hørte lokalradio. Hun ville gerne opleve årtusindskiftet, sagde hun i 90’erne, og det var motivation nok til at sidde i lænestolen dag ud og dag ind. Efter årtusindskiftet ville hun gerne nå at blive 100 år. På den måde holdt hun sig kørende.
Nu er hun så død, og jeg er ikke sikker på, at der er flere af faster Carlas slags tilbage. Den nye nøjsomhed – den fra nojsom.dk – er fin nok, men jeg bange for, at den mest af alt er et modefænomen. Faster Carla var nøjsom hele sit liv. I 105 år. I højkonjunktur og i krisetider. Måske skulle man finde et andet ord til den nye nøjsomhed, bare så man ikke devaluerer den ægte vare. Ny Nordisk Nøjsomhed, måske? Det er så moderne.
Kristian Villesen er kulturskribent på Informations kultur- og weekendredaktion



Elfrida Nielsen, Nibe 1905 - 2010

http://www.nibeavis.dk/index.php?id=167&no_cache=1&tx_ttnews%5Btt_news%5D=2679


Fredag 09. Juli 2010

Frisk hver dag - og 105 år tirsdag

Den tidligere Nibe Kommunes ældste borger fylder år tirsdag den 13 juli. Da er det 105 år siden, at Frida (Elfrida) Nielsen så lyset i det hjem i Vokslev, som hun stadig bor i.
Frida kan stadig bo i det gamle hus ved åen, takket være jævnlige besøg af hjemmehjælperne og de gode naboers uvurderlige hjælpsomhed.

Sidste år fejrede Frida Nielsen 104 års fødselsdag; bl.a. ved besøg af Røde Kors besøgsven Inger Steen-Hansen (t.v.) og sin gode nabo Karen Justesen.






http://www.e-pages.dk/nibeavis/148/



http://elfridas-hus.blogspot.dk/2012_02_01_archive.html


TORSDAG DEN 19. JANUAR 2012

Ældre hus "på landet"med en god beliggenhed tæt på Binderup Å og Huulmølle (part I)

Overskriften ovenfor er ejendomsmæglerens overskrift til salgsannoncen, da Fridas hus blev sat til salg i juni 2011.


Den øvrige annoncetekst var denne:
"Kort afstand til Vokslev friskole og ca. 3 km. til Nibe. Huset er i dårlig stand, og modernisering eller nedrivning må forventes. Indrettet med entre, lille køkken, bryggers/grovkøkken med spisekammer, 2 disp. rum. Lille badeværelse, fyrrum og 2 værelser. Ejendommen forsynes med vand fra egen boring, og vandværket er indimellem defekt. Kloak er nedsivning med tømningsordning, og opvarmning med centralvarme. Sælger er et dødsbo, og ejendommen sælges med sædvanlig ansvarsforskrivelse."



Bodil Oxholm, Tønder 1904 - 2009

http://www.jv.dk/artikel/645557:Toender--Kommunens-aeldste-fylder-105-aar



Billede
Bodil Oxholm, der er den ældste indbygger i Tønder Kommune, fylder 105 år på søndag.

Kommunens ældste fylder 105 år

TOFTLUND: Hun er den ældste i Tønder Kommune, men alligevel bedyrer Bodil Oxholm, at hun ikke har en opskrift på, hvordan man overlever lige så mange år, som hun har gjort.

På søndag fylder hun 105 år. Og på nær lidt problemer med hørelsen og mobiliteten, har hun det fint.

– Jeg fejler ikke noget, siger hun.

I alt er 13 borgere i Tønder Kommune over 100 år.

Læs mere i JydskeVestkysten fredag 



Tønder kommunes ældste borger, Bodil Oxholm, sov stille ind mandag aften på Toftegården

Mindeord Tønder kommunes ældste borger, Bodil Oxholm, Ældrecentret Toftegården i Toftlund, sov stille ind mandag aften i en alder af 105 år. De sidste 15 år har Toftegården været hendes hjem, hvor hun var omgivet af et lyttende og omsorgsfuldt personale, som kunne lide at komme ind og få en snak med hende. Bodil var min mormor og jeg elskede at høre hende fortælle om hendes opvækst i Sommersted, hvor hendes far bl.a. kørte øl for Carlsberg – så det var den eneste øl, som hun mente var værd at drikke!!. Jeg husker hende dog også drikke hvidtøl fra Fuglsang her ved juletid…og den tradition har jeg taget med mig.

Hun var en ægte sønderjyde, som kunne fortælle om, at hun var tvunget til at gå i tysk skole, fordi landsdelen var tysk på daværende tidspunkt. Hun kunne også fortælle om Kong Christian som i 1920 red gennem Christiansfeld på sin hvide hest. Kongefamilien betød utrolig meget for hende. Jeg vil gå så vidt og tilskrive kongefamilien æren for, at hun blev så gammel, fordi da hun rundede de 100 år var målet ikke at blive 100 år (og som sådan anså hun ikke sig selv for at være gammel), men det var at se brylluppet mellem Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary 3 uger efter den runde dag – og jeg kan godt fortælle, at hun sad klæbet til skærmen hele dagen.

Det var ikke kun hos de kongelige, at hun kendte alle forgreninger af familieslægten. Hun interesserede for sine medmennesker og dermed også hvad de havde af børn og børnebørn. Hun interesserede sig for, hvad de lavede, og indtil det sidste var hun optaget af dette. Hun holdt flere ugeblade, bl.a. Billedbladet, hvor hun var godt informeret om, hvad der rørte sig hos de kendte og mindre kendte. Hun holdt også Jydske Vestkysten til det sidste, hvor hun fulgte med i, hvad der skete lokalt. Hun brød sig ikke om ufred rundt omkring i verdenen. Hun syntes, at der blev der ofret alt for meget spalteplads på alt den ufred og vold, som er i vores samfund i dag – både nationalt og internationalt. At fred betyder så meget for hende har noget at gøre med, at hun trods alt har oplevet to verdenskrige og set, hvad de førte med sig. Hun var meget mere interesseret i de gode historier – historier, som handlede om os mennesker. Hun var selv en god ambassadør for at fortælle de gode historier.

Mormor var gift med Oskar Oxholm, som døde for 29 år siden, også på Ældrecentret Toftegården. De blev gift i 1935, hvor de som 6. generation af slægten Oxholm, overtog morfars fødegård, Langstedgaard i Gøtterup, Tirslund Sogn mellem Toftlund og Bevtoft. Gården drives i dag af deres yngste barn, sønnen Steffen Oxholm. I ægteskabet er der også to ældre piger, Alice Moestrup, Viborg og Inger Madsen, Toftlund. Derudover havde mormor 5 børnebørn og 5 oldebørn.

Som barnebarn lærte jeg først min mormor rigtig at kende som det store, varme menneske hun var, da jeg blev voksen. Hun havde sans for at være nærværende, lyttende og anerkendende, hvis jeg havde det svært – og hun var en god støtte. Hun var aldrig bebrejdende overfor mig som barnebarn, og hun troede på mig. Det betød meget for mig.

Mormor begraves fredag kl. 11.00 fra Tirslund Kirke, hvor det bliver svært at skulle sige endelig farvel til hende. Men jeg vil mindes hende som en stærk og varm kvinde. En kvinde, som jeg er stolt af og som havde et langt og indholdsrigt liv, og som jeg fik æren og glæden at være i familie med.

Sov godt, kære lille mormor, ønsker dit barnebarn Lisbeth Oxholm Andersen 


Dødsannonce - Bodil C. Oxholm - Toftlund


 Bodil C. OxholmToftlund
 19.04.1904
-
07.12.2009