lørdag den 16. marts 2013

Gerda Muff, Allerød 1906 -

I dag skulle Gerda Muff helst fejre sin 107-årsdag, og hun er i hvert fald fortsat opført med sit navn og adressen på Hillerødvej i Lynge.

Her nogle billeder tilsendt fra Otto Mønsted Nielsen. Han skrev:

"Min kone er niece til Gerda. Det ene billede er fra, hvor vi med vores søn Jokum var til frokost hos hende lødag før jul. Jokum var i efteråret 2012 i New York og
Gerda fortæller om dengang, hvor hun boede og senere besøgte New York.

På det andet billede står mit barnebarn Freja foran Gerda, da hun besøgte Gerda sidste sommer."





http://www.b.dk/danmark/jeg-hilser-nye-ting-med-glaede

»Jeg hilser nye ting med glæde«

Gerda Muff overlevede Den spanske Syge i 1918, var veninde med Elga Olga i 82 år, så Rudolp Valentino på lit de parade i New York i 1926, blev enke med et lille barn som 26-årig, var kontrolløse i Palladium i 20 år og arbejdede til hun blev 70. På torsdag fylder Gerda Muff 100 år.
Københavns nye havnefront og Operaen er smukke. Storebæltsbroen er imponerende. Og hvor er det herligt, at man kan komme nemt og bekvemt på familiebesøg i Østrig i tog med liggevogn.
»Jeg hilser nye ting med glæde,« siger Gerda Muff, der igennem sit foreløbig 100 år lange liv i høj grad har vist sig omstillingsparat.
Da hun var 19 år, rejste hun til New York til sin forlovede, Villy, der var rejst derover i forvejen for at få arbejde. Og hun faldt straks til i byen, der aldrig sover, hvor hun for første gang så neonreklamer, der kravlede op og ned ad husene på Broadway.
»Villy havde fundet en dejlig lejlighed med bad. Jeg fik arbejde med det samme og lærte hurtigt engelsk. Vi var unge, vi fik en vennekreds, og jeg elskede stormagasinerne med alle de varer, vi slet ikke kendte i København, byens lys fra Brooklyn Bridge, Times Square, livet på Broadway, de første skyskrabere. Det var jo i de brølende 20ere, hvor der ganske vist var spiritusforbud, men også smugkroer. Da den store filmcharmør Rudolph Valentino døde, så jeg ham ligge på lit de parade,« fortæller Gerda Muff i sin hyggelige lejlighed i Guldbergs Have på Nørrebro, hvortil hun flyttede for fem år siden efter at have boet et halvt århundrede inde midt på Strøget.
Efter fem år i New York, hvor de også oplevede krakket i Wall Street i 1929, kom Gerda og Villy Muff og deres treårige datter Helen hjem med juleskibet for at holde jul med familien i København. Men Villy blev syg og døde kun 29 år gammel af betændelse i hjerteklapperne den 10. april 1932. Gerda Muff blev altså enke med et lille barn som 26-årig.
»Jeg var begyndte at arbejde i tøjforretningen Westerbye, da Villy døde, og jeg kunne kun få fri til at gå til selve begravelsen,« siger Gerda Muff, der sammen med Helen flyttede ind hos forældrene i Norgesgade på Amager.
Her havde hun selv haft en lykkelig barndom som den ældste af fire børn - to piger og to drenge - og med et par meget kærlige forældre.
»Min mors holdning var, at børn ikke skal opdrages, de skal kysses! Min far var skomager. Han syede alle Christian Xs støvler og blev senere lærer på Teknologisk Institut. Han var en god socialdemokrat, der græd, da Stauning døde i 1942. Min mor var en rigtig rødstrømpe. Alle vi fire børn fik Den spanske Syge i 1918, men ingen vi kendte, døde af den, selv om den kostede over 50 mio. menneskeliv i Europa. Vi gik i Bådsmandsstrædes Skole på Christianshavn og gik hver dag forbi Vor Frelsers Kirke, hvor kisterne stod og hobede sig op på fortovet, indtil de kunne blive begravet.«
Da Gerda var tre år gammel, flyttede skuespillerparret Olga Svendsen og Holger Reenberg ind i lejligheden ovenover og deres datter Elga Olga, der senere selv blev en stor revyskuespillerinde, og som var en måned yngre end Gerda, blev hendes bedste veninde til sin død i 1992.
Gerda gik uden fortrydelse ud af skolen, da hun var 14 - »vi lærte for lidt og var bange for lærerne« - og kom i lære i silkehuset Pahl, der lå i Pilestræde. En af hendes kolleger var søster til Villy, som Gerda mødte, da hun var 17 og forlovede sig med, da hun var 18 år. Da hun var blevet enke arbejdede Gerda Muff først hos Westerbye, så hos Krog og Dahl, der solgte silkestoffer. Da den store flotte art deco-biograf Palladium åbnede i 1938, blev Gerda Muff en af de tre fikse kontrolløser, der iført lyseblå uniformer viste publikum på plads.
»Jeg var blevet gift igen i 1936, men jeg har aldrig været rigtig god til at være gift. Hvis jeg skulle leve livet om, ville jeg nok vælge at være single, men naturligvis ville jeg have min elskede Helen. Mit andet ægteskab havde både gode og dårlige år, og da der til sidst var flest dårlige, var der ingen grund til at blive i det,« mener Gerda Muff. »Da jeg blev 52, holdt jeg op i Palladium. I stedet fik jeg arbejde på Statens Seruminstitut, hvor jeg efterhånden fik titel af laborant. Dér blev jeg, til jeg fyldte 70 år, de sidste tre år på deltid.«
Fra hun var 60, til hun blev 80, var Gerda Muff 15 gange i USA. Da hun var 70, begyndte hun at tage på højskole og har været på 26 forskellige landet over.
Hver mandag og fredag bliver Gerda Muff hentet og bragt til dagcentret Bodillestuerne, hvor hun tegner og maler. Hun har både tegnet indbydelser og bordkort med blomstermotiver til festen på torsdag med 52 deltagere. Den holdes hos datteren og svigersønnen i Stavnsholt.
»Det er i orden at blive gammel, især når man ikke er syg. Jeg bruger rollator og har hjemmehjælp en time hver fjortende dag, men klarer ellers mig selv med Helens hjælp,« fortæller hun.
»Lige meget hvor jeg kommer nu om dage, er jeg den ældste. Men jeg er forbavset over, hvor lidt gamle mennesker kan nøjes med at tale om. Hvis man prøver at indlede en samtale om f.eks. computere, siger de fleste, at sådan noget møg gider de virkelig ikke beskæftige sig med. Og så sidder de og er bitre over, at børnene ikke ringer hver dag og kommer og besøger dem med kager op ad armene hver søndag. Men hånden på hjertet, gjorde vi selv det?« spørger Gerda Muff, der tit ser sin store familie, der bl.a. omfatter tre børnebørn, fire oldebørn og et tipoldebarn.
http://dinby.dk/koebenhavn-n/105-aarige-gerda-er-stadig-frisk
Gerda Muff er stadig frisk og rask trods sine 105 år. Privatfoto
Fest: Det blev fejret med maner i Aktivitetshuset Balder, da en af stedets trofaste brugere, Gerda Muff, i sidste uge fyldte 105 år. Fødselsdagssang, lagkage og gaver blev fødselaren til del, og efter sangen takkede Gerda med ordene:
»I skal ikke være så bange for at komme op i årene. Man skal bare tale om det man kan - og ikke bruge tid på alt det man ikke kan,« siger Gerda Muff.
Trods den høje alder dyrker Gerda Muff både gymnastik og laver en række hobbyaktiviteter.
Der bliver dog også tid til de tre børnebørn, fire oldebørn og de to tipoldebørn.heso






onsdag den 13. marts 2013

Nanna Andreasen, Jammerbugt 1903-2009

http://www.afdoede.dk/index.php?page=visannonce&id=1031284725

Vor kære elskede mor, svigermor, bedstemor og oldemor
 
* 9. august 1903  
 
er stille sovet ind
 
Birkelse Plejecenter, den 8. februar 2009
 
Karen
Ole og Lis
Lass og Konni
Børnebørn og oldebørn
 
Begravelsen har fundet sted fra Vedsted Kirke
fredag den 13. februar
 


http://nordjyske.dk/artikel.aspx?storyid=af00e9d5-08b4-4208-9b59-1c6970a29555


Nanna Andreasen bliver hyldet af en stor familie- og vennekreds. Arkivfoto: Martin Damgård.
 AF GRETE MILL GRETE.MILL@NORDJYSKE.DK
OPDATERET 13. MAJ 2012 09:28

Nanna fylder 105 år

Mogens Gade aftalte allerede mødetidspunkt med hende i fjor.

Jammerbugt Kommunes ældste borger, Nanna Andreasen, Birkelse Plejecenter, lader sig fejre over flere dage i anledning af, at hun fylder 105 år på lørdag.
Det var nu ikke helt tilsigtet. Men efter sønnen, Lass Andreassens opfattelse, har moderen ikke noget imod at feste over to dage.
Selv om Nanna Andreasen var tidligt ude med at bestille bord til familie- og vennefrokost på Hotel Søparken i Aabybro, var der alligevel optaget på dagen.
Derfor må hendes 64 gæster vente til søndag med at nyde fødselsdagsmiddagen – kalv stegt som vildt, is og tun til forret. Det er i hvert fald, hvad sønnen ser frem til.
Festlighederne begynder allerede i morgen. Da giver hun rundstykker til alle på plejecentret og på fødselsdagen holder stedet frokost for hende og hendes gæster. Da kommer borgmester Mogens Gade (V) også på fødselsdagsvisit med en hilsen fra kongehuset.
– Da jeg var til Nanna Andreasens 104 års fødselsdag, aftalte vi, at jeg skulle komme igen i år klokken 12, så det gør jeg, fortæller borgmesteren.
Nanna Andreasen har tilbragt hele livet på Birkelseegnen. Hun er født i Gl. Vedsted Skole som den næstældste af seks søskende. Som 27-årig blev hun gift med Hans Andreasen, som hun mistede i 1971. Parret boede i hans afsides beliggende hjem, indtil tyskerne belejrede stedet under Anden Verdenskrig. Da flyttede familien til en gård på Vedsted Kær, som en søn overtog i 1965. Parret fik tre børn, hvoraf de to bor i nærheden af hende, og hun er også beriget med en skare børnebørn og oldebørn. Datteren Karen i Saltum besøger trofast sin mor hver torsdag og søndagen, men Nanna Andreasen er også stadig med i sin whistklub og i plejecentrets aktiviteter. Hun flyttede fra eget hus for kun et par år siden og er kommet sig efter et lårbensbrud, så hun kan gå med rollator.
Og hvis nogen undrer sig over, at hun hedder Andreasen med et s og sønnen Lass med to, er forklaringen, forklarer Lass Andreassen, at præsten skrev forkert på hans dåbsattest.

http://www.tv2nord.dk/arkiv/2008/08/09?video_id=5037&autoplay=1









Iver Sørensen, Hedensted 1907 - 2013

http://www.e-pages.dk/hedenstedavis/22/2


Vores kære far, svigerfar, bedstefar og oldefar
Iver Sørensen
*23 september 1907
er stille sovet ind
Stouby d. 5 marts 2013
På familiens vegne
Kirsten og Bente
Højtideligheden har fundet sted
En særlig tak til hjemmeplejen
for god og kærlig pleje

http://www.sm1.dk/schmidt/fam41868.htm


Husband: Iver Sørensen

Born: 23 SEP 1907 at: Vrenderup, Faaborg Married: 23 MAR 1945 at: Faaborg Died: at: Father:Jeppe Niels Sørensen Mother:Ane Runge Other Spouses:
Wife: Marie Valborg Carstensen



Efter Iver Sørensens død er antallet af overlevende født 1907 svundet ind til 6 (2 mænd og 4 kvinder).

onsdag den 6. marts 2013

Magda Andersen, Farsø 1907-2012

http://nordjyske.dk/nyheder/105-aar/a30201f5-46b3-4aee-9a79-18cb22ca212d/4/1513



OPDATERET 10. MAJ 2012 14:41

105 år

Magda Andersen, Højgården, Højgårdsvej i Farsø, fylder tirsdag 105 år.

Magda Andersen er den ældste i Vesthimmerlands Kommune, og med sin rolator er hun flittig til at besøge gamle bekendte, som også bor på Højgården.
Juleaften var hun i Viborg, hvor hun fejrede julen sammen med sin familie, og fødselsdagen fejres to gange.
På selve dagen med sine nærmeste naboer på Højgården og den nærmeste familie - og igen 7. januar med hele sin familie.
For få år siden flyttede Magda Andersen til Højgården efter et brud på lårbenet.
Tidligere havde hun i godt 70 år boet i Ullits, hvor hun flyttede til kort efter at hun var blevet gift med Johannes Andersen, der var smed. Forretningen blev nedlagt, da Johannes Andersen døde i 1977, men Magda Andersen blev boende i huset.
Hun er født på gården Gulholm vest for Foulum som den fjerde af en søskendeflok på otte.
Der var nok at se til, og da moderen i en forholdsvis ung alder blev enke.
Som ung flyttede Magda sammen med en søster til Sjælland, hvor hun først fik arbejde på et pensionat og siden i huset hos en brugsuddeler.
Uddannelse var der ikke meget tid til, men Magda Andersen fik dog et ophold på Støvring Højskole og siden et halvt års undervisning i at sy.
Magda Andersen var dygtig til at sy og brodere, og en tid var hun ansat i en broderiforretning i Haubro.
Det var her, hun traf Johannes Andersen, der på det tidspunkt arbejdede som sælger.
Efter at parret blev gift, tjente Magda Andersen noget ekstra ved at sy for folk, ud over at hun passede telefon og kontorarbejde i smedeforretningen.
Da Magda Andersen blev alene, foretog hun flere rejser i Sydeuropa.
Desuden fyldte hun sin tilværelse med seniordans, gymnastik, porcelænsmaling, håndarbejde og møder i pensionistforeningen, hvor hun var formand i nogle år. Pensionisthøjskole har hun også været på.
Magda Andersen glæde sig over at have et godt helbred, og følge fortsat godt med i nyhederne.
Magda Andersen har en bror, der også har opnået en høj alder, nemlig 99 år.

Dødsannonce - Magda Andersen - Farsø

Thora Nielsen, Aalborg 1906-

http://www.facebook.com/pages/Os-der-h%C3%A5ber-at-Thora-Nielsen-bliver-mere-end-105-%C3%A5r/153328851395511


Idag bliver oldemor 107 og det er vi rigtig stolte af - Tillykke!
Heldigvis nåede hun at overvinde lidt sygdom før dagen idag :)


Profilbilleder

Opdateret for over et år siden

Marie Hansen, Hundested 1903-2008




Frederiksværk Ugeblad / Halsnæs Posten Tirsdag den 5. august 2008


Kommunens ældste:
Marie fylder 105 år


Tiden er bare
forsvundet,
konstaterer Marie
Hansen, som på tirsdag
den 12. august bliver
105 år
AF KIM LARSEN
HUNDESTED: Hverken hørelsen,
synet eller bentøjet er
helt, hvad det har været. Men
hovedet og det gode humør
fejler ikke noget hos Marie
Hansen. Hun er den ældste
borger i Halsnæs Kommune,
- Tiden løber, og nu er jeg
lige straks 105 år. Den ene
dag er gået efter den anden,
tiden er bare forsvundet.
Men jeg har haft et godt liv,
fastslår Marie med overbevisning
i stemmen.
- Jeg har arbejdet altid,
men nu kan jeg ikke så meget
mere. Jeg får maden
bragt hver dag, og der kommer
nogen og hjælper mig op
om morgenen og i seng om
aftenen. Og så kommer de og
gør rent en gang om ugen.
jeg har god hjemmehjælp.
De er søde og flinke, dem der
kommer, så jeg kan ikke
klage.
Marie har været en trofast
bankospiller og tog hver uge
bankobussen til Alsønderup.
Det kan kun ikke klare mere,
men når der er bankospil i
fælleshuset, så er hun på pletten.
Ellers går tiden med at
læse bøger med stor skrift,
Gulvmåtten og den daglige
Frederiksborg Amts Avis,
som hun har holdt siden
1924.
Forud for sin 100 års dag
for fem år siden udtalte Marie,
at hun syntes Amtsavisen
var blevet lidt dyr, og hun da
ikke havde noget imod lidt
rabat efter så mange år som
trofast læser og abonnent.
Den rabat venter hun stadig
på.
Keder sig ikke
Marie tænker tit tilbage på sit
lange liv. Hun har en god hukommelse,
hun tænker helst
tilbage på de gode ting. Men
dem er der heldigvis også
rigtig mange af, fastslår hun.
Marie er dog sjældent alene
længe ad gangen. Hendes
søn, som bor i Hillerød, kommer
på besøg hver uge, men
han er langt fra den eneste
gæst.
- Der kommer tit besøg. Så
kommer den ene forbi, så
kommer den anden forbi. De
kan godt li’ og snakke med
mig, tror jeg.
I det hele taget er Marie
meget glad for at bo i ældreboligerne
på Sivsangervej -
selvom de fleste andre beboere
er ‘unge mennesker’ på
hendes søns alder - han er 82
år.
- Det er nogle dejlige, søde
naboer jeg har. De hjælper
mig også gerne, f.eks. når jeg
skal klippe min lavendel ned,
fortæller hun.
Naboernes fødselsdagsgave
har Marie allerede fået
og taget i brug. De har ordnet
og plantet nye blomster i
Maries havebed.
- Den gave er jeg meget
glad for, lyder det taknemmeligt.
På søndag risikerer hun at
få flere gaver, når hun et par
dage før selve fødselsdagen
fejrer de 105 år . Om formiddagen
har hun inviteret de
øvrige beboere og om eftermiddagen
sin familie, der
bl.a. tæller 5 børnebørn, 9 oldebørn
og 5 tipoldebørn.
Livet på Lerbjerggård
Uddrag af fødselsdagsinterviewet
med Marie Hansen i
2003, da hun fyldte 100 år:
Marie blev født i 1903 i
Hørup, der ligger mellem
Frederikssund og Slangerup.
I 1924 blev hun gift med Jørgen
Hansen, og i 1925 flyttede
de ind på Lerbjerggård,
som lå der, hvor Lerbjergskolen
ligger i dag.
Her drev familien landbrug
frem til 1962, hvor de
gav efter for kommunens
pres og solgte gården. De
blev boende på gården indtil
1963, hvor de købte huset på
Parallelvej, hvor Marie stadig
bor.
Dog ikke så længe endnu.
Det kniber med at klare trapperne
i huset, så Marie har
fået lejlighed i de nye ældreboliger
på Sivsangervej. Ikke
langt fra, hvor Lerbjerggård
engang lå.
Marie fortæller gerne om
livet på gården. Det var dejligt,
men selvfølgelig også
hårdt:
- Vi havde heste, køer,
grise, høns. Alt muligt. Vi
havde fire dejlige belgiske
heste. Det var nogle gode
trækdyr, som kunne trække
et ordentligt læs. Vi havde
også nogle karle til hjælp.
- Hver morgen var det op
kl. 5, ned i stalden og begynde
at malke. Vi havde 12
køer, der skulle malkes. Så
var det ind og vaske mig, og
lave morgenmad til min
mand og karlene. De skulle
være ude kl. 7. Der blev serveret
formiddagskaffe kl. 9,
middag kl. halv et, eftermiddagskaffe
halv tre, aftensmad
ved 6-tiden, og så aftenkaffe
inden det var sengetid.
- Middagsmaden var kogt
sild og kartofler på forskellig
vis. Aftensmaden kunne
være f.eks. hønsekødsuppe,
ærter eller grønkål. Det spiste
man dengang, og det var
de glade for. Vi fik også steg
engang imellem, og så slagtede
vi gris, som min mand
parterede ud.
- Jeg lavede sortpølser,
altså blodpølse. Når grisen
blev stukket stod jeg parat til
at røre blodet op i grynene.
Næste dag blev blodpølsen
lavet, men først skulle tarmene
renses og slåes i salt.
Blodpølsen blev kogt i vaskekedlen.
Det var et stort arbejde,
også at gøre rent bagefter,
men det var dejligt.
- Så kogte man sylte af grisehovedet
og lavede finker af
leveren, fortæller Marie videre.
- Til jul gjorde vi det meget
i ænder og gæs. Så skulle de
skoldes og plukkes. Vi solgte
engang 42 ænder til Bengtson
i Frederiksværk - vi pillede
hele natten. Ellers solgte
vi privat.
- Vi havde også mange kyllinger.
Vi fik 400 ad gangen.
Folk var meget glade for vores
kyllinger, vi gav dem
nemlig ikke tran, som naboen
gjorde.
- Gården var på godt 40
tønder land. Vi dyrkede bl.a.
kartofler. Det var sandjordskartofler,
og de var gode. Det
rygtedes. Kartoflerne kostede
4,50 kr for en tønde,
som er 100 kg. Dem skulle
min mand slæbe i sække ned
i kælderen hos folk.



Anne C Matthiesen, Vejle 1884-1996

Anne Cathrine Matthiesenfødt (Jensen) Haderslev - Dalum Kloster, Odense - Solgaven, Vejle26 nov 1884 – 19 mar 1996'



Fra J-P 25 nov 1991:

Tirsdag 26. november 107 Anne Kathrine Matthiesen, Dalum Kloster,
Dalumvej 105, Odense. Hun er født og opvokset i Haderslev som den
ældste i en stor børneflok. Da moderen døde tidligt fik Anne
Matthiesen ansvaret for sine små søskende samtidig med, at hun hjalp i
sin fars bagerforretning. Som 25-årig giftede hun sig med snedker
Christian Matthiesen. Ægteparret drev i mange år forretning i
Haderslev. Anne Kathrine Matthiesen blev enke i 1965 og har siden 1971
boet på Dalum Kloster.

Anne Cathrine Matthiesenfødt (Jensen) Haderslev - Dalum Kloster, Odense - Solgaven, Vejle26 nov 1884 – 19 mar 1996'