søndag den 27. januar 2013

Agnes Hansen, Esbjerg 1903-2013

http://www.jv.dk/artikel/1517916:Esbjerg--Danmarks-aeldste-blev-sendt-hjem-fra-sygehuset-i-nattoej



agnes_portraet-AB_62F9R5H_Photo_1.jpg
Agnes Hansen strålede som en sol på sin 109 års fødselsdag i oktober sidste år. Arkivfoto.

Danmarks ældste blev sendt hjem fra sygehuset i nattøj

FEJL: Agnes Hansen blev tirsdag udskrevet fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og kørt hjem i nattøj i en taxa. Den 109 år gamle dame - Danmarks ældste brger - var indlagt med lungebetændelse. Sygehuset beklager episoden dybt og kalder det en kommunikationsfejl.
Tirsdag formiddag ringer Agnes Hansens datter, Menja Stapelfeld, til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Hun vil høre, hvornår hun kan forvente sin mor hjem. Agnes Hansen har været indlagt med lungebetændelse i en lille uges tid.
Menja Stapelfeld får at vide, at hendes mor kommer hjem mellem klokken 13 og 14, men at hun ikke har noget af sit eget tøj på afdelingen.
– Jeg svarede, hvis du sender mor hjem i en ambulance, kommer hun jo under de varme tæpper. Damen svarede, at det havde jeg da ret i.
Men Agnes blev ikke kørt hjem i en ambulance, men i en taxa - kun iført nattøj, et sjal og hjemmesko.
Oversygeplejerske Dorte Folmer beklager episoden dybt.
– Den faglige vurdering var, at en taxa var et forsvarligt transportmiddel. Men vi burde have sikret os, at påklædningen også var det.
Natten til i går blev en afkræftet Agnes Hansen indlagt igen, men Dorte Folmer er overbevist om, at det ikke har noget med taxaturen at gøre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar