Billeder
Se flere billeder af fødselaren på www.dinby.dk/ballerup.
lørdag den 15. juni 2013
fredag den 14. juni 2013
Alfred Kristiansen, Arden 1897 - 2005
http://www.nordjyske.dk/nyheder/maalmand-og-gartner-paa-107-aar/cab3676d-bb62-469c-a4bf-9c357c61aa6a/4/1513
OPDATERET 16. MAJ 2012 20:19
AF ASBJØRN WITH
OPDATERET 16. MAJ 2012 20:20
OPDATERET 16. MAJ 2012 20:20
Målmand og gartner på 107 år
FØDSELSDAG 107 år er ingen hindring for at spille fodbold.
ASTRUP: Dåbsattesten viser, at Alfred Christiansen er født i 1897, men der er ingen hindring for at spille fodbold. I hvert fald ikke hvis man skal tro vennen og kollegaen gennem mange år, Herluf Sørensen. Siden 1954, hvor Herluf Sørensen kom til Astrup, har han kendt Alfred Christiansen som en rigtig fin mand på alle måder. Og Herluf Sørensen husker tydeligt, da han kom forbi med en flaske til Alfred Christiansens 105 års fødselsdag for to år siden.
Lang fodboldkarriere
- Han ville i hvert fald ikke op og være med til omsorgsarbejdet. "Der sidder de jo bare og drikker kaffe og spiller kort," som Alfred sagde, fortæller Herluf Sørensen, der. - Jeg foreslog, at vi kunne oprette et fodboldhold for pensionister, når jeg gik på pension, og den var han med på, husker Herluf Sørensen. Siden sine helt unge dage udfoldede Alfred Christiansen, i følge Herluf Sørensen, sit åbenlyse talent som fodboldspiller på det lokale hold i Astrup. - Dengang var han målmand, og da jeg foreslog et pensionisthold, ville han stå på mål. Men det kan han ikke få lov til. Med hans fysik skal han ud i marken, forsikrer Herluf Sørensen. Og den aftale skulle Alfred Christiansen ifølge historien have sagt ja til og senere grint meget af.
Gartnergeschæften
Herluf Sørensen har siden 1954 og til Alfred Christiansen gik på pension arbejdet sammen med ham. Alfred Christiansen var murersvend og Herluf Sørensen tog sig af VVSen. - Ja, gået på pension er nu så meget sagt, siger Herluf Sørensen, og hentyder til, at Alfred Christiansen ikke ligefrem satte sig hjem i stuen med benene op. - Han havde en blomster og grøntsagsgeschæft, og forsynede hele byen med blomster og grøntsager. Det fortsatte han med til han var 99 år, fortæller Herluf Sørensen. - Man kom bare forbi, og så var forretningen åben. Jeg tror ikke, at det var for at tjene penge, jeg tror bare godt, at Alfred kan lide en god handel, siger Herluf Sørensen. I 1996, i en alder af 99 år, besluttede Alfred Christiansen, sammen med døtrene Alice og Karen, at nu var det nok på tide at stoppe. Og alligevel kunne Alfred Christiansen ikke sidde stille. Haven trak i ham, og ifølge hans hjemmesygeplejerske, Sigrid Brohus, der kigger ind næsten hver dag, kunne man, indtil for kort tid siden, se ham gå i haven med skuffehjernet. - Det kniber med hørelsen, men det er også det hele, fortæller Sigrid Brohus. - Han er så dejlig at besøge. Altid et glimt i øjet og kvik i replikken. Og han er altid god for en vittighed, fortsætter hun. Alfred Christiansen har altid været en aktiv mand, og ind til for ganske nylig tog Alfred Christiansen, ifølge Sigrid Brohus, af og til selv turen over til købmanden efter lidt fornødenheder.
Danmarks 4. ældste
I følge Danmarks statistik er der 594 mennesker i Danmark der er over hundrede år. Med sine 107 år sniger Alfred Christiansen så op som den fjerde ældste i landet. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det. Selv har Alfred Christiansen to forklaringer på, at han har nået en så høj alder.
Læs NORDJYSKE i morgen, hvor der er et længere interview med fødselaren.
ASBJØRN WITH
OPDATERET 17. MAJ 2012 03:09
OPDATERET 17. MAJ 2012 03:09
107-årige Alfred har aldrig besøgt doktoren
FØDSELAR Somme tider har jeg det godt - somme tider har jeg det rigtig godt, betror Alfred Christiansen, Astrup
Hvad der skete i Astrup for mere end 100 år siden, er for længst gemt væk i lokalhistoriske arkiver, og ingen husker længere året 1901. Undtagen Alfred Christiansen. For det år døde hans mor, som han stadig bærer en svag erindring om på nethinden. - Min mor døde, da jeg var fire år, og min bror og jeg kom på et hjem, hvor de tog sig af fattige børn, fortæller Alfred Christiansen. Han husker det, selv om der står 7. december 1897 på dåbsattesten. - Som femårig kom jeg i pleje på Kringelhøjgård uden for Astrup, mens min bror kom i pleje et andet sted, forsætter Alfred Christiansen, og vrikker lidt med overkroppen for at få puden i ryggen på plads. Selv mener Alfred Christiansen at en af grundene til, at han som en af meget få oplever sin 107 års fødselsdag, er, at han har lært at bestille noget. - Fra jeg var, ja, hvad var jeg. Der går lige et par sekunder, mens han tænker sig om. - Seks år. Fra jeg var seks år var jeg hjorddreng på gården. Jeg skulle passe kreaturene, fortæller Alfred Christiansen. Han sidder i en af sine røde velour-lænestole med træ på armlænene og bladrer i den store mentale historiebog. - Ja, det kniber lidt med at huske det præcist, men det er også ved at være over hundrede år siden, siger Alfred Christiansen og holder en kort pause, mens han ser frem for sig. - Det er der ikke mange, der oplever, siger han så og griner med hele ansigtet, mens nærheden i hans blik vender tilbage. Som 12-13 årig kom Alfred Christiansen i lære som murer hos en af de lokale mestre. Og da han var i begyndelsen af tyverne, mødte han Kristine, som han delte de følgende 63 år med. Sammen fik de to døtre, men med 18 års mellemrum. - Hvis jeg skal tælle alle de steder, jeg har boet, så bliver det til rigtig mange, siger Alfred Christiansen og springer hurtigt frem til 1964, hvor han og Kristine købte det hvide hus Enghave på Ardenvej i Astrup. - Dengang var der ikke ret mange huse i byen, og huset ligger op til et stort engområde. Derfor kaldte vi det Enghave, forklarer fødselaren. Mange af de huse, der i dag ligger i Astrup, har murersvenden Alfred Christiansen været med til at bygge. Han fortæller, at han arbejdede under forskellige mestre. Senere drev han et landsted sammen med sin kone i nogle år. I en alder af 67 gik han på pension. Pension er nu så meget sagt, for Alfred Christiansen satte sig ikke bare hjem og slog benene op. Han åbnede et lille gartneri, og forsynede i mange, mange år Astrups borgere med grøntsager, jordbær og stedmoderblomster. Hans helt store hobby. Alfred Christiansen mistede sin Kristine i 1982. - Der blev livet træls. Da jeg mistede min kone, mistede jeg glæden ved livet, fortæller 107 årige Alfred Christiansen, der nu har levet 22 år som enkemand. - Jeg er lidt ked af, at jeg ikke har en kone, men det bliver nok svært at støve en op nu, siger Alfred Christiansen, mens øjnene glimter, og hovedet bliver lagt lidt tilbage, mens han klukker. Børn, børnebørn og oldebørn og så arbejdet med haven har holdt Alfred Christiansen i gang i de svære år efter Kristines død. Først i 1996 besluttede han, sammen med døtrene Alice og Karen, at det var på tide at gå rigtigt på pension. Og det gjorde Alfred Christiasen så. I en alder af 99 år. - Ja, hvordan har jeg det i dag? Alfred Christiansen holder en lille kunstpause. Øjnene stråler, og han ser ud til at nyde det tilbageholdte åndedræt i stuen. Det kan jo være et kildent spørgsmål at stille en mand på langt over 100 år. Alfred Christiansen trækker igen smilet frem og bryder tavsheden. - Somme tider har jeg det godt, og somme tider har jeg det rigtig godt. - For mit vedkommende har det været dejligt at få lov til at blive 107 år. Hørelsen er ikke, hvad den har været, men Alfred Christiansens helbred vil give de fleste mennesker dårlig samvittighed. - Mit helbred er ovenud. Jeg har aldrig været syg, aldrig ligget på sygehuset eller besøgt lægen, fortæller Alfred Christiansen Hvis nogen tror, at det bare er pral, så blev Alfred Christiansen mange gange sidste år set ordne have. I en alder af 106 år. Først inden for det seneste års tid har de grønne fingre fået lov til at hvile. Alfred Christiansen må da også lidt nødigt indrømme, at han ikke længere så ofte går ud i landsbyen. Men indbyggerne i Astrup ser ind i mellem stadig byens i særklasse ældste beboer, når han lige skal hente noget hos købmanden. For der er i følge Alfred Christiansen endnu en hemmelighed bag den høje alder. - Sukkerknalder. Sådan en af jeg fået hver eneste morgen i hele mit liv. Når jeg har fået tøj på, har jeg en papkasse, jeg stikker hånden ned i. Og så tager jeg en knald. Sin 107 års fødselsdag holder Alfred Christiansen hjemme i privaten. For nogle år siden var der tale om, at Alfred Christiansen skulle på plejehjem, men da papirene skulle underskrives, ombestemte han sig. - Hvad skal jeg på et plejehjem? Det er kun gamle mennesker, der er på plejehjem, så der er ingen plads til mig, siger Danmarks fjerdeældste. Så Alfred Christiansen tager i mod fødselsdagsgæsterne hjemme i Enghaven, hvis der skulle komme nogen forbi. - Nogen truer med at fejre mig på dagen. Men jeg må ikke få noget at vide. De siger, at det er hemmeligt, koketterer 107 års fødselaren og smiler. Ifølge Alfred Christiansen er livet gået, som han gerne ville. Af og til siger han godt nok, at han er ved at være træt af dage. - Men jeg tror, at Vor Herre har glemt mig, siger Alfred Christiansen altid bagefter. - Og så længe jeg har det godt, tager jeg gerne et år mere. Men hvis Vor Herre pludselig kommer i tanke om Alfred Christiansen fra Astrup, så er det også helt i orden. - Når jeg en gang går bort, så er det fordi min tid er kommet, siger han.
OPDATERET 16. MAJ 2012 20:19
ALfred christiasen
Alfred Christiansen er født tirdag 7.december 1897 I 1901 dør moderen, og Alfred Christiansen kommer på børnehjem 1902 kommer han i pleje på Kringelhøjgård uden for Astrup 1903, hjorddreng på gården ca. 1910 kommer i murerlære hos den lokale murermester 1919 gifter sig med Kristine i Astrup kirke med efterfølgende fest i Tisted, hvor parret boede. 1920 Førstfødte datter, Alice bliver født 1938 Datteren Karen bliver født. 1947 Alfred Christiansen fylder 50 år. 1964 går på pension og flytter fra landstedet ved tisted ind til Astrup, hvor parret har købt et lille hvidt hus, der senere kommer til at hedde Enghave. Alfred begynder at sælge grøntsager og blomster. 1972 Alfred Christiansen fylder 75 år. 1982 Kristine dør, og de følgende år bliver svære for Alfred Christiansen, men han fortsætter med "butikken." 1996 I en alder af 99 år, indstiller Alfred Christiansen sit arbejdsliv, men fortsætter i endnu syv år med at passe haven. 1997 Alfred Christiansen fylder 100 år. tirsdag 7. december fylder Alfred Christiansen, der nu er Danmarks 4. ældste, 107 år.
www.statstidende.dk
7 jul 071297 - 11.06.05 Alfred Kristian Kristiansen, Myhlenbergvej 16-312, 9510 Arden
Mina Rendbøll, Hjørring 1901 - 2008
http://www.nordjyske.dk/nyheder/den-hurtigste-rollator-paa-plejehjemmet/812e89de-529a-4cba-bf76-57ea9e896184/4/1513#/0
OPDATERET 13. MAJ 2012 18:50
OPDATERET 13. MAJ 2012 09:51
OPDATERET 13. MAJ 2012 18:50
Den hurtigste rollator på plejehjemmet
Der har altid været fart over feltet, hvor Mina Rendbøll kom, og sådan er det stadig
Der stod Christian IX på mønterne, P.A. Alberti, som senere lænsede statskassen, blev udnævnt til justitsminister, Norge var underlagt Sverige, Finland var en del af det russiske zarrige, Boerkrigen rasede i Sydafrika og det vakte international opsigt, da det lykkedes Marconi at sende de første radiosignaler over Atlanten.
På gården Øxenvad ved Tårs kom en pige til verden 5. april.
Året var 1901.
Den lille ny blev døbt Thomine, men skulle senere blive kendt som Mina Rendbøll.
Og hun er her såmænd endnu og kunne i går fejre sin 107. fødselsdag.
På det tidspunkt boede der 6.538 mennesker i Hjørring by, og der var endnu fem år indtil den første biograf i byen åbnede.
For os, som er født i den anden halvdel af 1900-tallet, virker det fuldstændig surrealistisk at tænke på, at Mina Rendbøll var teenager under 1. Verdenskrig.
Mina Rendbøll, som blev enke i 1974, boede i hjemmet på Johannes Hansensvej i Tårs til hun var 100 år.
Hun var så uheldig at falde, og siden har hun boet på forskellige plejehjem indtil hun ind på Vellingshøjcentret, hvor hun bor nu.
Selv om fødselsattesten siger 107 år, så er der fart på, når hun ræser af sted med rollatoren.
Hun bliver meget ældre
Hun har to sønner, Niels Jakob i Hjørring og Mogens i Holland.
- Hun bliver meget ældre, forudser Niels Jakob Rendbøll, den unge søn på 76 år.
Foruden de to sønner er det også blevet til seks børnebørn og fem oldebørn.
Sammen med manden Josef havde de gården Mejlvang ved Tårs, indtil de flyttede til byen.
En berejst dame
Efter mandens død fattede hun for alvor interesse for at rejse.
De første år rejste hun sammen med sin søster, Amalie Frederiksen, som boede i Lønstrup, men da hun faldt fra nød børnebørnene godt af Minas rejselyst.
Carl Rendbøll fortæller, at han har været i et utal af lande sammen med sin farmor.
- Jeg og farmor har rejst sammen i 15 år. Engang var vi på Cypern sammen. Jeg havde glemt mit kørekort, så vi kunne ikke leje en bil, men så lejede vi bare en scooter og farmor sad bagpå. Da var hun 93 år, siger Carl og griner ved mindet.
Som 80-årig rejste Mina alene til Californien for at besøge sønnen Mogens, som boede der på det tidspunkt.
Som børn i Tårs nød børnebørnene også godt af, at farmors hus lå meget tæt på skolen.
Der stod døren altid åben, og børnebørnene lægger ikke skjul på, at de blev smækforkælede.
gunnar.onghamar@nordjyske.dk
OPDATERET 13. MAJ 2012 09:51
Dødsfald
‡Minna Rendbøll, Vellingshøjcentret, Hjørring, 107 år. Minna Rendbøll, der var født i 1901, voksede op på gården Øxenvad uden for Tårs. I 1929 blev hun gift med Josef Rendbøll fra nabogården Mejlvang, som de samtidig overtog efter hans forældre. Minna blev hjemmehjælpende husmor, og som sådan var der rigeligt for hende at se til på gården med de daglige gøremål. Da ægteparret kom lidt op i årene, overdrog de i 1964 Mejlvang til sønnen Niels Jakob og købte hus på Johannes Hansensvej i Tårs. Efter en halv snes år døde Josef Rendbøll, og Minna blev boende i huset og klarede sig selv, til hun blev 100 år, men måtte efter et fald tage ophold på forskellige plejehjem, indtil hun kom på Vellingshøjcentret. Minna Rendbølls liv blev virksomt og indholdsrigt og fyldt med mange spændende oplevelser. Som 80-årig tog hun alene til Californien for at besøge sønnen, Mogens, som på det tidspunkt boede der. Som 88-årig rejste hun i Frankrig, og som 95-årig var hun sammen med barnebarnet Carl på Cypern. De ville have lejet en bil, men da Carl havde glemt sit kørekort, måtte de tage til takke med en scooter, hvor de med Minna som passager på bagsædet kørte rundt på øen og beså dens seværdigheder. Som 99-årig tog Minna den lange rejse til København for at sige farvel til dronning Ingrid, da denne lå på lit de parade. 100 års dagen blev for Minna en stor oplevelse, hvor huset var fyldt med gratulanter og med besøg af Hjørrings daværende borgmester, Bent Brown, som hun havde kendt, fra da han som dreng havde leveret jordbær til søndagsmiddagen på Mejlvang. Og så var der naturligvis også telegrammet fra dronningen. Det blev en dag, Minna aldrig glemte. Minna Rendbøll efterlader sønnerne Niels Jakob i Hjørring og Mogens i Holland samt seks børnebørn og fem oldebørn.
Verdens ældste, Jiroemon Kimura, Japan 1897 - 2013
Der foreligger ingen tilgængelig dokumentation for denne japanske mands fødselsdag, men alligevel var han af mange anerkendt som verdens ældste levende person og ældste mand nogensinde:
http://da.wikipedia.org/wiki/Jiroemon_Kimura
http://da.wikipedia.org/wiki/Jiroemon_Kimura
Jiroemon Kimura (19. april 1897 - 12. juni 2013) var verdens ældste mand efter at amerikaneren Walter Breuning døde den 14. april 2011[Kilde mangler]. Han var desuden pr. d. 28. december 2012 verdens ældste mand nogensinde, efter at have overhalet dansk-amerikaneren Christian Mortensen. [1]
Kilder og eksterne henvisninger[redigér]
- ↑ grg.org: Current Validated Living Supercentenaries Hentet 11. april 2013.
Krista Pedersen, Dronninglund 1903 - 2008
http://www.nordjyske.dk/nyheder/104-aar---og-glad-og-tilfreds/950cab5f-a89e-4c84-820a-b8bdf4dea5a8/4/1513
OPDATERET 14. MAJ 2012 23:15
OPDATERET 13. MAJ 2012 00:38
OPDATERET 14. MAJ 2012 23:15
104 år - og glad og tilfreds
{ Brønderslev Kommunes ældste borger, Krista Pedersen, Plejehjemmet Margrethelund, Dronninglund, fylder torsdag 104 år. Hun er nummer fem i en børneflok på 10 og voksede op på gården Vester Lie ved Tårs, hvor hun erindrer, at der var storkerede på taget af laden, og hvor hun hver dag, når hun kom fra skole, måtte gå i engen og være hyrde for gårdens 10 køer, fordi det var billigere end at lave en indhegning. Krista var også med til at malke køerne, ligesom hun glædede sig over, at hendes far, som var dybt religiøs, hver morgen holdt andagt med familien og læste et stykke af Biblen. Det bragte hende nemlig tættere på gud, føler hun, og hun beder fortsat en bøn om morgenen. Der var i hendes barndom megen tale om rigdom og fattigdom, og hun husker, at hun spurgte sin mor: Hører vi til de rige eller de fattige i vores familie? Og moderen svarede: Vi er lige midt imellem. Krista Pedersen var 22 år gammel, da hun kom til lægeboligen i Tårs som ung pige i huset hos familien Bugge, hvor der var syv børn. Hun var i pladsen gennem 21 år og opbyggede et nært og varigt forhold til børnene og senere til deres børn igen. Da Bugge-børnene var flyttet hjemmefra, var hun en kort overgang i forretning i Skagen, hvorefter hun overtog Tatol i Agersted, som hun drev indtil sin pensionering som 70-årig. Krista Pedersen har altid haft et godt helbred, hvilket hun bl.a. mener skyldes, at hun hver dag tog et koldt styrtebad, og hver dag efter lukketid gik en lang tur i Agersteds omegn. Som pensionist boede hun i en ældrebolig i Agersted, men flyttede på grund af boligernes renovering og ombygning midlertidigt til Margrethelund, hvor hun på kort tid blev så glad for at være, at hun ønskede at blive der. - De er så flinke mod mig her i Dronninglund, fortæller Krista. - I dag tog de alt tøjet af mig, og jeg kom i bad. Det er jo luksus, mener hun. Krista Pedersen fortæller, at hun også har været på flere spændende rejser. Læge Bugge sendte hende således ud på en rejse til Tyskland, hvor hun bl.a. oplevede at stå på Tysklands højeste bjerg, og hun har to gange været i Israel og i Ægypten. Krista Pedersen skal nok få en hyggelig 104 års fødselsdag, for en søskendedatter kommer på besøg hver uge, og der dukker måske også efterkommere af familien Bugge op. Borgmester Mikael Klitgaard dukker måske også op i dagens anledning, så en eller anden festivitas skal der nok blive på Plejehjemmet Margrethelund, når Krista Pedersen runder de 104 år.
Se alle aktuelle historier fra BrønderslevOPDATERET 13. MAJ 2012 00:38
Dødsfald
‡Krista Pedersen, Plejehjemmet Margrethelund, Dronninglund, 105 år. Krista Pedersen, der var Brønderslev Kommunes ældste borger, var født på gården Vester Lie ved Tårs og voksede op sammen med ni søskende og storkerede på gårdens tag. Hun voksede op i et kristent hjem, hvor faderen læste op af Biblen hver dag, og hun var selv et troende menneske gennem hele livet. Som barn var hun tidligt oppe for at malke køer, inden hun gik i skole, og efter skolegang røgtede hun køerne i engen, for det var billigere for familien end at sætte hegn op, har hun selv fortalt. Som voksen kom hun i huset hos lægefamilien Bugge i Tårs, hvor hun passede lægefamiliens syv børn og blev livsvarig ven med en af dem, ”niecen Karen”, som hun kaldte ”sin pige”. Senere kom hun i forretning i Skagen, inden hun købte forretningen Tatol i Agersted. som hun drev og videresolgte, da hun som 70-årig gik på pension. Krista Pedersen mente selv, at hendes jernhelbred - hun var aldrig syg - skyldtes lange spadsereture i bakkerne ved Agersted og de daglige kolde brusebade, som hun elskede. Hun var afholdt af alle på grund af sit positive væsen, og hun elskede at bo i sin ældrebolig i Agersted, men da den skulle ombygges, havde hun en omstillingsevne, der gjorde, at hun blev lige så glad for at bo på Plejehjemmet Margrethelund. Her var hun de sidste par år knap så mobil, men den positive indstilling til tilværelsen og hendes kristne tro forlod hende aldrig, og hun var glad for til det sidste at få besøg af ”sin pige” flere gange om ugen.
Oda Gundersen, Hobro 1903 - 2008
http://www.nordjyske.dk/nyheder/105-aarig-fejret-med-man-r/a1b0fac3-5111-4841-8909-a7b3188532ac/4/1513
105-årig fejret med manér
Oda Gundersen er stadig åndsfrisk og har aldrig fortrudt sit lange liv i Hobro.
Lørdag var en stor dag for pensionist Oda Gundersen på plejehjemmet Solgaven, da hun fyldte 105 år som Mariagerfjord Kommunes ældste borger.
Dagen blev fejret med både besøg af borgmester H.C. Maarup samt en lille kreds af den nære familie til den ugifte fødselar.
Siden hun var ni år har hun boet i byen, hvilket hun aldrig har fortrudt. Oda Gundersen drev i 22 år med sin også ugifte søster butikken Håndarbejdsboden i Adelgade 72.
Se alle aktuelle historier fra Mariagerfjordhttp://www.nordjyske.dk/nyheder/103-aarig-kvinde-er-flyttet-i-stor--ny-bolig/e315179f-27fc-4872-8b7e-1af7a338f434/4/1513
BENTE LEMBO
OPDATERET 16. MAJ 2012 10:23
OPDATERET 16. MAJ 2012 10:23
103-årig kvinde er flyttet i stor, ny bolig
FLYTNING Oda Gundersen roser personalet og den veltillavede kost, men hun savner lidt det gamle
HOBRO:Med sine 103 år er Oda Gundersen alderspræsident blandt de 20 kvinder og mænd, der i lørdags flyttede ind i de nybyggede boliger ved Plejehjemmet Solgaven i Hobro. Oda Gundersen er sin høje alder i betragtning ved godt helbred. Det kniber hende dog at se, og hun går med rollator. Den ældre kvinde har taget flytningen fra Plejehjemmet Toftegården i fin stil, og hun er ved at finde sig tilrette i sin lejlighed, der har altan og udsigt til Hobro Østerskov. Selv om afstanden mellem Toftegården og Solgaven er under 500 meter, er der en verden til forskel. - Toftegården var lille og hyggeligt. Her er det stort og lidt hospitalsagtigt, bemærker Oda Gundersen. Hun understreger, at hun er vældig godt tilfreds med den behandling, hun får af personalet. - De er søde og venlige, og vi får en dejlig, veltillavet mad. Det betyder meget, når man er ældre, siger Oda Gundersen. Hun glæder sig over at have fået et dejligt soveværelse og et ditto tekøkken, og over at have fået plads til et sofabord i sin nye, rummelige stue.
Lytter til bånd
Oda Gundersen bevæger sig helst ikke udenfor i det kolde vintervejr. Hun vil hellere sidde indenfor i sin lune stue og lytte til kassettebånd. - Jeg har fået en båndafspiller fra Blindeinstituttet. Jeg får en kasse bånd ad gangen, og dem kan jeg få udskiftet, når jeg har hørt dem, fortæller hun. For tiden er det tidligere overrabbiner Bent Melciors erindringsbog "Så vælg da livet", som Oda Gundersen sidder i sin lænestol og følger med i. På spørgsmålet om, hvordan hun har båret sig ad med at blive 103 år siger hun, at hun livet igennem har taget tingene stille og roligt. - Jeg var på samme kontor i 43 år, på slagteriet i Hobro. Siden gik jeg i kompagniskab med min søster og fik broderiforretningen Håndarbejdsboden på Adelgade 72 i Hobro, fortæller hun. Oda Gundersen har aldrig været gift, og hendes søster er død, men det er ikke ensbetydende med, at hun ikke har nogen familie. Under interviewet med NORDJYSKEfår hun besøg af tre familiemedlemmer: hendes yngste brors datter med mand og barn. Oda Gundersen lyser op i et smil og siger, hvad skulle jeg gøre uden dem! Slægtningene hjalp Oda Gundersen med flytningen i lørdags, og nu er de kommet for at få de sidste ting på plads i den ældres kvindes nye hjem.
Mette Højer, Hals 1897 - 2005
http://www.nordjyske.dk/nyheder/105-aarige-mette--jeg-er-bare-blevet-ved/739f607a-815e-4f9e-868e-d35475ff392f/4/1513
JESPER SCHOUENBORG
OPDATERET 17. MAJ 2012 18:35
OPDATERET 17. MAJ 2012 18:35
105-årige Mette: Jeg er bare blevet ved
PORTRÆT Set i bakspejlet har Mette Højer været meget glad for sit liv, der har varet siden 1897
V. HASSING: Mette Højer kan huske, da Robert Svendsen fløj over Øresund i 1910. Begge verdenskrige kan hun også grave frem fra hukommelsen. 23. oktober 1897 blev hun født i Langå. Et langt liv, senere i 2002 sidder hun på plejehjemmet Hassinghave i V. Hassing, og i dag kan hun fejre 105 års fødselsdag. Derfor tog NORDJYSKE på besøg hos kommunens ældste borger, Mette Højer, der sidder på sofaen og snakker med nevøen Knud Højer, da journalisten dukker op. - Hjælp mig op Knud, siger hun, hvorefter den besøgende får et håndtryk og et smil. Mette Højer ligner ikke en, der har levet siden 1897. Hun er frisk, lytter opmærksomt, smiler, griner og taler ikke mindst lige ud af posen uden tilløb om de brikker, hendes liv har bestået af. Høreapparatet piver lidt, og derfor må nevøen tættere på, hvis fødselaren skal høre. - Kom her over dit unge menneske, siger hun til den 68-årige nevø Den 105-årige giver gode karakterer til sit eget liv. - Jeg har haft et fantastisk liv, selvom der er mange ting, jeg ikke kan længere som at se, høre og gå. Når jeg ser mit liv i bakspejlet, har jeg haft det godt, siger Mette Højer - Jeg plejer at sige, at det eneste jeg kan klare mig med, er alderen, siger hun. Hun har set kalenderen skifte århundrede to gange, men hun har næsten altid haft et godt helbred. - Jeg har faktisk aldrig været meget syg, lidt børnesygdomme og influenca og sådan noget. Mette Højer har også været glad for, at hun blev vendelbo, fordi de er så venlige, som hun siger. - Jeg var kronjyde, indtil jeg blev 26 år, så blev jeg vendelbo. Hun mødte sin mand Theodor Højer, da hun var 26 år, og senere overtog de en gård, der lå tre kilometer udenfor V.Hassing. Det var fattige kår dengang på gården, hvor Mette hjalp til. - Man skulle tage sig i agt for at ikke at komme i mere gæld, end man var i forvejen, husker Mette Højer. Hun var gift med sin mand i 52 år, inden han døde. Selvom hun blev alene, har hun haft det godt. Dog har hun svært ved at forstå, at hun er blevet så gammel. - Forleden sagde jeg til en af de mandlige medhjælpere her på plejehjemmet, hvor han var under krigen, og så smilte han og sagde, at han var født i midten af 70erne, siger Mette Højer med et grin. Hvordan har det været at leve i 105 år i en tid, hvor udviklingen er gået stærkt? - Det har været mageløst, på en måde kan man sige, at det har været en rig og oplevelsesrig tid at leve i. Mette Højer kan stadig huske mange begivenheder i historien. I 1910 lettede danskeren Robert Svendsen i sin flyvemaskine og fløj som den første nogensinde over Øresund. Turen varede en halv time. - Dengang Svendsen fløj over Sundet, det var en begivenhed, husker Mette Højer. Hun kan også genkalde sig dagen, da de tyske flyvemaskiner fløj larmende over himlen i Danmark ved besættelsen 9. april 1940. Mette Højer var hjemme på gården, mens hendes mand var ude. - Da jeg så dem, sagde jeg, de skal til Norge. Så sagde landposten, det kan ske det er os, de er kommet efter. Det var en sørgelig dag, men Mette Højer håbede på at englænderne hurtigt ville smide tyskerne ud igen. - Det var forfærdeligt, jeg tænkte, at bare englænderne kommer, ellers går jeg i baglås, siger hun, der gerne havde set englændernes længe før, de endelig befriede Danmark. Undervejs i talestrømmen kommer fotografen forbi. Og det får den 105-årige til at vende rullestolen og hente en kam på kommoden. - Jeg må lige have redt mit hår, siger hun, mens håret bliver sat. Som 100-årig flyttede Mette Højer ind på Hassinghave, og hun er glad for personalet og for at bo her. På værelset kan man bl.a. se et billede af hendes mand og andre minder. Der er to radioer på værelset, for selvom man er blevet 105 år, kan man stadig følge med. - Jeg tager nyhederne på radioen klokken 9 om morgenen og klokken 17.30 om aftenen. Det er den måde, jeg følger med i, hvad der sker i verden, siger hun, der også hører gudstjeneste på radioen. Mette Højer har ingen kompliceret forklaring på, hvordan hun er blevet så gammel. Det er helt enkelt. - Jeg er bare blevet ved, siger hun og nævner, at kun en i familien ellers har været tæt på at blive 100 år. Hun tror dog, at hendes positive indstilling til livet kan have haft en virkning. - Jeg tror godt, jeg kan sige, at jeg har haft let ved at tage situationerne, som de kom både de gode og de dårlige. I dag fejres Mette Højer af familien, beboere og personalet på Hassinghave. Men selvom det er en rund dag af de store, så er der kun en ting på den 105-åriges ønskeseddel. - Det at få besøg, træffe andre menensker og få en oplevelse, siger Mette Højer.
www.statstidende.dk
21 jun 231097 - 04.02.05 Mette Højer født Laursen, Hassinghave Kirkevej 50, Vester Hassing, 9310 Vodskov
Abonner på:
Opslag (Atom)
Min farfar bliver 107 aar i naeste uge den 14 juin