onsdag den 6. marts 2019

Tormod Jeppesen, Skive 1913 -

https://www.skivefolkeblad.dk/artikel/borgmesteren-sagde-tillykke-106-arige-tormod-er-kommunens-aeldste-borger


Borgmesteren sagde tillykke: 106-årige Tormod er kommunens ældste borger

AF PETER WELANDER
06-02-2019 KL. 13:32

  • Empty
    Borgmester Peder Chr. Kirkegaard besøgte Tormod Jeppesen på fødselsdagen. Privatfoto
PrevNext
1 / 2
Skive Kommunes ældste borger hedder Tormod Jeppesen og bor på Lem Ældrecenter.
Tirsdag fyldte han 106 år.
I dagens anledning fik han besøg af borgmester Peder Christian Kirkegaard, der dukkede op for at sige tillykke og overrække Tormod Jeppesen en stor og flot buket blomster.
Tormod Jeppesen fejrede dagen i selskab med sine tre børn: Ole Jeppesen, Annegrethe Mark og Inge Bjerg.
Tormod Jeppesen havde en lang, men super god dag.
- Han er et positivt menneske, og det har han altid været, fortæller Annegrethe Mark, der slår fast, at hendes far er rigtig glad for at være på Lem Ældrecenter.
Og Lem Ældrecenter er også rigtig glad for at have Tormod som beboer.
Han er nemlig et menneske med masser af overskud, humor og lune. Og han drager omsorg for de andre beboere, lyder budskabet fra ældrecentrets personale.
Tormod Jeppesen har været landmand og sammen med sin kone, Margrethe, drevet hendes fødegård i Lihme. I dag har sønnen, Ole, overtaget gården i Lihme.
Tormod og Margrethe Jeppesen delte pensionisttilværelsen sammen i et parcelhus på Valmuevej i Lihme, inden de sammen flyttede på plejehjemmet i Lem i 2006.
Forholdsvis kort efter indflytningen på plejehjemmet mistede Tormod sin kone.
Udover sine tre børn har Tormod Jeppesen seks børnebørn og 15 oldebørn.
Retningslinjer for debatten

100 år – kan det passe?

Af Marianne Husted ”Det lyder så mærkeligt at være en 100-årig,” siger Tormod Jeppesen, som havde svært ved at vænne sig til tanken om, at det bar den vej for ham. I måneden op til den meget runde fødselsdag den 5. februar talte han meget med Kristine Lofstad Jensen, som bor på Lem Ældrecenter ligesom Tormod. Hun fyldte 100 år i november, og delte Tormods tanker om, at det var svært at forstå, at de skulle blive 100 år. Tormod havde en forestilling om, at 100-årige var sammensunkne oldinge, der ingenting kunne. ”Jeg har jo ikke forandret mig og føler mig helt rask,” siger han og ligner på ingen måde en gammel gubbe, som han sidder ret på stolen og med stor indlevelse og smil i øjenkrogene fortæller om sit liv. Han mener, at det handler om at bruge sin krop, hvis man vil nå en alder på 100 år. ”Musklerne går af lårene og resten af kroppen, hvis man går og hænger på rollatoren,” siger han og peger over på hjælpemidlet, som han har med sig, når han fx går lange ture på stien til Præstegårdsmarken. Fødselsdagen bød på mange overraskelser. Ældrecentret gav kaffe, og pludselig myldrede det ind med folk. Det var sangkoret med medlemmer fra bl.a. Lihme og Lem under ledelse af en dirigent fra Nordsalling, der kom og sang for To 19 Tormod (forrest th) i barndomshjemmet i Ålbæk omkring 1916. Tormod og Margrethe med deres børn i starten af 1950’erne 20 Penneven med dronningen Tormod går ind i stuen ved siden af og henter tre breve. Skrevet af den samme person. Hendes Majestæt Dronning Margrete. Første brev er dateret 29.10.99. Og andet brev er sendt nøjagtig fem år senere. Begge breve er stilet til Tormod og Margrethe Jeppesen. I det første brev ønskede dronningen parret tillykke med deres diamantbryllup og i det næste gjaldt det krondiamantbryllluppet. Nu har majestæten så igen været i blækhuset og sendt brev til Tormod i Lem og ønsket ham tillykke med de 100 år. Husker 95 år tilbage ”Der var krig, og far var indkaldt til Sikringsstyrken. Så kan jeg huske, at han kom hjem på orlov engang imellem,” fortæller Tormod om det første, han husker. Det var under første verdenskrig, hvor hans mor så passede ejendommen i Ålbæk med hjælp fra sin far og naboerne, som det var brugt dengang. Gennem tiden har Tormod oplevet rigtig meget. Noget af det bedste, der skete for ham, var, da han mødte Margrethe. De bosatte sig i Margrethes fødegård lidt uden for Lihme, fik tre børn og nåede altså at fejre krondiamantbryllup i hinandens selskab. Store forandringer ”Vi brugte le, og der var ikke ret mange, som havde selvbinder,” fortæller Tormod om høsten i sin barndom. Det var hans far, der brugte leen, og Tormod og hans søskende rev stråene sammen, bandt neg og rejste negene op om aftenen. Husmandsbruget var på 11 tdr. land i alt, og høsten varede adskillige dage. Tormod sammenligner med høsten i dag, hvor en mand kører alene rundt med en mejetærsker og på en enkelt dag høster arealer svarende til mange husmandsbrug. ”Vi gik om til lærer Husted for at ringe,” fortæller Tormod, hvis barndomshjem lå tæt på skolen i Ålbæk, som var det eneste sted med telefon på de kanter. ”Nu løber alle knægte jo rundt med en mobiltelefon i lommen. Og vi kan se dem i Kina på sådan et bræt,” fortsætter han. Et af hans børnebørn bor i Fillipinerne og var i Kina på 100-årsdagen. Herfra var han med til fødselsdagsfesten via computer. Han holdt en tale for sin bedstefar over Skype. Barnebarneet gik helt tydeligt igennem med både billeder og lyd. Helt anderledes end forbindelsen til læge eller dyrlæge fra nabotelefonen for 90 år siden. På plejehjem ”Her er meget uro, men her er også meget stilhed. Det skifter. Og jeg kan godt lide begge dele,” fortæller Tormod om livet på Lem Ældrecenter, hvor han har boet de sidste seks år. Han nyder at sidde i timevis i stolen i sin stue. Her har han læst mange bøger, fx om gamle folketingsmænd fra husmandsbrug som Jens Houlgaard og Christian Mejdal. Men han og de andre plejehjemsbeboere Tormod giver to børnebørn en tur på traktoren. Tormod er med på spøgen som 91-årig i 2004. 21 får ikke lov at sidde stille hele tiden. Det sørger omsorgsassistenten Irene for. Hun sætter en masse ting i gang, der får dem op af stolene og får mundene på gled. Gymnastik, bob og sangkor for bare at nævne et lille udpluk. ”Det er godt, ellers kom vi jo bare til at sidde her og glo,” siger Tormod, der gerne vil lave noget og have en snak med de andre beboere. Han og Irene passer også plejehjemmets drivhus, hvor de dyrker kartofler. Inden længe er han klar til at lægge årets kartofler til spiring. Det foregår under dækketøjsskabet i hans stue. Telefonen ringer. Tormod tager den, og det lyder som om, der vil komme gæster i eftermiddag. Modsat nogle af de andre plejehjemsbeboere er han heldig at have sine tre børn tæt på. De kommer tit på besøg, og de tager ham tit med sig hjem eller i byen hos familie og venner. Uanset hvem der holder fødselsdag i familien, så er han med. ”Når der er gået fem eller seks timer, så er jeg træt. Så er jeg glad for at komme her hjem. Her er jeg jo ikke alene. Det er rart,” siger Tormod, der nyder, når aftenvagten stikker hovedet ind og hilser ham velkommen hjem efter en aften i byen. Flere er over 100 år Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 2012 var der ifølge Danmarks Statistik 924 personer (771 kvinder og 153 mænd) på 100 år og derover. I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. Der er altså sket hen mod en seksdobling i løbet af 30 år. Fremtiden ”Oldebørnene snakker om deres konfirmation, og til efteråret skal et af børnene holde guldbryllup. Det er noget mærkelig noget,” siger Tormod, der igen og igen bliver mindet om sin høje alder. Nu er han 100 år og tænker i samme ombæring på en kone fra Lihme, der nåede at blive 106 år på Lem Ældrecenter. Her vil han også gerne have mange år endnu. ”Det er godt så længe jeg har det, som jeg har det og kan blive boende her,” siger Tormod og følger med helt ud på trappen for at tage ordentlig afsked med deres udse
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)