mandag den 27. juli 2015

Martin Jørgensen, Ikast-Brande 1908 - 2015

http://www.e-pages.dk/ikastavis/68/21

http://aoib.dk/artikel/kommunens-ldste-er-dd


Martin Jørgensen nåede at blive 106 år og var Ikast-Brande Kommunens ældste borger foto laila kempel

Kommunens ældste er død

08. juli 2015, 13.19
DØDSFALD Kommunens ældste borger, den 106 år gamle Martin Jørgensen fra Bording er død.
Han sov stille ind, søndag den 5. juli, på Kærmindeparken i Bording, hvor han boede de sidste par år af sit liv.
Familien fortæller, at han var rimelig frisk indtil for et halvt års tid siden, hvor det langsomt begyndte at gå ned af bakke.
Og først for en uges tid tog udviklingen fart.
Således nåede den trofate Venstre-vælger også at sætte sit kryds ved det netop overståede Folketingsvalg
Første gang Martin Jørgensen stemte var da Stauning regerede på Christiansborg.
Martin Jørgensen nød til det sidste at at følge med i, hvad der skete i samfundet.
I de sidste år kom han ikke selv så meget omkring, da bentøjet ikke var, hvad det havde været.
Kørekortet afleverede han selv i forbindelse med sin 90 års fødselsdag
Martin Jørgensen voksede op omkring Pårup og drev i mange år landbrug i Guldforhoved. Og det var på en tid, hvor der hverken var traktorer eller kartoffeloptager. Der var kun en ting at gøre og det med hesteforspænd og menneskelig muskelkraft.
I 1975 solgte Martin og hustruen Johanne gården og byggede nyt hus i Bording. Desværre nåede Johanne aldrig med. Hun døde umiddelbart før parret skulle flytte ind. Martin havde hele tiden haft planer om, at når han ikke længere var bundet op på sit landbrug, så ville han ud at se verden og er kommet langt omkring. Fra alle de skandinaviske lande til både Marokko og Tunesien og Rusland. Han mødte skam også Paven til en midnatsgudstjeneste i Peters Kirken , hvor han og hans anden livsledsagerske Margarethe havde valgt at fejre nytårsaften.
Martin Jørgensen sagde i forbindelse med sin 105 års fødselsdag til avisen, at han ikke har drukket magivand fra egen boring, dyrket motion eller spist usædvanligt for at opnå sin høje alder.
- Vi slagtede en gris et par gange om året, så jeg har vel levet af stegt flæsk, frikadeller og kartofler med en god sovs til, fortalte han for godt et år siden
Martin efterlader tre sønner, hvoraf den ældste er 75 år, seks børnebørn og tolv oldebørn.
Martin Jørgensen begraves fra Christianshede kirke torsdag kl. 11.00

Ingen kommentarer:

Send en kommentar