Elfrida Nielsen, Vokslev, Nibe 1905-
http://www.nibeavis.dk/index.php?id=167&no...[tt_news]=2679&tx_ttnews[backPid]=39
fredag 09. juli 2010
Frisk hver dag - og 105 år tirsdag
Den tidligere Nibe Kommunes ældste borger fylder år tirsdag den 13 juli. Da er det 105 år siden, at Frida (Elfrida) Nielsen så lyset i det hjem i Vokslev, som hun stadig bor i.
Frida kan stadig bo i det gamle hus ved åen, takket være jævnlige besøg af hjemmehjælperne og de gode naboers uvurderlige hjælpsomhed.
Sidste år fejrede Frida Nielsen 104 års fødselsdag; bl.a. ved besøg af Røde Kors besøgsven Inger Steen-Hansen (t.v.) og sin gode nabo Karen Justesen.
< tilbage til nyhedslistenAage Nielsen, Thorsø, Favrskov 1904-
http://www.jensg-family.dk/Aidt/Kongensbrovej0...
Ca. 1938 blev ejendommen overtaget af Aage Kristian Nielsen (1904 Nov 29 -> ), født Lystrup By, Vivild sogn, Randers Amt, søn af Martinus Nielsen (1873 Sep 15 -> ) og Jensine Lavra Hansen (1873 Jun 27 -> ). Faderen var Arbejdsmand, i Lystrup indtil ca. 1906, hvorefter familien flyttede til en lille ejendom, som hørte under Løvenholm Gods på Nyborghusets Mark, Nymarkshuset, Gjesing sogn, Randers Amt.
Han havde 2 ældre søskende:
- Søren Marinus Nielsen (1901 Feb 11 -> ), født Auning Mark og sogn, Randers Amt
- Ejnar Magnus Nielsen (1903 Mar 16 -> ), født Lystrup By, Vivild sogn, Randers Amt
og 3 yngre søskende, som alle er født i Nymarkshuset, Gjesing sogn, Randers Amt
- Elvira Marie Nielsen (1907 Okt 05 -> ), gift med Ejner Laurs Jensen (1901 Dec 06 -> ), født Ormslev Mark og sogn, Aarhus Amt
- Torny Hagbart Nielsen (1911 Jan 28 -> )
- Edit Laurine Nielsen (1916 Jan 11 -> )
en af søstrene blev 92 år.
Aage kom gennem bladet Tempo i forbindelse med sin kommende Hustru, Marie Kirstine Bastrup Pedersen (1902 Sep 10 -> 1962 Apr 21 ), født Aidt Mark, datter af Gaardejer, Matr. 8d, Hovbro 13, Jens Peter Pedersen (1868 Dec 12 -> ) og Johanne Jensen (1871 Okt 08 -> ). De blev gift i Aidt kirke 1938 Apr 10. Få år efter Kirstines død flyttede Aage til Thorsø, hvor han har boet i Tyskerhuset på Rs. Brochsvej. Senere er han flyttet i beskyttet bolig på Thorshøj.
I forbindelse med Aages 105-års fødselsdag lavede Preben Just fra Midtjyllands Avis 28. november 2009 en artikel, som her gengives med avisens tilladelse:
1904 er Åges år
Åge Nielsen fra Thorsø fylder i morgen 105 år. Selv om helbredet ikke længere er alt for godt, så klarer han stadig det meste selv
Åge Christian Nielsen fra Thorsø nåede aldrig at have en traktor som aktiv landmand. Han kunne snildt få passet sine seks tønder land jord på Aidt Mark med en nordbakke foran ploven og harven.
Vi kunne da godt leve af de seks tønder land, de tre køer og lidt grise og høns, siger Åge Nielsen, der - nok - er Favrskov Kommunes ældste borger.
I morgen søndag fylder Åge C. Nielsen 105 år. Han er med andre ord fra årgang 1904.
En traktor var for dyr
Åge Nielsen solgte sit husmandssted på Aidt Mark sidst i 60´erne efter at han var blevet enkemand og flyttede i stedet til Thorsø, hvor han købte et hus på Rasmus Brochsvej. I dag bor han i en beskyttet bolig på Odinsvej ved siden plejecenter Thorshøj. Her klarer Åge trods sin høje alder og et svigtende helbred stadig det meste selv.
Jeg overvejede da at købe en traktor. Men det kunne ikke rigtig svare sig på så lille en ejendom, siger Åge Nielsen.
Han og konen, Kirstine, havde mange arbejdsomme år på ejendommen.
I min tid som landmand havde vi tre vintre, hvor der var rigtig hårdt vintervejr. De var drøje at komme igennem. Vi havde også tre somre, hvor der var tørke. Der kom ingen regn i månedsvis og det kunne mærkes bagefter, da høsten jo svigtede, forklarer Åge Nielsen.
Gods på Djursland
Åge Nielsen blev født i Lystrup på Djursland og kom til at vokse op på en lille ejendom, som hørte under Løvenholm Gods ved Gjesing. Han fik fem søskende. Som barn kan Åge huske, at ejeren af Løvenholm inviterede børnene på godset til juletræsfest, hvor børnene fik wienerbrød og chokolade. Det var stort for et barn i århundredets start.
Men han blev nødt til at sælge godset under 1. verdenskrig og så kom der en ny ejer, som afskaffede den tradition, husker Åge Nielsen.
Han gik i skole i en såkaldt udflytter skole. Den første lærer, som Åge havde, var ikke særlig dygtig. Tilmed var han streng og striks.
Sat ned i løn
Men vi fik da lært at læse. Men man må have været utilfreds med ham. I hvert fald blev han pludselig sat fra bestillingen og så fik vi yngre og meget dygtig lærer, siger Åge Nielsen.
Efter endt skolegang kom Åge ud at tjene på landet. Dengang tjente Åge 500 kroner om året. Et enkelt år måtte han dog affinde sig med kun at få 300 kroner for et års arbejde, da landmanden kom i økonomiske problemer, da han ikke kunne afsætte grisene i starten af 20´erne.
Åge Nielsen fortsatte med at arbejde på forskellige gårde og var siden skovarbejder i fem år på Djursland, indtil han mødte Kirstine Pedersen, som var fra Aidt. Hun ville ikke ret gerne fra hjemegnen, så da de to blev gift, slog de sig ned på husmandsstedet på Aidt Mark.
Stædige Kirstine
Vi fik desværre ingen børn. Kirstine havde været syg, så hun kunne ikke få børn, siger Åge Nielsen.
Kirstine havde også et svagt hjerte og det blev skæbnesvangert, da hun sidst i 60´erne blev indlagt på det daværende sygehus i Hammel.
Kirstine var meget stædig. Så selv om lægen havde sagt, at det ville være den visse død at bedøve hende, så ville hun bedøves i stedet for at få en lokal bedøvelse, da hun skulle opereres for en sygdom i tarmen, fortæller Åge Nielsen.
Lægen fik desværre ret. Kirstine kom sig aldrig over operationen og døde.
Selv gik Åge også og skrantede lidt. Han blev opereret for mavesår og det endte med, at han som 60-årig fik tilkendt en førtidspension. Samtidig solgte han ejendommen på Aidt Mark og flyttede til Thorsø.
Åge er selv forundret over, at han er blevet så gammel som 105 år. Han havde godt nok en søster, som blev 92 år, så måske ligger det bare til familien at blive gammel.
Sanger på Thorshøj
Det er ikke fordi, at jeg er blevet forskånet for sygdom. Jeg har været igennem flere alvorlige operationer. Jeg har blandt andet haft kræft, siger Åge Nielsen.
Det var således en kræftsygdom, som betød, at Åge fik fjernet halvdelen af den ene øreflip.
Tidligere kom Åge ofte på Thorshøj til de forskellige arrangementer for pensionister. Han var således ofte forsanger, når der skulle synges. Men i dag kommer Åge næsten aldrig til arrangementer på Thorshøj. Han orker det ikke mere. Og det er ikke blevet lettere at komme ud efter at han er begyndt at gå med rollator.
Heldigvis har jeg to niecer, som jeg har kendt lige fra de blev født. De bor begge i Thorsø og kommer tit og besøger mig, siger Åge.
Det er også de to niecer, der sørger for at fejre 105 års fødseldagen i morgen for »onkel Åge« med en ekstra god gang morgenkaffe.
--------------------------------------------------- ------------------------------
1967 Okt solgte Aage Ejendommen med overtagelse Nov 01 til Uffe Rasmussen (1942 -> ), opvokset i Grindsted, gift med Lea Pedersen (1944 Nov 12 -> ), født i Aidt, datter af Jens Kristian Pedersen (1906 Maj 16 -> 1977 Apr 13 ) (Jens Smed) og Dagny Elisabeth Nielsen (1911 Aug 13 -> 1989 Maj 30 ). Leas forældre bestyrede fra ca. 1938-1955 Aidt Forsamlingshus.
Uffe driver lidt fåreavl.
De har børnene
- Rikke, gift med John og bor i Thorsø med børnene Andreas (f. 2000) og Rasmus (f. 2003)
- Søren, gift med Dorthe og bor i Egå med datteren Sarha (f. 2004)
--------------------------------------------------- ------------------------------
1975 Areal 33272 m2 (6 tdr. land) - LandbrugsejendomTV-indslag med Ella Mørk Hansen 1902-
Ella Mørk Hansen, Skanderborg *13 jul 1902 var i TV 22 jun 2010:
http://www.tv2regionerne.dk/?id=551946&r=7
Diverse omtaler
http://www.tvsyd.dk/artikel/29520:107-aars-foe...
Opdateret 20-11-02 · kl. 16.49
107 års fødselsdag i Fredericia
Af
--------------------------------------------------- ------------------------------
Kun meget få danskere har oplevet to årsskifter fra et århundrede til et andet. En af dem bor i Fredericia. En forhenværende lærerinde, der synes, at alt er forandret til det bedre. Inger Marstal fylder 107 år onsdag.
Kun meget få danskere har oplevet to årsskifter fra et århundrede til et andet. En af dem bor i Fredericia. En forhenværende lærerinde, der synes, at alt er forandret til det bedre. Inger Marstal fylder 107 år onsdag.
Inger Marstal siger på sin fødselsdag, at der er visse øjeblikke i tilværelsen, man ikke skal ofre så megen opmærksom. Hun vil i øvrigt hellere vinde en skønhedskonkurrence.
http://www.jv.dk/artikel/912912:Varde--Vardes-...
07. 07. 2010 13:00
Vardes ældste borger er død 106 år
VARDE: Thora Nygaard, Karinevej 1, Varde, er død. Hun blev 106 år og var dermed Vardes ældste borger.
Hun boede til sin død i det hus på Karinevej, som hun flyttede til i 1976. Hun var trods den høje alder ved udmærket helbred og fulgte med i, hvad der rørte sig omkring hende. Hun var stadig god for en diskussion om lokalpolitik, og hun så nyhederne på tv.
Hendes datter, Bodil, der også bor på Karinevej, hjalp hende meget og gjorde det muligt for hende at blive boende i eget hus trods den høje alder.
Hun var i den sidste måned meget svækket og døde mæt af dage i sit eget hjem.
Hun var en meget aktiv kvinde og var medlem af OK-klubben, var med i en kortklub og gik til svømning.
Hun har haft fire børn, men efterlader sig ved sin død to børn, Bodil i Varde og Axel i Hjerting.
http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/24946...
Vejle Kommunes ældste borger er død
Jelling 05.08.2010 kl. 09:28
Kirstine Marie Poulsen har set mere af verden end de fleste. Og som 102-årig så hun Jelling fra luften.
Foto: BFN / Benny F. Nielsen
Kirstine Marie Poulsen, Højagercentret i Jelling, er død. Hun blev 106 år.
Hun var Vejle Kommunes ældste borger og var blandt de fem ældste i hele landet. Kirstine Marie Poulsen var født den 15. maj 1904 da Kong Christian den 9., også kaldet Europas svigerfar, var konge i Danmark. Ved sit giftermål i 1928 med lærer Anders Poulsen blev hun lærerkone i Rønslunde ved Ejstrupholm. I 1970 blev hun enke, og hun var 102 år, da hun fik opfyldt et ønske om en flyvetur over Jelling
http://2015.danida.dk/da/menu/Baggrunden/Turen...
I 1904 blev Estrid Geertsen født i et land, hvor flere end hvert syvende barn døde ved fødslen eller i deres første leveår.
101 år senere tager hun imod os i sit sommerhus som et overordentligt levende bevis på, at udvikling er mulig. Vi behøver ikke kigge længere end i vores egen historie.
Verdenskrig ruinerede
Estrid Geertsens ældste barndomsminder er fra årene før første verdenskrig, hvor billig arbejdskraft fra Polen i faderens skovplanteskole var med til at gøre familien ganske velhavende. Frem for at sende børnene i skole hyrede moderen en privatlærer, indrettede en skolestue i kælderen og inviterede udvalgte børn til at deltage: Lægens, manufakturhandlerens, guldsmedens og proprietærens.
Siden oplevede familien, hvad mio. af mennesker i udviklingslandene stadig udsættes for: Den møjsommeligt opbyggede velstand blev lagt i ruiner af krig. Ved første verdenskrigs udbrud rejste de polske kvinder hjem, bunden gik ud af samfundsøkonomien, og ingen havde overskud til at beskæftige sig med langsigtede investeringer som træplantning. Stiklingerne til fremtidens tømmer tørrede ud på jernbanevogne på stationen, mens faderen stadig mere apatisk sad og stirrede ud ad vinduet og afventede den forudsigelige konkurs.
Hestene blev sendt på slagteriet og kom tilbage som hakkebøf på middagsbordet. Rundt om i Kolind ventede folk tålmodigt på at købe kvalitet til lavpris, når Estrid Geertsens far styk for styk solgte sin velholdte maskinpark. Den lokale bankbestyrer tjente en formue på at videresælge den jord, som faderen havde sat i pant for et sidste desperat lån.
Børnearbejde
Ingen skal som Estrid Geertsens mor og far længere lede forgæves efter frimærker til et postkort. I lange perioder hørte hun intet fra forældrene, efter hun og broderen i kølvandet på konkursen var blevet sendt til København for at tjene og studere. Da Estrid Geertsen blev dødssyg af influenzaepidemien den spanske syge og var tæt på at følge 20 mio. europæere i graven, nægtede hun at udlevere sine forældres adresse. Hun vidste, de ikke havde råd til at rejse til København.
Siden hen kom Estrid i huset hos et ungt ægtepar, hvor hun sov bag et forhæng i et hjørne af barneværelset. Hendes kommode stod inde hos kokkepigen.
Geertsen måtte opgive at blive sygeplejerske, da hun forløftede sig på en patient. I stedet kom hun i huset som barnepige og var med sine arbejdsgivere i sommerhus i Espergærde, da hun modtog et frierbrev fra gartnerens søn i Viborg. Hun havde tidligere mødt ham nogle gange hjemme hos sin mor og far i Kolind. Forældrene kendte gartneren og syntes, at sønnen var et glimrende parti.
»Jeg var vant til at gøre, som mor sagde. Og jeg fik at vide, at han havde sukkersyge – og at hvis han kom ud for en alvorlig sorg, kunne han dø af det,« siger hun. »Vi havde aldrig sværmet eller kissemisset. Så jeg gik med det her brev og græd og havde ingen at tale med. Jeg vidste kun, at hvis jeg sagde nej, ville han dø. Gudskelov, at han var så fint og godt et menneske«.
Ægteskabet varede 38 år, til manden døde i 1964. Da var Estrid Geertsen 60 år gammel. Det er et af paradokserne i hendes liv, at mandens sukkersyge ikke blot førte til ægteskabet, men også gav hende springbrættet til at udnytte sine talenter. Da sygdommen gjorde hendes mand blind, fik hun endelig lov at tage kørekort. Og da nogen præsenterede hende for en løsning på hans problem med konstant at rage kopper og glas på gulvet, gennemskuede hun omgående potentialet:
»Jeg så det her bæger med et låg, som ikke går af, selv om bægeret falder ned. Det var lige, hvad han havde brug for. Så jeg ringede til importøren. Det ville jeg gerne være med til at udbrede.«
Eksplosion af udvikling
Efter mandens død blev Estrid Geertsen værelsesudlejer i villaen i Hellerup. Hun ringede til Dansk Blindesamfund for at hjælpe med at udbrede de hjælpemidler til svagtseende, som hun alt for sent selv havde fået øje på. Og hun blev sekretær for generalsekretæren i den forening, der forsøgte at gøre Esperanto til et verdenssprog. »Jeg brændte efter at udvikle det, der sad i mig. Det hele eksploderede, da jeg selv kom til roret«, siger hun.
I en alder af 101 år saver Geertsen stadig brænde med en kædesav. Og i et soveværelse i sit sommerhus gemmer hun et certifikat fra Guinness Book of Records, der fortæller,at hun er verdens ældste faldskærmsspringer. Da hun senest sprang i tandem over Roskilde, var hun fyldt 100.
http://jonathanhansen.se/annat/genealogi/jkh/p...
Mads Kehlet
Datum Plats Källa
Född: 23 maj 1852 - -
Döpt: 27 maj 1852 Agtrup kyrka, Danmark -
Död: 22 nov 1958 - -
Ålder: 106
Anteckning : www.kehlet.org
Blev Danmarks ældste mand.
Boede i Kolding.
Fra bogen Sønder Bjært Sogn
v. Uldall Juhl
Kolding 1968
Navnet Kehlet stammer fra en stor gård, Keldet, ved Sillerup i Fjelstrupsogn. Derfra blev en datter, Mette, gift med Hans Nissen på den gamle slægtsgard i Agtrup omkring 1700.
Efter statsbankerotten gik det stærkt nedad for den gamle slægtsgård nr.12 i Agtrup. Den bestod egentlig af to ejendomsgårde, der tilsammen udgjorde ca. 145 danske td. land i 1794. Mads Kehlets forældre matte nøjes med et lille bræstfældigt hus i Agtrupskov ved Fælleshavegyden. Det kneb ofte for Peter Hansen og hans kone, Maren, f. Lauesdatter. Det var ikke let at få stadigt arbejde, og
daglønnen var lille, så forældrene kunne ikke føde alle 12 børn hjemme. Mads kom til onkelen, Jep Hansen Kehlet, på Løgergard, den sidste rest af jorden til gården i Agtrup. Han skulle være der, til han var fyldt 16 ar, og i løn skulle han have føden og onkelens aflagte tøj. Det var tit drøjt for en 12 ars dreng at skulle gøre karls arbejde; men Mads kom igennem det.
Han fortæller til Kolding Folkeblad om oplevelser det første år under tyskernes besættelse i 1864: De tyske og østrigske soldater var samænd meget fredelige, men ungarerne kunne egnens befolkning ikke lide, for de stjal som ravne. Men forhadte var de jo ligegodt allesammen, og det gjaldt jo om at dreje dem en knap på enhver måde. Da tyskerne trak sig tilbage ud af landet, rekvirerede de alt, hvad der var at opdrive af heste og vogne på egnen. Min husbond skulle ogsa møde i Kolding med køretøjet. Han tog mig med og forberedte mig pa, at han ville stikke af undervejs. Der var mødt ca. 100 vogne i Kolding, og i Vonsild skulle 100 andre vogne
støde til. En tysk gefreiter gik rundt og synede heste og vogne. Alle bønderne forsøgte ved at løsne hesteskoene og ved andre fiduser at fa hestene til at halte. Min husbond forklarede, at hans heste havde spat og havde faet slået sømmene forkert i hovene, men det
hjalp ham ikke noget. Vi holdt ved et dige, medens eftersynet stod på, og da gefreiteren var kommet et stykke bort og vendte ryggen til, sagde husbond: Hold nu fast, knægt, og så jog heste og vogn ind over diget og forsvandt ind over marken ad Dalby til. Det gik godt, og vi hørte bagefter, at det ogsa var lykkedes 2--3 andre vogne at forsvinde på samme måde. << indtil soldatertjenesten tjente Mads Kehlet på forskellige gårde, bl. a. Overmarksgard. Senere gav han sig i murerlære, og efter endt læretid tog han på valsen til Tyskland og Sverige. Hjemkommen arbejdede han flere steder i Jylland, bl. a. ved opførelsen af Kolding banegård. 1889 blev Mads Peter Kehlet gift med Dorthea Lene Madsen. De boede på Christian Straarups gard, Skovlykke, som han forpagtede i årene
1884--95. Han havde, nar lejlighed gaves, og han havde penge til det, købte flere marker i Agtrupskov. Han ville have egen gard, og tilfældet kom ham til hjælp. En efterårsstorm fældede en mængde graner i Statsskoven, og Mads købte da for 70 kr. alt det tømmer, han skulle bruge; desuden købte han 30.000 røde mursten for 600 kr. Han skulle ikke ud med lønninger, for han var selv murer, tømrer, snedker og maler. Det blev billige bygninger til en gard på ca. 30 td. land. >>Men det var et hestearbejde,<< siger Mads.
Nu havde han foden under eget bord, men slog sig ikke til ro. Omkring 1900 var det ved at blive fordelagtigt at dyrke frø, og Mads var
interesseret. Han dyrkede frø pa sin egen gard og fik andre interesseret, og i 1911 startede han et frørenseri i Agtrup. 1914 overlod han garden til en plejesøn og flyttede til Agtrup ved renseriet. Det drev han, indtil han sidst i tyverne igen kom til Agtrupskov. Her flyttede han ind i et hus, som han selv havde bygget i sin skov. Frørenseriet var da omdannet til et familieaktieselskab. Han havde efterhanden boet mange steder, men altid inden for sognets grænser, og på forespørgsel svarede han: >>No blyv'r a her, te de bæer mæ u-.<< Det varede lige ved 30 ar. Han døde 22. november 1958. Da var han 106l/2 ar gammel. Mads Peter Kehlet var født den 23. maj 1852. Han kunne huske 100 år tilbage i tiden. Han havde begyndt sin skolegang i Agtrup skole. 1. april 1859 flyttede han til den ny distriktsskole i Agtrupskov, og han levede endnu, da denne skole efter knap 99 ars forløb blev nedlagt. Han
oplevede krigen 1864 som tolvars dreng. 1867 var han en tid med landmalerne, der efter inkorporationen 1864 optog generalstabskort over egnen i 1867. 78 ar efter vidnede han i retten angående en sti over Strarups og Bjergegards jorder. Han var levende interesseret i tiden. 1874 var han med til at starte sognets første venstreforening. Han var venstremand, men han holdt Kolding Avis, for han ville se sagen fra begge sider. 1887 var han med til at oprette mejeriet. Han formidlede frøavlen her pa egnen. I to perioder var han medlem af sogneradet. På hans initiativ blev den ny strandvej i Agtrupvig anlagt. Han begrundede det med, at ved at bygge en landingsbro
for enden af den kunne man få billigere vejmaterialer til sognets veje. Alene det var nok til at hylde ham pa hans hundredårs dag. Desuden var han et godt eksempel til efterfølgelse for sognets beboere gennem sine personlige egenskaber: Flid, nøjsomhed, initiativ og dygtighed. På hundredeårsdagen den 23. maj 1952 udnævntes han af Bjært sogneråd til sognets æresborger, og der blev holdt en stor sognefest for ham i Bjært kro, hvor han blev hyldet af mange. Vel var syn og hørelse svækket de sidste ar, men han var åndsfrisk til det sidste. Han havde aldrig været syg, men engang matte han dog tilsengs. En nevø, Anders Kehlet, læge, fortæller, at Mads i 60 ars alderen var ved at få gigt. Han fyldte da sengen med brændenælder og klædte sig nøgen. Derpå sprang han i sengen.
>>Det varmede så godt,<< sagde onkel Mads. Siden mærkede han ikke til gigt. bem. af Torben Kehlet da en journalist efer at have intervjuet ham i anledning af 101-års-dagen sagde: - Ja, sa ses vi til næste ar, Mads! svarede denne - ja, det er jo ikke så sikkert. - Du kunne jo været død i mellemtiden!
Fra et avisudklip:
Mads Kehlet fylder 101.
Pinselørdag fylder Mads Kehlet i Sdr. Bjært ved Kolding 101 år. Hvad der er sat igang i Sdr. Bjært i de seneste mange år har haft Mads Kehlet som bagmand og selv om han er kommet eet godt stykke over de 100, har han ikke mistet noget af sin virketrang, selv om det nu mere er hjemlige sysler, han befatter sig med. Sidste år blev Mads Kehlet udnævnt til æresborger i Sdr. Bjært, men det har dog ikke bevirket at han har sat sig hen for at hvile på laurbærrerne fra den store fest. Mads Kehlet står stadig op kl. 7 hver morgen, fodrer sine mange høns, og går derefter ind til et solidt morgenmåldtid. Når det er overstået, tager han fat i haven. Den er på 1 tønde land, og Mads Kehlet passer den selv. Er der fest i byen om aftenen, er Mads Kehlet en sikker deltager. Det er han også når der er valg. Han følger stærkt interesseret med i det politiske liv. ((På billedet tager Mads Kehlet sig et lille pusterum under katoffelhypningen.))(artiklen med billede forefindes hos Knud Kehlet Odense) Jeg har ellers dårlig tid til det siger han for haven skal være fin, når alle gæsterne kommer til fødselsdagsfest.
Kilde: Erika Jette Hindsgaard.
Mads petersen Kehlet blev døbt 27 maj 1852 Agtrup kirke. Konfirmeret palmesøndag april 1867 med G i opførsel og MG i kundskaber. vacineret af D. Mygind den 28 juli 1853 gift den 22 november 1889 forlovere, Peter Kehlet og Peter Hansen Kehlet i kirke der blev lyst 21 -22- 23 søndage efter trinitage.
Källa för allt: Kehlet.ORG
Far Mor
Peter Hansen Kehlet Maren Laursdatter Bech
--------------------------------------------------- ------------------------------
Mads Kehlet
* 23 maj 1852
† 22 nov 1958
Peter Hansen Kehlet
* 25 mar 1820
† 22 jan 1898
Maren Laursdatter Bech
* 17 jan 1823
† 18 nov 1919
Hans Nissen Hansen Kehlet
* 21 sep 1781
† eft 1820
Inger Marie Nicolaisen Henriksdatter
* omk 1783
† eft 1820
Redigeret 9. oktober 2008Ældste mænd fundet i kirkebøger
I kirkebøgerne på www.arkivalieronline.dk er det lykkedes at finde en række af de ældste mænd i de senere år.
Her summarisk information om fundene:
Stilling kirkebog 1892-1916 opslag 24 født 11 juni 1904 Niels Peder Albert Møller
Sinding kirkebog 1892-1905 opslag 37 født 18 februar 1904 Alfred Georg Damgaard Laugesen
Middelfart kirkebog 1901-1912 opslag 30 født 17 april 1903 Carl Andreas Pedersen Lund
Taagerup kirkebog 1899-1914 opslag 11 født 9 maj 1902 Carl Christian Pettersson
Ølgod kirkebog fødte 1892-1904 opslag 79 født 29 september 1901 Martin Gammelgaard
Staby kirkebog 1892-1910 opslag 42 født 24 marts 1901 Niels Kristian Graversen
I den sidstnævnte kirkebog fra Staby, Ulfborg, Ringkøbing findes også Kristian Graversens bror Hans Peder Graversen, som levede fra 1 august 1898 til 23 juli 2004.
Noget mystisk gør sig gældende for ham som stod opført hos krak.dk som Karl Petersen, Husbyvej, Rødby. Der er ikke angivet nogen far til ham i kirkebogen fra Tågerup. Født Saxfjedgård Fælleden af ugift Ida Pettersdatter og døbt 18 maj 1902 i hjemmet. Men så står der i kirkebogen "ikke fødehjemstedsret i Taagerup" Måske fordi Saksfjedgård vist ligger i Olstrup sogn ligesom hans senere hus på Husbyvej i Bjernæs Husby 500 meter fra Saksfjedgård. I kirkebogen ses også at hans navn efter 22 april 1969 er Carl Christian Pedersen.
De øvrige fundne er der regelrette og fulde oplysninger om i kirkebøgerne.Kirkebogsfund
På www.arkivalieronline.dk ligger gamle kirkebøger i indskannede versioner.
I et blogindlæg længere nede er gengivet de fundne kirkebogsopslag om Thyra Kongsø og Elly Hansen. I kort form fandtes følgende om dem:
Fur Kirkebog, Viborg Amt 1901-1910 opslag 64:
9 januar 1901 født i Hvirp, Fur Thyra Cecilie Thøgersen døbt 20 januar 1901.
Skt. Johannes Kirkebog, København kvindelige fødte 1900-1907 opslag 108:
16 april 1901 født Baggesensgade 5 Elly Karin Madsen døbt 8 september 1901.
Nu kommer en række andre fundne i kirkebøgerne af landets ældste. Først Else Lundblad:
Sankt Mortens Kirkebog, Randers by fødte 1898-1901 opslag 379:
No.205 født 24 september 1901, Vester Altan, Else Sophie Jensen, døbt 25 oktober 1901 hos katolsk-apostolsk menighed. Forældre: menighedsforstander Jens Christian Jensen og Sophie Lundblad. Navneforandring 4/6-1963 til Else Sophie Jensen Lundblad.
Næste er Søster Marie fra Sankt Lukasstiftelsen:
Søndbjerg kirkebog, Thisted Amt (Thyholm) 1892-1913 opslag 59:
No. 2 født 22 februar 1902, Lille Hellerød, Inger Marie Larsen, døbt 2 marts 1902. Forældre: gårdmand Georg Larsen og Karen Jensen.
Til sidst af kvinderne Ella Mørk Hansen:
Skanderborg sogns kirkebog 1902-1909 opslag 89:
No. 31 født 15 juli 1902, Lillegade, Skanderborg, Ella Kathrine Mørk, døbt 1 januar 1904. Forældre: arbejdsmand Anton Frederik Mørk og Oline Marie Jensen.
I en avisartikel stod at Ella Mørk Hansen i virkeligheden er født 13 juli 1902. Der er ingen tvivl om at der står 15 juli i kirkebogen, så fejlen skal findes andetsteds, måske i en jordmoderprotokol med et utydeligt skrevet 13.
Lidt statistik om gamle i Danmark
Udtræk fra www.statistikbanken.dk :
Folketal pr. 1. januar efter område, køn, alder og tid
1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Hele landet
Mænd
98 år 41 31 31 54 45 55 56 45 67
99+ år 42 49 51 51 63 54 64 73 71
Kvinder
98 år 73 69 71 90 101 99 116 98 138
99+ år 82 106 103 121 124 151 151 178 184
Folketal pr. 1. januar efter område, køn, alder og tid
1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Hele landet
Mænd
99 år 29 43 43 50 46 54 30 38 58 53 56 55 58 66 81 53 68 65 66 54 52 58 57 65 65 86 75 67
100 år 20 19 23 29 29 34 32 17 19 40 30 45 35 33 41 48 32 37 40 43 32 39 32 33 39 48 47 46
101 år 15 12 9 13 12 15 24 19 5 11 24 17 24 25 14 20 25 21 24 19 26 14 25 16 23 21 26 23
102 år 3 6 4 7 9 8 7 19 10 2 8 15 7 12 16 6 12 12 14 15 11 15 9 16 9 11 12 16
103 år 2 2 3 2 2 5 5 3 8 4 0 3 8 3 4 9 3 5 4 6 11 3 7 5 10 2 3 8
104 år 2 0 2 1 1 2 4 0 0 6 1 0 1 2 2 3 4 1 4 3 2 6 2 4 3 4 1 2
105 år 0 1 0 1 0 0 2 1 0 0 3 0 0 1 0 1 1 2 1 2 1 0 3 1 1 2 1 1
106 år 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 1 1 1
107 år 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 0 1 0 0 0 1 1 1
108 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 1 0
109 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1
110 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
111 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Kvinder
99 år 67 91 96 115 127 98 134 125 138 171 186 210 183 212 230 232 259 247 244 265 258 279 350 349 352 339 390 416
100 år 55 38 51 71 75 84 66 86 81 85 109 121 129 122 121 135 142 162 149 162 175 166 166 243 221 223 233 250
101 år 32 38 23 29 46 52 53 41 58 50 52 57 73 80 83 76 90 80 87 99 120 101 99 93 144 135 145 146
102 år 18 21 23 16 15 28 34 30 21 36 34 30 29 52 49 49 46 49 48 46 63 72 62 63 48 92 77 95
103 år 9 13 9 11 7 7 21 16 19 14 22 18 12 16 27 29 22 25 28 30 25 34 45 35 38 21 51 48
104 år 1 6 7 7 4 3 1 10 10 10 8 11 14 10 10 15 21 12 12 12 23 16 19 25 15 20 10 29
105 år 1 0 4 1 4 2 2 0 3 3 4 3 6 5 6 6 8 14 10 8 6 11 9 9 10 6 13 5
106 år 0 1 0 3 0 1 1 2 0 1 2 2 2 5 3 1 3 5 7 6 2 4 6 5 6 5 2 6
107 år 0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 1 0 1 3 0 0 2 2 3 2 1 1 2 3 2 2 2
108 år 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 0 1 2 2 0 0 1 2 0 2 0
109 år 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 2 0 0 0 0 0 0 0
110 år 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0
111 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Folketal pr. 1. januar efter område, køn, alder og tid
2005 2006 2007 2008 2009
Hele landet
Mænd
99 år 75 67 80 79 97
100 år 47 46 36 43 54
101 år 26 23 29 25 28
102 år 12 16 16 20 13
103 år 3 8 6 10 10
104 år 1 2 4 1 6
105 år 1 1 2 3 1
106 år 1 1 0 1 1
107 år 1 1 0 0 1
108 år 1 0 1 0 0
109 år 0 1 0 0 0
110 år 0 0 1 0 0
111 år 0 0 0 0 0
Kvinder
99 år 390 416 383 464 478
100 år 233 250 265 245 311
101 år 145 146 164 168 165
102 år 77 95 88 101 98
103 år 51 48 56 54 59
104 år 10 29 28 34 34
105 år 13 5 17 16 19
106 år 2 6 0 9 7
107 år 2 2 2 0 3
108 år 2 0 0 1 0
109 år 0 0 0 0 0
110 år 0 0 0 0 0
111 år 0 0 0 0 0
Denne tabel opdateres ikke længere. Vi henviser i stedet for til tabellen FOLK1.
Folketal efter område, køn, alder og tid
2008M01 2008M04 2008M07 2008M10 2009M01 2009M04 2009M07 2009M10 2010M01 2010M04
Hele landet
Mænd
99 år 79 79 88 94 97 111 106 108 120 114
100 år 43 51 43 38 54 57 60 66 59 58
101 år 25 28 30 36 28 30 31 29 43 39
102 år 20 17 13 9 13 15 16 25 17 21
103 år 10 10 12 11 10 7 7 5 8 11
104 år 1 3 3 5 6 7 7 5 5 3
105 år 3 2 1 1 1 2 2 4 4 4
106 år 1 1 2 1 1 1 0 0 0 0
107 år 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0
108 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
109 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
110 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
111 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Kvinder
99 år 464 455 451 460 478 477 498 515 498 487
100 år 245 299 313 328 311 307 312 296 301 316
101 år 168 153 146 154 165 190 203 217 215 196
102 år 101 96 102 96 98 88 76 85 100 124
103 år 54 60 57 60 59 64 66 62 63 59
104 år 34 33 34 35 34 35 35 37 33 37
105 år 16 15 15 18 19 16 20 23 23 19
106 år 9 9 7 7 7 5 5 7 12 13
107 år 0 2 3 4 3 4 4 3 3 3
108 år 1 1 1 0 0 1 2 3 3 2
109 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
110 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
111 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Enhed : Antal
Kontakt : Dorthe Larsen dla@dst.dk +45 39 17 33 07
Information : Vis dokumentation i varedeklaration
Ud fra Statistikbankens befolkningstal for årene 1990-2010 har jeg udregnet hver aldersgruppes (fordelt på mænd og kvinder) sandsynlighed for at overleve et enkelt år fra 1 januar til næste årsskifte. Den 108-årige bosnier (1898-2007) og den 110-årige afghaner (1896-1997) er dog fraregnet:
Overlevelsessandsynlighed i %
mænd kvinder
95/96-årige 68,7 73,4
96/97-årige 65,9 71,2
97/98-årige 62,8 68,9
98/99-årige 64,1 67,0
99/100-årige 60,5 63,9
100/101-årige 58,5 63,2
101/102-årige 58,0 60,2
102/103-årige 48,2 57,1
103/104-årige 49,1 58,2
104/105-årige 49,0 55,9
105/106-årige 40,9 51,3
106/107-årige 50,0 39,5
107/108-årige 20,0 53,1
108/109-årige 0 28,6
109/110-årige - 50,0
110/111-årige - 50,0
Ingen kommentarer:
Send en kommentar