| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1803 | Billund, Grene sogn, Ribe amt | KB Grene/ Vorbasse |
| Døbt : | 1803 | Hjemmedøbt, pub. 17.Jun. i Grene Kirke | KB Grene/ Vorbasse |
| Død : | 07 Feb 1910 | Gilbjerg, Hejnsvig sogn, Ribe amt | KB Hejnsvig (1) |
| Begravet : | 14 Feb 1910 | Hejnsvig | KB Hejnsvig (1) |
| Gift | 12 Jul 1835 | Hejnsvig Kirke, 2. gang 1. nov. 1840, do. | KB Hejnsvig (1) |
| Konf | 1818 | Grene Kirke | KB Vorbasse (1) |
| Alder : | 107 |
| Alt.navn : | Hjortlund |
| Stilling : | Gårdmand |
| Noter : 1803 d. 17 jun. fremstillet Niels Greisen og Else Kirstine Nielsdatter i Billund n. Niels. f.: Niels Pedersens hustru, Plouslund,.Peder Plouslund og gl. Peder Nielsen i Billund, Christen Nielsen i Plouslund og Iver Jensens hustru i Billund. 1811 d. 4. Juli vacc. af Wandal. 1818 Skolekarakterer: Opførsel : mg Kundskab: mg Afgangsliste, Grene 1830-1864, Opslag 104, 1835 #2 29/3, Niels Nielsen, 31 3/4, født i Billund, Til Heinsvig Sogn ?? ? ? [3-4 ord jeg ikke kan tyde] Tilgangsliste, Hejnsvig 1821-1836, Opslag 46, #12 Niels Nielsen d. 29 mar 1835, 31 Aar, Tjenestekarl, fra Grene Sogn. 1835 Viet 12 juli 1835 i Hejnsvig Ungkarl Niels Nielsen fra Billund i Grene Sogn, 28 Aar [!] Pigen Ane Maria Anders Datter fra Gilberg her af Sognet, 26 Aar Forlovere ved Brylluppet. Gaardmand Niels Nielsen af Grene og Gaardmand Thomas Hansen af Gilbjerg. 1840 Forloverne til Brylluppet: Gaardmand Thomas Hansen og Niels Christensen af Gilbjerg. Niels Nielsen, delte gården i Gilbjerg mellem sine 2 sønner Jens og Niels I følge Trap Danmark staves Hejnsvig fra 1330-1348 Hingshælswi, og i 1476 Hedenswich. 1903 I Anledning af Niels Nielsens 100 Aars Fødselsdag bragte Kolding Folkeblad følgende Omtale: "100 aar fylder Aftægtsmand Niels Nielsen, Gilbjerg, Hejnsvig Sogn, den 17. Juni. Han er trods den høje Alder fuldstændig aandsfrisk og har indtil for et Par Aar siden kunet læse sin Avis uden Brug af Briller. Hørelsen mistede han derimod for nogle Aar siden, og da denne Begivenhed indtraadte ret pludselig, troede han, det var Mælet, han havde mistet, idet han ikke kunne høre sin egen Røst. Nu er det imidlertid gaaet op for ham, at det er Hørelsen, der er noget i Vejen med. Han hører ikke en Lyd; vil man fortælle ham noget, maa man gøre det skriftligt, helst med Kridt paa et Brædt. Han har ingensinde nydt Medicin, men der har heller ingen Grund været hertil, da han saa at sige aldrig har været syg. Han har ikke bevæget sig andre Ste- der end netop der, hvor han hører hjemme, og han har sikkert ikke været u- denfor Ribe og Vejle Amter , aldrig set, endsige kørt med en Jernbane. Sol- dat har han ikke været, da han var "Gammelmandssøn". Om sommeren gaar den gamle i Marken og flytter Køerne, ligesom han ogsaa selv besørger sine Indkøb hos Købmanden, der bor en halv Milsvej borte. Netop i disse Dage har han haft den store Sorg at miste sin Hustru, med hvem han i et Par Menneskealdre har levet et lykkeligt Familieliv. Trods Hustruens høje Alder ( ca. 90 Aar) har hun til det sidste kunnet forrette den daglige Husgerning." Dødsanmeldelsesprotokol B 75-3079, er anmeldt af sognefogeden i Hejnsvig den 9 februar 1910: at aftægtsmand Niels Nielsen er død d. 7. februar 1910. Efterlader sig intet. Begravet af sognepræst P. Lauridsen. Den 15. Februar 1910 bragte Kolding Folkeblad følgende: Ligtale over Danmarks Ældste Mand. Ved Niels Nielsens Baare i Hejnsvig Kirke den 14. Febr. 1910. Der staar i Jobs Bog 42., 17: " Og Job døde, gammel og mæt af Dage". Job blev nemlig 140 Aar" og saa sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt", som der staar fortalt umiddeelbart forud. Det kan også siges om den Mand, hvis Baare vi er samlede om her i Dag: Han døde, gammel og mæt af Dage. Ja, gammel blev han, vel ikke 140 Aar som Job, men 106½ aar, en Alder, der hører til de største Sjældenheder i vore Dage, hvorfor han ogsaa i fle- re aar har haft den Forret at være Danmarks Ældste Mand. Hans Vugge stod i vort Nabosogn Grene i Kong Christian den Syvendes Tid, og han har saaledes levet under 6 Kongers Regering her i Danmark. Ja, Niels Nielsen var gammel og mæt af Dage. Det vil ikke sige, at han var livsled, som desværre saa mange Mennesker er i vore Dage, og det endogsaa allerede mange unge, saaledes som jeg selv en Gang hørte en ung Mand, der var Soldat, sige:" Ak, gid jeg var død! " Men denne unge Mand havde ogsaa kun brugt sin Ungdom i Syndens og Lastens Tjene- ste paa mange forskellige Maader; det pralede han da selv af. Paa den Maa- de maa saadanne stakkels Mennesker blive kede af Livet. Men det var ikke saa- ledes, at gamle Niels Nielsen var mæt af Dage. Det var i den Betydning, at han følte, at han ikke længere kunne udrette noget, saaledes som han næsten kunde, indtil han var 100 Aar. Han forstod ikke, hvorfor han skulde blive ved at leve, som han en Gang i Fjor, da der var flere gamle Mænd døde i hans Nabolag, sagde til mig, at nu havde han faaet at vide, at de var døde, og han skulde blive ved at leve. Ja, han var mæt af Dage. Han havde ikke mere noget at leve for her paa Jorden. Der er imidlertid et andet Ord, som jeg er glad ved ogsaa at kunne anven- de paa ham, og det er Ordet fra Zakarias 14., 7: "Og det skal ske ved Aftens- tid, at der skal blive Lys." Efter hvad jeg har hørt af paalidelige Folk, har han i mange Aar, ja, lige op til sin Alderdom levet i aandelig Mørke u- den Samfund med sin Gud og Frelser. Han havde kun Tanker for Verden og dens Ting. Han mente vel da, som saa mange mener, at man nok bliver salig, naar man dør, naar man ikke har været af de værste Mennesker, men har levet nogen- lunde skikkeligt og pænt i Verden. Men da han saa blev 100 Aar, da blev han en ensom Mand, ikke blot fordi hans Hustru døde, men ogsaa fordi han blev fuldstændig døv, saa ingen kunde tale med ham. I denne sin Ensomhed begyndte han, efter hvad man kunde fro- staa, at søge Herren paa sine Knæ. Og vor Frelser har jo selv sagt: " Den, som søger, han finder" (Matth. 7, 8). Og vi tør tro, at han har fundet Ly- set i vor Frelser Jesus Kristus. Derom vidnede det, som han sagde den sidste Dag, han levede: "Nu vil jeg dø, men Jesus har lovet at hente mig". Og kort efter sagde han jo saa Farvel til eder, der staar omkring ham, og sov ind uden at vaagne mere her i Verden. Det er det bedste, vi kan sige her om gamle Niels Nielsen, at det skete mod Aftenstid, at der blev Lys i hans Sjæl over Jesus og hans Naade. Paa den Maade er sikkert Ensomheden i hans sidste Dage bleven ham til Velsignelse. Og naar vi spørger, hvorfor netop han skulle lave saa længe som faa andre Mennesker, da tror jeg, at Hovedgrunden dertil var den, at Gud kun paa den maade kunde faa ham i Tale og faa hans Sjæl frelst. Og derfor kan vi, som har bedt for ham, sige Gud Tak for, at han undte ham saa lang en Naadetid, for at der kunde blive Lys i Hans Sjæl ved Aftenstide. Men det maa ikke blive en Sovepude for nogen af eder, hans Børn og Børne- børn og øvrige Slægt, eller for noget andet Menneske iblandt os, saa du tæn- ker, at derfor haster det ikke for dig med at søge Herren, at Gud nok Lader dig leve saa længe, at du faar Tid til at omvende dig til ham. Nej, kære, det er formastelig Tale; thi det hedder: "Søger Herren, medens han findes; kalder paa ham, medens han er nær; den ugudelige forlader sin Vej og den U- retfærdige sine Tanker og omvende sig til Herren, saa skal han forbarme sig over ham, og til vor Gud; thi han er meget rund til at forlade" ( Esaj. 55, 6.7). Du har din Tid til at søge Herren og kalde paa ham og omvende dig til ham, og set er i Dag, som det hedder:" I Dag, naar I hører Herrens Røst, da forhærder ikke eders Hjærter" ( Hebr. 3, 15) . Saa lyt da til Herrens Kald i dag, og omvend dig og giv Gud dit Hjærte, at du ikke skal blive ved at leve i Mørke og skal bo i Mørke og gaa ind til det evige Mørke, men at du maa faa Lys i Livet og Lys i Døden og ende i Lysets Bolig herovertil.Og det Kald gælder baade dig, der har levet i Drukkenskab eller anden aabenbar Synd og Elendighed, og dig, der har levet et pænt og ordentligt Liv, men uden Sam- fund med Gud indtil i Dag. Uden Omvendelse er der ingen Forladelse at faa. Men den, som i sandhed omvender sig til Herren med Bøn om hans Naade, skal erfare, at "han er meget rund til at forlade". Og har du erfaret det, saa har du ogsaa faaet Lys i din Sjæl, saa du ved, at du "gaar til Himlen, hvor du gaar", om du end ogsaa "gaar til Døden, hvor du gaar". Saa gælder det om at blive ved at vandre i Lyset til din sidste Stund. Saa kan vi blive til Velsignelse i Verden, som vi skal være. Herren bevare dig og mig og enhver, som er kommen til at vandre i Lyset, at vi al- tid maa leve efter vor Frelsers Ord: "Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlen". Amen." Ovennævnte tekster er fra Slægtsbogen for Efterkommere efter Jens Stundsig Nielsen. Venligst stillet til rådighed af Ole Johannes Nielsen. |
| Far | Mor |
| Niels Greisen | Else Kirstine Nielsdatter |
| Ægteskab | Børn |
| - Anne Marie Andersdatter | 15 Jan 1836 - Else Kirstine Nielsen 02 Jun 1837 - Sidsel Kirstine † Nielsen 26 Mar 1839 - Ellen Marie Nielsen |
| - Karen Jensdatter | 24 Nov 1841 - Sidsel Marie Nielsen 17 Jan 1844 - Jens Stundsig Nielsen 25 Okt 1846 - Niels Nielsen 18 Dec 1848 - Voldborg † Nielsen 17 Dec 1850 - Voldborg Nielsen 17 Dec 1850 - Dorthea Nielsen 10 Sep 1853 - Kresten Hjortlund * Nielsen 28 Nov 1855 - Peder Nielsen 30 Jan 1858 - Gregers Nielsen 10 Dec 1864 - Anne Kirstine Nielsen |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 19 Okt 2013 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar