torsdag den 18. september 2014

Kirsten Brasen, Gentofte 1909 -

• Kirsten Junker Brasen, Holmegårdsparken, Ordrup, Gentofte * 23 jan 1909

 http://politiken.dk/fotografier/ECE2271261/kirsten-paa-105-staar-ikke-ud-af-sengen-uden-oejenskygge/
FOTO 
1 af 22. Julie lægger sig til at sove i strålende humør.
2 af 22. Kirsten ser 'Huset på Christianshavn' inden aftensmaden.
3 af 22. Kirsten vil helst møde dagen med makeup og pels. Hun er 105 år gammel.
4 af 22. Algot er blind, men plejerne insisterer på, at beboerne selv laver det, de er i stand til.
5 af 22. Piphans var meget nervøs, da han ankom, men er nu faldet til i spisestuen og snakker med, når der er mange mennesker.
6 af 22. Kirsten får creme i hovedet og renset negle, inden hun bliver lagt i seng.
7 af 22. Lizzi får besøg af sine børn og børnebørn.
8 af 22. Pouls ben dur ikke mere, så han skal flyttes i lift, når han skal fra sin kørestol til sin seng.
9 af 22. Holmegårdsparken er under ombygning, og beboerne glæder sig til, at de skal flytte ind i de nye bygninger.
10 af 22. Algot sidder og hører lydbånd, mens de ansatte rydder op.
11 af 22. Julie er meget troende, og hun vil helst sove med sin rosenkrans i hånden.
12 af 22. De ansatte nyder den friske forårsluft gennem filteret på en smøg.
13 af 22. Holmegårdsparken har sin egen kirke, og her er tilknyttet en præst.
14 af 22. Jeg blev indlogeret i lejlighed nr. 16, hvor der kort forinden blev ledigt.
15 af 22. Julie nyder solen, men ender med solbrændte kinder.
16 af 22. Det personlige præg i de gamle lejligheder,skal gerne følge med over i de nye lokaler, når beboerne flytter.
17 af 22. Hver aften inden Lillian slukker lyset og lægger sig til at sove, får hun masseret sine fødder.
18 af 22. Lizzi siger ikke meget. Hun bruger meget af sin tid med at trisse rundt i sin kørestol og holde øje med de andre beboere.
19 af 22. Kirsten har fået fjernet sit høreapparat, så derfor er det nødvendigt at råbe godnat.
20 af 22. »Jeg er MEGET gammel«, siger Kirsten, »så jeg må godt blive tidligt træt«. Hun er 105.
2 af 22. Kirsten ser 'Huset på Christianshavn' inden aftensmaden.
3 af 22. Kirsten vil helst møde dagen med makeup og pels. Hun er 105 år gammel.
4 af 22. Algot er blind, men plejerne insisterer på, at beboerne selv laver det, de er i stand til.
5 af 22. Piphans var meget nervøs, da han ankom, men er nu faldet til i spisestuen og snakker med, når der er mange mennesker.
6 af 22. Kirsten får creme i hovedet og renset negle, inden hun bliver lagt i seng.
7 af 22. Lizzi får besøg af sine børn og børnebørn.
8 af 22. Pouls ben dur ikke mere, så han skal flyttes i lift, når han skal fra sin kørestol til sin seng.
9 af 22. Holmegårdsparken er under ombygning, og beboerne glæder sig til, at de skal flytte ind i de nye bygninger.
10 af 22. Algot sidder og hører lydbånd, mens de ansatte rydder op.
11 af 22. Julie er meget troende, og hun vil helst sove med sin rosenkrans i hånden.
12 af 22. De ansatte nyder den friske forårsluft gennem filteret på en smøg.
13 af 22. Holmegårdsparken har sin egen kirke, og her er tilknyttet en præst.
14 af 22. Jeg blev indlogeret i lejlighed nr. 16, hvor der kort forinden blev ledigt.
15 af 22. Julie nyder solen, men ender med solbrændte kinder.
16 af 22. Det personlige præg i de gamle lejligheder,skal gerne følge med over i de nye lokaler, når beboerne flytter.
17 af 22. Hver aften inden Lillian slukker lyset og lægger sig til at sove, får hun masseret sine fødder.
18 af 22. Lizzi siger ikke meget. Hun bruger meget af sin tid med at trisse rundt i sin kørestol og holde øje med de andre beboere.
19 af 22. Kirsten har fået fjernet sit høreapparat, så derfor er det nødvendigt at råbe godnat.
20 af 22. »Jeg er MEGET gammel«, siger Kirsten, »så jeg må godt blive tidligt træt«. Hun er 105.
21 af 22. Der er ikke mange natteravne på Holmegårdsparken, så ved 22-tiden begynder der at blive stille på gangene.
22 af 22. Endsplash april 2014
Se alle 22 fotos

Kirsten på 105 står ikke ud af sengen uden øjenskygge

Der var et ledig værelse på plejehjemmet i Charlottenlund. Det fik Politikens fotograf Peter Klint


GEM TIL LISTE

PETER KLINT
»Ej, nu smitter du jo«, sagde Lillian og gabte derefter selv.
Og hun havde ret. Jeg sad i spisestuen og gabte vrangen ud på mig selv, for jeg var blevet holdt vågen den halve nat af en stædig ventilator.
Lidt over halv to den nat stod jeg ud af sengen og bad om at få den slukket og der blev svaret, at der allerede var blevet gjort opmærksom på problemet og at det vil blive ordnet meget snart. Det generede ikke nogle af de andre beboere! Men helt ærligt - de er jo hundrede år gamle.
Hundrede år og lidt til. Kirsten, som havde ryggen til Lillian og jeg, er 105. Hun sad i sin rævepels og blå øjenskygge og slubrede i sin vanillebudding med kirsebærsaft.
I to dage var jeg blevet udstationeret af Politiken for at følge livets gang på plejehjemmet Holmegårdparken i Charlottenlund, og da der lige var blevet et værelse ledigt, var personalet venligt til at låne mig en dyne og indlogere mig på nr. 16 med den træls ventilation.
Men det må man gi' dem, Lillian og co: De har det som blommen i et æg. Der er mad, klokken lidt over lige når det passer dem, med øl og vin - og smør under silden. Og hvis man har lyst, kan man få en sød dame til at pudse sin næse og ae en over kinden.
Sådan er det åbenbart, når man bliver gammel. Og hvis ikke, burde det tage og blive det.
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)