søndag den 26. oktober 2014

Politiken-tema 1: Kvinder lever altid længere end mænd

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2433748/kvinder-lever-altid-laengere-end-maend/

SUNDHED 

Kvinder lever altid længere end mænd

Kvinder er mere syge, spiser mere medicin og skranter mere end mænd. Alligevel lever de meget længere.


GEM TIL LISTE

IDanmark lever kvinder 4 år længere end mænd, i Frankrig og Japan slår kvinderne mændene med 7 år, og i Rusland spurter kvinder fra mænd med hele 12-13 år.
»Vi kan ikke finde et eneste land i verden, hvor kvinder ikke lever længere end mænd. Selv i lande, hvor man diskriminerer groft mod kvinder, lever de samlet set alligevel længere. Og det er ikke småting mange steder«, siger professor, dr.med. Kaare Christensen, leder af Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet.
Her har det meget konsekvente billede af kønnenes levetid ført til en indædt jagt på undtagelserne: steder i verden, hvor mændene lever længere end kvinderne.
»Det første, man tænker om mændene – især om de russiske – er, at de nok selv er ude om det. De kunne jo bare opføre sig ordentligt ligesom kvinder og lade være at dø af alkohol. Derfor fik vi tanken at lede efter et sted med meget streng social kontrol. Sådan et sted måtte vi da kunne finde mænd ’as good as they get’«, fortæller Kaare Christensen.
Det førte Kaare Christensens tanker over på det amerikanske bibelbælte.
»Utah!«, tænkte han.
Er der ét sted på denne jord, hvor mænd måtte nå op på kvinderne, måtte det være i bibelbæltets såkaldte mormonske korridor i den amerikanske delstat Utah.
Faktisk var Kaare Christensen og hans forskere så hooked på Utahs mænd, at de ligefrem nærede et håb om, at her er der måske endda er tale om mænd, der lever længere end kvinder. Mænd og kvinders livsstil er underlagt samme strenge regler i det mormonske samfund, hvilket giver dem meget ens kort på hånden. Samtidig er de mormonske kvinder kendt for at føde 10-15 børn. En mulig biologisk belastning for kvinders levetid. Så Kaare Christensen besøgte de folk, der har databaser derovre.
»De har gode data helt tilbage til 1850 i pionerdagene på prærien. Men også i Utah lever kvinder længst«, lyder det med et suk fra den danske aldringsprofessor.

Kvinder er mest syge

Når mænd per definition ikke kan slå kvinder på levetiden, gik Kaare Christensen i stedet i kødet på ’det kvindelige overlevelsesparadoks’ fra en anden vinkel. Nemlig mænds konsekvente insisteren på at have et godt helbred, selv om de lever kortere.
»Det er mærkeligt. Hver gang vi laver undersøgelser blandt ældre, er det kvinderne, det har det værst. De spiser mest medicin og har størst funktionsindskrænkning. Det har de også, når vi kommer to eller fire år senere, mens mændene bliver ved med ikke at have de store problemer«, fortæller Kaare Christensen og supplerer:
»Det eneste, der er med mændene, er, at næste gang vi kommer, er de døde«.
Det fik den danske forsker og professor til at gå jagt efter et sted på jorden, hvor mænd ikke havde det bedre end kvinderne.
»Rusland!«, tænkte Kaare Christensen.
For når russiske kvinder lever 12-13 år længere end deres mænd, måtte de da også selv indrømme, at de havde det skidt.
»Men det viste sig, at de har det glimrende. Mens de russiske kvinder har det vældigt dårligt, selv om de bliver meget ældre«.
Der er også andre statistikker, der viser paradokset mellem mænd og kvinders selvoplevede helbred og faktiske middellevetid. Kaare Christensens kollega Bernard Jeune, der også er aldringsforsker ved Syddansk Universitet, genkender fænomenet fra sit arbejde med at dokumentere verdens ældste mennesker.
Hvert år går der en historie gennem verdenspressen om en ny ’verdens ældste’, og som regel er det en mand.
»Jeg bliver ringet op et par gange om året af journalister, der vil have mig til at kommentere, at en eller anden algierer, brasilianer eller inder er blevet 125 år, 130 år eller endda mere. Det tager mig altid en at evighed overbevise dem om, at det ikke kan passe. Alene det, at det som oftest er en mand, gør det usandsynligt«, lyder det fra Bernard Jeune, der er medlem af en international komité af aldringsforskere, som fungerer som en slags aldersdetektiver.
»Det eneste helt sikre karakteristika, du kan sige om verdens ældste, er, at det er kvinder. Det med at blive meget gammel er et kvindeløb. Du ikke kan vinde det, hvis du er storryger og overvægtig, men du kan heller ikke vinde det som mand«, siger Bernard Jeune og peger på, at de ti første pladser på hitlisten over de ældste mennesker i verden er besat af kvinder.
Det betyder ikke, at mænd ikke kan blive meget gamle, men det er i dén grad undtagelsen fra reglen. I Danmark var der i 2013 ifølge Danmarks Statistik kun 166 mænd over 100 år mod 843 kvinder. For hver dansk mand på 90 år er der tre kvinder, for hver mand på 100 år er der fem kvinder, og for hver mand på 110 år er der på verdensplan 10 kvinder. Blandt verdens 115-årige er der én mand til 20 kvinder.
»Skulle en mand pludselig vinde det løb, svarer det til, at han pludselig klarede en maraton en halv time hurtigere end verdensrekorden. Eller at en kvinde pludselig vandt en maraton. Det ville ingen jo tro på«, forklarer Bernard Jeune.

X-kromosom som backup?

Noget tyder på, at biologiske forskelle mellem mænd og kvinder rummer noget af svaret. En teori går ud på, at kvinder har to X-kromosomer, mens mænd har et X og et Y. Er der noget galt med det ene af kvindernes to X-kromosomer, mener forskerne, at det andet kan tage over. Kvinder er altså fra naturens hånd udstyret med et backupsystem, der gør dem mere robuste, mens mænd er mere sårbare uden backup.
»Det er jo rasende interessant, at kvinder genetisk set er to forskellige individer, mens mænd er en mere simpel og letgennemskuelig organisme. Man kan næsten sige, at mænd er et prangende byggeri, der ser ud af meget, men ikke er lavet til at holde i mange sæsoner, mens kvinder er et langt mere solidt byggeri. Måske fordi de skal så meget mere her i livet – som at føde børn og passe på dem«, lyder en mulig forklaring fra Kaare Christensen.
Men han understreger også, at der ikke findes nogen sikre forklaringer endnu. Dertil ved forskerne for lidt, erkender Kaare Christensen:
»Mange ting spiller ind. Er det overvejende biolog eller adfærd, der får kvinder til at leve længst? Vi ved det dybest set ikke, og megen adfærd er formentlig også biologisk bestemt. Vi ved for eksempel, at kvinder generelt er bedre i modvind. De håndterer bedre skilsmisse, tab af job, sygdom og tab af ægtefælle, som jo hører med til jobbeskrivelsen, hvis du skal leve meget længe«.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar