Politiken-tema 2: Mange flere når at fylde 100 år

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2433591/mange-flere-naar-at-fylde-100-aar/

Mange flere når at fylde 100 år

Ny dansk forskning viser at du skal vælge din familie med omhu, dukke dig for kuglerne og være kvinde for at blive rigtig gammel.

MAKKERPAR. 71-årige Bernard Jeune (th.) ryger pibe og erkender, at det meget lange liv dermed ikke bliver hans. 55-årige Kaare Christensen (tv.) er ivrig fodboldspiller og når det måske. - Foto: Miriam Dalsgaard.

DEL

GEM TIL LISTE

LINE FELHOLT

Det lange liv er ikke længere forbeholdt de få. Demografisk forskning viser, at for hvert år der går, slås rekorden i middellevetid med tre måneder. Det betyder, at vi hvert år får oktober, november og december foræret gratis. De bliver lagt til i den anden ende.

»Du lever en uge og sparer en weekend. Sover du seks timer i nat, tæller de ikke. Der er mange måder at regne det ud på, men det korte af det lange er, at rekorden i middellevetiden går fremad med seks timer i døgnet«, forklarer dr.med. og professor i epidemiologi Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet (SDU).

Regnestykket er et videnskabeligt faktum. Men det er også designet til at få vores øjne op for den hastighed, hvormed vores levetid forlænges.

LÆS ARTIKELAldringsforsker råder: Sådan kan du blive 100 år med livet i behold

I løbet af de sidste 150 år er middellevetiden i Danmark vokset fra godt 40 år til cirka 80 år og nærmer sig en reel fordobling. Antallet af over 100-årige er tidoblet i Danmark fra 115 personer i 1977 til over 1.000 i dag. Små børn, der fødes nu, kan regne med at blive tæt på 100 år, hvis udviklingen fortsætter.

Forskere på verdensplans taler om en helt ny og voksende generation, de såkaldte længelevere – eller ’oldest-old’. De får en ekstra alderdom, der kan strække sig op til flere tiår efter den gængse middellevetid på 78 år for mænd og 82 år for kvinder. Længelevere bliver nemlig 90-110+.

Netop gruppen af længelevere er to forskere fra Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet førende eksperter i. Professor Kaare Christensen og forskningslektor Bernard Jeune er med i den internationale elite af aldringsforskere. Deres arbejde ender på forsiden af New York Times, New Scientist og de helt store videnskabelige tidsskrifter.

Når vi kigger rundt på venner og kollegaer, hvem af os kan så regne med at blive længelevere?

»Fra tvillingestudier ved vi, at forskelle i livslængden bestemmes af en fjerdedel genetik og tre fjerdedele adfærd, miljø og tilfældigheder. Så det handler både om at vælge sine forældre med omhu og prøve at undgå at ryge og være overvægtig. Og så skal du helst være kvinde«, forklarer Kaare Christensen.

LÆS OGSÅOm få generationer kan alle blive 100 år

Ud af de 1.009 danskere, der i 2013 ifølge Danmarks Statistik var over 100 år, er kun 166 mænd, mens 843 er kvinder.

»Det lange liv er et kvindeløb. Man kan ikke vinde det som mand«, lyder det klare budskab fra Kaare Christensens forskerkollega Bernard Jeune. Hvorfor nogle bliver meget gamle, har de to viet deres forskerliv til at opklare. En indsats, som støttes af 50 millioner kroner fra danske Velux Fonden, men også af 30 millioner amerikanske skattekroner, fordi det danske forskningscenter på Fyn kan noget helt særligt, når det gælder forskning i det lange livs gåder.

Danmark og Center for Aldringsforskning på SDU kan byde på verdens bedste tvillingeregister. Tvillinger er det tætteste, man kommer på, at det genetisk set samme menneske lever sit liv to gange på to forskellige måder.

»Vil du forstå, hvor meget gener og miljø betyder for din livslængde, skal du studere tvillinger«, forklarer Kaare Christensen.

Desuden kan Danmark byde på et cpr-register og kirkebøger, som udgør en uvurderlig grunddatabase, når man vil følge hele generationer af meget gamle eller finde familier med mange længelevere.

LÆS OGSÅ Vi bliver ældre og ældre. Det er en slags bulimi

Derfor arbejder Syddansk Universitet sammen med store amerikanske universiteter i Boston og Washington om at undersøge mange tusinde familier på begge sider af Atlanten, hvor mange i en søskendeflok er blevet 90-110 år.

»Vi kan se, at de familier, der lever længe, har en kombination af gode gener og god opførsel. De har også mindre kræft end andre. Og så kan vi se, at de har nogle positive karaktertræk, er mindre bekymrede og mere udadvendte«, forklarer Kaare Christensen om de danskamerikanske forskningsresultater.

Men man hører da om storrygere, der trods alle odds bliver meget gamle?

»Ja, den hører jeg også tit. ’Min onkel blev 93. Han røg og drak og var i godt humør til det sidste’. Så svarer jeg gerne, at fordi din onkel er sluppet godt fra en voldsom bilulykke, kan din familie altså godt tåle at køre galt på motorvejen? Sådan hænger det meget sjældent sammen«, siger Kaare Christensen med et smil.

Gennem livets kugleregn

GRAFIK:

Men lidt sandhed er der alligevel i det. For der skal ifølge Kaare Christensen en vis portion held og tilfældigheder til at leve meget længe. Uanset hvilke genetiske kort du er født med, kan du spille dem godt, medium eller dårligt alt efter, hvordan du lever dit liv.

»Men det er selvfølgelig nemmere at spille dem godt, hvis du har en god hånd. Men en dårlig hånd betyder altså ikke, at du ikke kan leve længe. Det kræver dog en større indsats«, påpeger den danske aldringsprofessor.

LÆS OGSÅSeniorer bruger kapgang og sneglefart som medicin

Studier foretaget på genetisk identiske orme, der lever i samme miljø, viser, at selv om man skulle tro, at de ville leve akkurat lige længe, gør de det ikke.

»Her i livet går vi gennem en kugleregn af en vis styrke. Hvis du er storryger og ikke motionerer, er kugleregnen kraftigere, og risikoen for at blive ramt er større, end hvis du ikke er. Alligevel vandrer nogle lige igennem mod alle odds. Ligesom ikkerygere kan blive ramt af den første kugle. Der skal også held til«, forklarer Kaare Christensen.

Uanset held og den slags vokser middellevetiden hele tiden. Kan den blive ved med det?

»Man kan se det som at køre i et tog med jævn hastighed de sidste 150 år. Foreløbig er der ikke nogen tegn på, at toget er ved at gå i stå. Og det sagtner heller ikke farten. Men hvor længe det fortsætter sådan, ved vi ikke«, siger Kaare Christensen.

LÆS OGSÅSå gode er gåture for både helbred og humør

Kan vi så i princippet leve evigt?

»Menneskeheden har altid haft en tendens til at tro, at det topper med os. Nu kan det kun gå nedad. Det troede man også, dengang mennesker kun blev 50 år i gennemsnit. Og i mange år mente man, at den biologiske grænse lå meget skarpt ved 85 år i gennemsnit. Men der er ikke noget, der tyder på, at der er en fast defineret grænse«, siger Kaare Christensen, der omvendt heller ikke tror det mindste på det evige liv.

Der har alle dage været myter og skrøner omdet evige liv hele vejen op gennem verdenshistorien, ligesom der også har floreret falske rapporter om mennesker, der er blevet helt op til 185 år allerede i 1800-tallet. Et fænomen, Bernard Jeune har skrevet bøger om.

122-årig fransk kvinde

Han er samtidig medlem af en international komité af aldringsforskere, som rykker ud for at be- eller afkræfte påstande om en ny alderspræsident et sted i verden eller folk, der hævdes at være 115 år eller mere.

»Det er en lidt aparte del af vores forskning, men den er nødvendig. Vi skal jo vide, hvor mange af de meget gamle, der findes i verden, om der er tale om en helt ny generation, og hvordan den udvikler sig. Det skal gøres på et videnskabeligt niveau. Hvis ikke vi har styr på de allerældste, roder hele aldersforskningen demografisk set«, forklarer Bernard Jeune.

LÆS OGSÅTræd til i pedalerne og lev længere

Han er den forsker i verden, der har besøgt og bidraget med dokumentation af flest af de allerældste mennesker. Blandt andet Jeanne Calment, en fransk kvinde, der levede, til hun blev rekordhøje 122 år. Bernard Jeune besøgte hende dagen efter hendes 120-års fødselsdag.

»Allerede da Jeanne Calment blev 118 år, virkede det usandsynligt. Aldrig var nogen blevet så gamle noget sted i verden. Jo, ifølge Guiness Rekordbog, men de gør det slet ikke godt nok. Derfor tager vi ud og tjekker det«, siger Bernard Jeune, der også har besøgt verdens indtil for nylig længst levende mand, danskamerikaneren Chris Mortensen, der levede til sit 116. år i en lille by nord for San Francisco i USA.

Når du har besøgt folk, der er blevet 116 eller 122 år, og vores liv forlænges med tre måneder hvert år, hvordan kan I så alligevel afvise tanken om det evige liv?

»Den tankegang beror på hele forbedringsteknologien, hvor man til sidst kan reparere og regenerere alt. Men troen på, at lægevidenskaben kan reparere alt inden for få år, er en vild overdrivelse. Der er ikke belæg for de påstande. Man kan ikke afskaffe alderdommen«, fastslår Bernard Jeune.

LÆS OGSÅDanskerne lever kort, usundt, men lykkeligt

De to danske aldringsforskere tager skarpt afstand fra en for tiden meget hypet engelsk aldringsforsker, Aubrey De Gray. Den Cambridge-uddannede forsker hævder, at vores levetid accelererer så voldsomt, at vi inden for nær fremtid kan blive mindst 150 år og med tiden endda leve endnu længere.

Faktisk er der lige nu demografisk set tendens til en stagnation blandt verdens ældste. Siden Jeanne Calment døde som 122-årig i 1997, er ingen kommet i nærheden af hende. Heller ikke hendes nærmeste konkurrent, amerikanske Sarah Knauss, der døde som 119-årig i 1999. I disse år er verdens allerældste den japanske kvinde Misao Okawa på 116 år. Men forskerne kan ikke forklare, hvorfor der de sidste 15 år ikke er nogen, som er blevet ældre end det.

»Jeanne Calment falder faktisk uden for sandsynligheden. Hun blev måske holdt kunstigt i live, ikke af medicin men af den store interesse, pressen udviste hende. Interessen har måske stimuleret hende til at nå en alder, som vi må anse for usandsynlig at slå inden for de nærmeste år. Der vil nok gå nogle årtier før, vi måske ser en ny Jeanne Calment«, spår Bernard Jeune.

Det gode gamle liv

Ifølge professor Kaare Christensen adskiller De Grays nutidige teorier om det evige liv sig ikke nævneværdigt fra fortidens tro på livseliksirer og ungdommens kilde.

»Nyere tids antiaging og er jo bare en gammel historie. I ’Lucky Luke’ er der også altid en, der sælger små flasker og skal meget hurtigt ud af byen igen. Det er velkendt. Men der er ikke noget quickfix til det meget lange liv. Hvis der var, blev det solgt til en ’obscene’ pris«, slår den danske professor fast.

Al forskning i, hvor længe vi lever, siger ikke noget om, hvor godt vi lever. Er det meget lange liv overhovedet værd at se frem til?

»Det korte svar er ja. Selv om vi lever længere, er det faktisk også gode år, der bliver lagt til. De, der bliver meget gamle i dag, har det bedre. Deres funktionsniveau er bedre, og de er kvikkere i hovedet end dem, der er født bare ti år tidligere«, forklarer Kaare Christensen.

LÆS OGSÅFlere ældre er tilfredse med deres helbred

Hvilke faktorer bestemmer, at vi også lever bedre, selv om vi bliver ældre og ældre?

»Mens forskelle i livslængden hos den enkelte bestemmes af cirka en fjerdedel genetik og tre fjerdedele miljø, bestemmes forskelle i vores fysiske og mentale funktionsniveau som gamle cirka halvt af gener og halvt af miljø. Gener betyder mere og mere, jo højere op i alderen vi kommer, hvis vi gerne vil leve godt«, siger Kaare Christensen.

Den opsigtsvækkende viden stammer fra forskning foretaget på Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, hvor de danske forskere har foretaget en række ’hundredårsundersøgelser’ og fulgt hele generationer af danskere født i 1895, 1905 og igen i 1915 for at finde ud af, om de mange 100-årige i dag er i bedre fysisk og mental form end de færre 100-årige før dem.

»Det er jo relevant at finde ud af, om det er et frygteligt projekt, vi har gang i her med at skabe flere og flere 100+årige. Holder vi bare gang i en masse stakkels mennesker uden funktionsevne? Men det ser ud, som om det er en ret fornuftig udvikling, vi har gang i her«, slår Kaare Christensen fast, med henvisning til at lægerne indtil for få år siden arbejdede med en masse aldersgrænser for behandling.

LÆS OGSÅKøbenhavnerne dør tidligere end andre danskere

»Var man over 70 år, kunne man ikke få en CT-skanning. Over 65 år, var der ingen kemoterapi. Nu er der hjertestartere på plejehjem, og man hjerteopererer folk over 90 år. Vores forskning har været med til at påvise, at den udvikling indtil videre samlet set har været positiv«, påpeger Kaare Christensen.

Betyder det, at vi kan glæde os til at være raske, lige indtil vi dør som 100-årige?

»Det tyder det ikke på. Dårligdommene bliver bare udskudt. Men vi får lagt nogle gode år ovenpå«, siger Kaare Christensen.

De supergamle, som Bernard Jeune og hans netværk af ’aldringsdetektiver’ er eksperter i, har til fælles, at de klarer sig selv i eget hjem til en meget høj alder, og at de har undgået alvorlige kræftsygdomme. Og over halvdelen dør uden at have tegn på demens.

Godt for dem, men hvad kan vi andre bruge det til?

»Det vidner om en biologisk plasticitet. Når mennesker så højt oppe i alderen kan være åndsfriske, stå på benene og se og høre lidt, er der tydeligvis ikke en mur af alderdom, som vi alle møder på samme tid. Aldring er meget mindre programmeret og mekanisk, end man hidtil har troet«, siger Bernard Jeune.

Del artiklen: