for 2 dage siden - 105 Holger Hartmann, Kløvermarksvej 14, Hesselager, fylder 105 år i morgen. Som syv-årig kom han med sine forældre fra fødehjemmet ved ..
http://www.fyens.dk/Navne/100-aarig-holdt-op-med-at-ryge-som-11-aarig/artikel/1451505
27. maj 2009 12:00
Af: PETER FABER, fyens.dk
Af: PETER FABER, fyens.dk
100-årig
holdt op med
at ryge som
11-årig
100-årig
holdt op med
at ryge som
11-årig
Seneste Nyt
Navne
Andre læste også ...
Holger Hartmann i Hesselager mener dog, at det er det fysisk hårde arbejde og masser af frisk luft, der skal have æren for, at han kan fejre den store dag i fin form
HESSELAGER: Selv om Holger Hartmann på fredag fylder 100 år, så husker han stadig den dag, da han som 14-årig måtte forlade barndomshjemmet for at komme ud og tjene bønder. Det var svært at sige farvel til familien, og det hjalp ikke, at skolelæreren talte varmt for, at knægten fik lov til at fortsætte sin skolegang, fordi han havde evnerne. Det var der ikke råd til i landarbejderhjemmet på Vestfyn. Holger skulle, som de fleste i hans alder, ud og tjene sine penge selv.For Holger Hartmanns vedkommende blev det ved landbruget. Den første løn, han fik udbetalt, var på 125 kroner for en vintersæson, men så var der også fri kost og logi. Logi?et bestod i en seng med halm i bunden, som stod i et lille rum ude i stalden, hvor arbejdshestene også holdt til. De stod lige på den anden side af væggen, husker Holger Hartmann.
Varme sten i sengen
- Heldigvis var der en rar gammel bedstemor på gården, som forsynede mig med varme sten, som jeg kunne lægge i sengen, når jeg skulle til ro. Ellers kunne det godt være en kold fornøjelse, siger den åndsfriske fødselar, der bor i en ældrebolig på Kløvermarksvej i Hesselager, men som vi har sat stævne på dagcentret i Gudme, som han besøger tre gange om ugen.Han kommer os i møde med stokken i den ene hånd og lædermappen i den anden. I den han sit håndarbejde.
En sand orkismester
Lige siden Holger Hartmann var 15 år har han brugt en del af sin fritid på håndarbejde. Hans kusiner lærte ham ar brodere, og hjemme lærte han at lave husflid. Han var henvist til køkkenet, når han arbejdede med løvsaven og de andre værktøjer rundt om på gårdene, hvor han tjente i de unge år, og det var ikke så spændende, når de andre trak ind i stuen. Så var det nemmere med broderierne, som fulgte ham. Dem måtte han gerne sidde med i stuen.I ungdomsårene lærte han også den specielle form for hækling, som hedder orkis, men det var først som pensionist, at han udviklede det helt åbenlyse talent, han har for denne form for håndarbejde, og siden er det blevet til masser af orkis-arbejder fra hans hånd. Han er den eneste i dagcentret, der mestrer denne teknik, og de mange arbejder fra hans hånd stilles til rådighed for centret, som så kan sælge dem og tjene en skilling til den fælles kasse.
Tumlede med hestene
Holger Hartmann er født på Randers-egnen, men forældrene flyttede til Fyn, da han var syv år. Faren fik arbejde på en gård under Wedellsborg Gods, og Holger fulgte senere i hans fodspor. Gennem alle arbejdsårene har han været beskæftiget ved landbruget; dog med et lille afbræk som skovarbejder. Markerne var hans speciale. Han tumlede med de hestetrukne arbejdsredskaber, når der skulle pløjes, harves, sås og høstes. Traktor lærte han også at køre, men han overlod gerne den tjans til de yngre og mere mekanisk interesserede karle på gården.I 1937 blev Holger Hartmann gift med Martha, som han havde mødt ved en dilettant-forestilling i Vormark Forsamlingshus. Sammen fik de en datter, og den lille familie boede på en landejendom i Brenderup ved Gudbjerg med tilhørende fire tdr. land jord. De havde grise og tre køer, som hustruen passede, mens Holger Hartmann tjente for bønderne i omegnen.
Ryggen sagde stop
I 27 år havde han ansættelse ved familien Ellegaard Pedersen i Brenderup; først hos Johannes og siden hos sønnen Bent. Det var en gård på 70 tdr. land, og der var fem heste til at gøre det grove arbejde i marken for Holger Hartmann.- Da jeg var godt 60 år sagde ryggen stop. Mange år med hårdt arbejde havde sat sig, så jeg holdt op. Men nu mærker jeg ikke noget til ryggen, så det er jo dejligt, siger den 100-årige, der tillægger den megen motion og den megen friske luft, som han fik ved arbejdet, en del af æren for, at han er blevet gammel i fin form.
- Men det har nok også hjulpet, at jeg holdt op med at ryge som 11-årig. Jeg så en kammerat blive noget så frygtelig nikotin-forgiftet, og så blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte holde op, siger Holger Hartmann med et smil.
Til daglig får han sin varme mad fra Strandlyst, men ellers handler han selv ind og klarer sig. Han læser avisen hver dag, som han altid har gjort, og så holder han Familie-Journalen. Det har han gjort siden 1937. Til gengæld ser han ikke megen tv, men tænder dog for TV Avisen for at holde sig opdateret.
På tirsdag holder Gudme Dagcenter en lille fest for 100 års fødselaren.
100-års fødselaren holder åbent hus på Kløvermarksvej 14 i Hesselager på dagen, fredag den 29. maj, fra kl. 9 til 10.30.Læs hele Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis på mitfyn.dkPrøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage
Ingen kommentarer:
Send en kommentar