Hvor bliver folk 100 år?

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=31380

Hvor bliver folk 100 år? Af Anne Vinkel Hansen, Rudi Westendorp og Laust Hvas Mortensen Danskernes middellevetid har aldrig været højere, end den er nu - og den vokser stadig. Derfor har der heller aldrig været så mange danskere, der har passeret 100 år. Men er der områder i Danmark, hvor folk bliver særligt gamle? En særligt høj chance for at blive 100 år associeres ofte med områder i Grækenland, Costa Rica og på Sardinien, men det er aldrig undersøgt, om der findes sådanne områder i Danmark. Denne analyse følger personer født i perioden 1906-1915, og viser, hvor man skal være født, og hvor man skal bo som 71-årig for at have den største chance for at blive 100 år. Analysens hovedkonklusioner: • I 2018 var der 1.079 personer på 100 år eller mere i Danmark, hvilket er en stigning på 30 pct. over de sidste ti år. Af de 1.079 var 87 pct. kvinder. • Personer født i 1906-1915 i et område, der inkluderer Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland, havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år. • Personer født i 1906-1915, der boede i det centrale Midtjylland og nord for København, da de var 71 år, havde en hhv. 46 pct. og en 44 pct. højere chance for at blive 100 år sammenlignet med danskere, der boede andre steder.

Hverken andelen af ældre eller middellevetid er nødvendigvis gode indikatorer for, hvor folk er mest tilbøjelige til at blive 100 år. Danskerne flytter, og en høj andel af ældre kan slet og ret betyde, at de unge er fraflyttet. Tilsvarende er middellevetiden et mål for den samlede dødelighed i befolkningen på dette sted og dette tidspunkt, men den har ikke en historisk dimension, og tager dermed ikke højde for fra- og tilflytning. Så hvis man vil undersøge, om der er områder, der er særligt fordelagtige at komme fra, hvis man vil blive 100 år, er man nødt til at følge personer over tid i stedet for alene at følge områderne. De fleste personer, som er fyldt 100 år, er født i perioden 1906-1915. Ved at tage udgangspunkt i denne gruppe er det muligt, at undersøge, hvor man skal være født, og hvor man skal bo efter pensionsalderen for at have den højeste chance for at fylde 100 år. Hvor i verden bliver folk 100 år? Der er stor international interesse for at identificere områder, hvor indbyggerne bliver særligt gamle, og hvor andelen, der lever til de bliver 100 år derfor er høj. Eksempler på sådanne områder er dele af Sardinien i Italien, øen Okinawa i Japan, Loma Linda i Californien, Nicoya-halvøen i Costa Rica, og øen Icaria i Grækenland. Der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor disse områder skiller sig ud fra de omkringliggende områder med hensyn til andelen af 100- årige. Hvor i Danmark skal man være født for at blive 100 år? Hvis man ser på, hvor i landet man skal være født for at have den største chance for at fylde 100 år, så viser det sig, at personer født i 1906-1915 i 70 sogne på Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år – se figur 3a.2 I alt var der i disse sogne 222, der fyldte 100 år, hvilket er 60 flere 100-årige end forventet. 2 De 70 sogne er: Arninge, Avnede, Bjerreby, Branderslev, Bregninge, Bregninge, Brudager, Bøstrup, Dannemare, Drejø, Egense, Ellested, Fodslette, Frørup, Fuglsbølle, Gislev, Græshave, Gudbjerg, Gudme, Gurreby, Halsted, Hesselager, Horslunde, Hov, Humble, Hundstrup, Kappel, Kirkeby, Krarup, Kværndrup, Købelev, Landet, Langå, Lindelse, Longelse, Lunde, Magleby, Marstal, Nakskov, Nordlunde, Ollerup, Omø, Oure, Rise, Rudkøbing, Sandby, Sankt Jørgens, Sankt Nikolaj, Simmerbølle, Skovlænge, Skrøbelev, Skårup, Snøde, Stenstrup, Stoense, Stormark, Strynø, Svindinge, Sørup, Thurø, Tillitse, Tranderup, Tranekær, Tryggelev, Tullebølle, Tved, Ulbølle, Utterslev, Vejstrup, Vestenskov, Vester Skerninge, Vester Åby, Vesterborg, Vindeby, Vor Frue, Ærøskøbing, Øksendrup, Ørbæk, Øster Skerninge, og Åstrup © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 4 For personer født i området omkring Langeland i 1906-1915, var chancen for at blive 100 år desuden endnu højere, hvis man stadig boede i området, når man fyldte 71 år. Personer, det har boet i området hele livet eller er flyttet tilbage efter at have været fraflyttet havde altså en lavere dødelighed end dem, der permanent flytter fra området. Blandt alle 71-årige i området var det også dem, som var født i området, der levede længst. Ser man på personernes ægteskabelige status og sociale klasse på baggrund af folketællingen fra 1970, er der ikke noget iøjnefaldende forskelle mellem personer, der er født i dette område og personer, der er født i resten af landet.

Hvor skal man bo som 71-årig for at nå til 100 år? Hvis man i stedet for at tage udgangspunkt i fødselssognet tager afsæt i bopælssognet som 71- årig, viser der sig et helt andet mønster. Her var andelen af 100-årige markant højere end i resten af landet i to områder eller hotspots. Det ene område bestod af 30 sogne nord for København og det andet af 72 sogne i det centrale Midtjylland – se figur 3b.3 Personer født i 1906-1915, som boede i det nordsjællandske hotspot, da de var 71 år, havde 46 pct. højere chance for at nå 100 år end alle 71-årige i Danmark. I alt var der 109 flere 100-årige end forventet i dette område. For personer, der boede i det midtjyske hotspot, var chancen for at blive 100 år 44 pct. højere end chancen for alle 71-årige i Danmark, hvilket svarer til 72 flere 100-årige end forventet i dette område. Denne analyse har ikke undersøgt, hvorfor netop disse steder er særligt befordrende for at blive 100 år. I princippet kan årsagerne være geografi-specifikke (sundere vand, mindre forurening) socioøkonomiske (mere velstillet eller veluddannet befolkning med en sundere livsstil) eller historiske (gruppen født netop dette sted i netop denne periode har gennemlevet ting, der gør det mere sandsynligt at blive 100 år). Hvordan har vi fundet områderne? Først er alle personer født i Danmark i perioden 1906-1915, som var i live som 71-årige identificeret. På disse personer er oplysninger om fødesogn og bopælssognet som 71-årig indhentet. Desuden er oplysninger om ægteskabelig status og social klasse indhentet fra Folketællingen i 1970. 3 De 30 sogne nord for København er: Bagsværd, Birkerød, Bistrup, Blovstrød, Buddinge, Christians, Dyssegård, Gammel Holte, Gentofte, Hellerup, Helleruplund, Hørsholm, Jægersborg, Karlebo, Kongens Lyngby, Lundtofte, Maglegårds, Ny Holte, Nærum, Ordrup, Rungsted, Skovshoved, Sorgenfri, Stengård, Søborggård, Søllerød, Tårbæk, Vangede, Vedbæk, og Virum. De 72 sogne i det centrale Midtjylland er: Arnborg, Assing, Aulum, Blåhøj, Bording, Brande, Brejning, Bryrup, Bølling, Egvad, Ejstrup, Engesvang, Faster, Filskov, Fredens, Funder, Gadbjerg, Give, Givskud, Gjellerup, Grene, Grindsted, Grove, Grædstrup, Hammer, Hanning, Havnstrup, Hedeager, Herborg, Herning, Hoven, Hvejsel, Ikast, Ilskov, Karup, Klovborg, Kragelund, Lindeballe, Linnerup, Nørre Snede, Nørre Vium, Nøvling, Oddum, Rind, Ringive, Sankt Johannes, Simmelkær, Sinding, Skarrild, Skjern, Snejbjerg, Studsgård, Sunds, Sædding, Sønder Borris, Sønder Felding, Sønder Omme, Them, Thorning, Thyregod, Timring, Tjørring, Tyrsting, Tørring, Vester, Videbæk, Vildbjerg, Vorgod, Vrads, Ølgod, Ørre, og Øster Nykirke. 3a – Hotspot baseret på fødesogn 3b – Hotspot baseret på bopælssogn © Danmarks Statistik ISSN 2446-0354 5 For at finde områder med flere 100-årige end forventet er der anvendt et såkaldt Kulldorf spatial scan (Se Kulldorf 1997). I korte træk beregnes det forventede antal af 100-årige for hvert sogn på baggrund af fødselsår og køn. Derefter identificeres den cirkel, som indeholder de sogne, der har den største overrepræsentation af 100-årige sammenlignet med resten af Danmark. Denne cirkel er begrænset til maksimalt at indeholde 5 pct. af undersøgelsespopulationen. De statistiske teststørrelser er baseret på en Monte Carlo simulation. For de identificerede områder har analysen ud over at sammenligne andelen af 100-årige også undersøge dødeligheden fra alder 71 år og frem. Dødeligheden er også undersøgt separat for personer 1) født og bosiddende i området ved alder 71 å, 2) født, men fraflyttet inden alder 71 år, 3) født udenfor og tilflytte inden alder 71 år, og 4) født og bosat udenfor. En detaljeret beskrivelse kan findes her: www.biorxiv.org/content/early/2017/08/09/170654