Noter : 1803
d. 17 jun. fremstillet Niels Greisen og Else Kirstine Nielsdatter i Billund n. Niels. f.:
Niels Pedersens hustru, Plouslund,.Peder Plouslund og gl. Peder Nielsen i Billund, Christen
Nielsen i Plouslund og Iver Jensens hustru i Billund.
1811 d. 4. Juli vacc. af Wandal.
1818
Skolekarakterer: Opførsel : mg Kundskab: mg
Afgangsliste, Grene 1830-1864, Opslag 104, 1835 #2
29/3, Niels Nielsen, 31 3/4, født i Billund,
Til Heinsvig Sogn ?? ? ? [3-4 ord jeg ikke kan tyde]
Tilgangsliste, Hejnsvig 1821-1836, Opslag 46, #12
Niels Nielsen d. 29 mar 1835, 31 Aar, Tjenestekarl,
fra Grene Sogn.
1835
Viet 12 juli 1835 i Hejnsvig
Ungkarl Niels Nielsen fra Billund i Grene Sogn, 28 Aar [!]
Pigen Ane Maria Anders Datter fra Gilberg her af Sognet, 26 Aar
Forlovere ved Brylluppet.
Gaardmand Niels Nielsen af Grene og
Gaardmand Thomas Hansen af Gilbjerg.
1840
Forloverne til Brylluppet:
Gaardmand Thomas Hansen og
Niels Christensen af Gilbjerg.
Niels Nielsen, delte gården i Gilbjerg mellem sine 2 sønner Jens og Niels
I følge Trap Danmark staves Hejnsvig fra 1330-1348 Hingshælswi, og i 1476 Hedenswich.
1903
I Anledning af Niels Nielsens 100 Aars Fødselsdag bragte Kolding Folkeblad følgende Omtale:
"100 aar fylder Aftægtsmand Niels Nielsen, Gilbjerg, Hejnsvig Sogn, den
17. Juni. Han er trods den høje Alder fuldstændig aandsfrisk og har indtil
for et Par Aar siden kunet læse sin Avis uden Brug af Briller. Hørelsen
mistede han derimod for nogle Aar siden, og da denne Begivenhed indtraadte
ret pludselig, troede han, det var Mælet, han havde mistet, idet han ikke
kunne høre sin egen Røst. Nu er det imidlertid gaaet op for ham, at det er
Hørelsen, der er noget i Vejen med. Han hører ikke en Lyd; vil man fortælle
ham noget, maa man gøre det skriftligt, helst med Kridt paa et Brædt. Han
har ingensinde nydt Medicin, men der har heller ingen Grund været hertil,
da han saa at sige aldrig har været syg. Han har ikke bevæget sig andre Ste-
der end netop der, hvor han hører hjemme, og han har sikkert ikke været u-
denfor Ribe og Vejle Amter , aldrig set, endsige kørt med en Jernbane. Sol-
dat har han ikke været, da han var "Gammelmandssøn". Om sommeren gaar
den gamle i Marken og flytter Køerne, ligesom han ogsaa selv besørger sine
Indkøb hos Købmanden, der bor en halv Milsvej borte.
Netop i disse Dage har han haft den store Sorg at miste sin Hustru, med
hvem han i et Par Menneskealdre har levet et lykkeligt Familieliv. Trods
Hustruens høje Alder ( ca. 90 Aar) har hun til det sidste kunnet forrette
den daglige Husgerning."
Dødsanmeldelsesprotokol B 75-3079, er anmeldt af sognefogeden i Hejnsvig den 9 februar 1910:
at aftægtsmand Niels Nielsen er død d. 7. februar 1910. Efterlader sig intet.
Begravet af sognepræst P. Lauridsen.
Den 15. Februar 1910 bragte Kolding Folkeblad følgende:
Ligtale over Danmarks Ældste Mand. Ved
Niels Nielsens Baare i Hejnsvig Kirke den 14. Febr. 1910.
Der staar i Jobs Bog 42., 17: " Og Job døde, gammel og mæt af Dage". Job
blev nemlig 140 Aar" og saa sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt",
som der staar fortalt umiddeelbart forud. Det kan også siges om den Mand,
hvis Baare vi er samlede om her i Dag: Han døde, gammel og mæt af Dage.
Ja, gammel blev han, vel ikke 140 Aar som Job, men 106½ aar, en Alder,
der hører til de største Sjældenheder i vore Dage, hvorfor han ogsaa i fle-
re aar har haft den Forret at være Danmarks Ældste Mand. Hans Vugge stod i
vort Nabosogn Grene i Kong Christian den Syvendes Tid, og han har saaledes
levet under 6 Kongers Regering her i Danmark.
Ja, Niels Nielsen var gammel og mæt af Dage.
Det vil ikke sige, at han var livsled, som desværre saa mange Mennesker
er i vore Dage, og det endogsaa allerede mange unge, saaledes som jeg selv
en Gang hørte en ung Mand, der var Soldat, sige:" Ak, gid jeg var død! " Men
denne unge Mand havde ogsaa kun brugt sin Ungdom i Syndens og Lastens Tjene-
ste paa mange forskellige Maader; det pralede han da selv af. Paa den Maa-
de maa saadanne stakkels Mennesker blive kede af Livet. Men det var ikke saa-
ledes, at gamle Niels Nielsen var mæt af Dage. Det var i den Betydning, at
han følte, at han ikke længere kunne udrette noget, saaledes som han næsten
kunde, indtil han var 100 Aar. Han forstod ikke, hvorfor han skulde blive
ved at leve, som han en Gang i Fjor, da der var flere gamle Mænd døde i hans
Nabolag, sagde til mig, at nu havde han faaet at vide, at de var døde, og
han skulde blive ved at leve. Ja, han var mæt af Dage. Han havde ikke mere
noget at leve for her paa Jorden.
Der er imidlertid et andet Ord, som jeg er glad ved ogsaa at kunne anven-
de paa ham, og det er Ordet fra Zakarias 14., 7: "Og det skal ske ved Aftens-
tid, at der skal blive Lys." Efter hvad jeg har hørt af paalidelige Folk,
har han i mange Aar, ja, lige op til sin Alderdom levet i aandelig Mørke u-
den Samfund med sin Gud og Frelser. Han havde kun Tanker for Verden og dens
Ting. Han mente vel da, som saa mange mener, at man nok bliver salig, naar
man dør, naar man ikke har været af de værste Mennesker, men har levet nogen-
lunde skikkeligt og pænt i Verden.
Men da han saa blev 100 Aar, da blev han en ensom Mand, ikke blot fordi
hans Hustru døde, men ogsaa fordi han blev fuldstændig døv, saa ingen kunde
tale med ham. I denne sin Ensomhed begyndte han, efter hvad man kunde fro-
staa, at søge Herren paa sine Knæ. Og vor Frelser har jo selv sagt: " Den,
som søger, han finder" (Matth. 7, 8). Og vi tør tro, at han har fundet Ly-
set i vor Frelser Jesus Kristus. Derom vidnede det, som han sagde den sidste
Dag, han levede: "Nu vil jeg dø, men Jesus har lovet at hente mig". Og kort
efter sagde han jo saa Farvel til eder, der staar omkring ham, og sov ind
uden at vaagne mere her i Verden.
Det er det bedste, vi kan sige her om gamle Niels Nielsen, at det skete
mod Aftenstid, at der blev Lys i hans Sjæl over Jesus og hans Naade. Paa den
Maade er sikkert Ensomheden i hans sidste Dage bleven ham til Velsignelse.
Og naar vi spørger, hvorfor netop han skulle lave saa længe som faa andre
Mennesker, da tror jeg, at Hovedgrunden dertil var den, at Gud kun paa den
maade kunde faa ham i Tale og faa hans Sjæl frelst. Og derfor kan vi, som
har bedt for ham, sige Gud Tak for, at han undte ham saa lang en Naadetid,
for at der kunde blive Lys i Hans Sjæl ved Aftenstide.
Men det maa ikke blive en Sovepude for nogen af eder, hans Børn og Børne-
børn og øvrige Slægt, eller for noget andet Menneske iblandt os, saa du tæn-
ker, at derfor haster det ikke for dig med at søge Herren, at Gud nok Lader
dig leve saa længe, at du faar Tid til at omvende dig til ham. Nej, kære,
det er formastelig Tale; thi det hedder: "Søger Herren, medens han findes;
kalder paa ham, medens han er nær; den ugudelige forlader sin Vej og den U-
retfærdige sine Tanker og omvende sig til Herren, saa skal han forbarme sig
over ham, og til vor Gud; thi han er meget rund til at forlade" ( Esaj. 55,
6.7). Du har din Tid til at søge Herren og kalde paa ham og omvende dig til
ham, og set er i Dag, som det hedder:" I Dag, naar I hører Herrens Røst, da
forhærder ikke eders Hjærter" ( Hebr. 3, 15) . Saa lyt da til Herrens Kald i
dag, og omvend dig og giv Gud dit Hjærte, at du ikke skal blive ved at leve
i Mørke og skal bo i Mørke og gaa ind til det evige Mørke, men at du maa
faa Lys i Livet og Lys i Døden og ende i Lysets Bolig herovertil.Og det
Kald gælder baade dig, der har levet i Drukkenskab eller anden aabenbar Synd
og Elendighed, og dig, der har levet et pænt og ordentligt Liv, men uden Sam-
fund med Gud indtil i Dag. Uden Omvendelse er der ingen Forladelse at faa.
Men den, som i sandhed omvender sig til Herren med Bøn om hans Naade, skal
erfare, at "han er meget rund til at forlade".
Og har du erfaret det, saa har du ogsaa faaet Lys i din Sjæl, saa du ved,
at du "gaar til Himlen, hvor du gaar", om du end ogsaa "gaar til Døden, hvor
du gaar". Saa gælder det om at blive ved at vandre i Lyset til din sidste
Stund. Saa kan vi blive til Velsignelse i Verden, som vi skal være. Herren
bevare dig og mig og enhver, som er kommen til at vandre i Lyset, at vi al-
tid maa leve efter vor Frelsers Ord: "Lader saaledes eders Lys skinne for
Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i
Himlen". Amen."
Ovennævnte tekster er fra Slægtsbogen for Efterkommere efter Jens Stundsig Nielsen.
Venligst stillet til rådighed af Ole Johannes Nielsen.
|
Af 30. september 2014 kl. 12:14
