fredag den 8. januar 2016

Fejring af Ellen Brandenborgs 110-års fødselsdag

http://stiften.dk/aarhus/familie-fra-naer-og-fjern-fejrede-110-aarige-ellen

  • Hun holder sig godt, Ellen Adelaide Brandenborg, som er blevet 100 år.
  • Rådmand Jette Skive var kommet på besøg på Lokalcenter Søholm, for at fejre Ellen Adelaide Brandenborg.
  • Et af Ellen Adelaide Brandenborgs oldebørn, Karoline Brink (tv), var taget til Aarhus fra NOrge, for at fejre familiens ældste.
Familie fra nær og fjern fejrede Ellen - 1
Hun holder sig godt, Ellen Adelaide Brandenborg, som er blevet 100 år.

RELATEREDE ARTIKLER

TILMELD NYHEDSBREV

Få mere ud af Østjylland

Klub Østjylland giver dig lokale og unikke oplevelser - læs mere her
email: 
AARHUS
Kransekage, portvin og duftende blomsterbuketter. Byens ældste borger, Ellen Adelaide Brandenborg, blev behørigt fejret, da hun fyldte 110 år.
Familien kom fra flere steder i landet for at fejre hende. Sågar fra Norge.
»Vi er kommet for at fejre vores oldemor. Hun er et forbillede for os og vi plejer at sige, at vi vil bo sammen med hende når vi selv bliver gamle,« sagde nordmanden Karoline Brink, et af Ellen Adelaide Brandenborgs oldebørn.
Rådmand Jette Skive var naturligvis også dukket op for at fejre byens ældste indbygger.
»Det er helt utroligt, hvor frisk Ellen er. Da vi lavede en middag for byens ældste i forbindelse med Aarhus Festuge, holdt Ellen selv en tale. Det var jeg meget imponeret over,« lød det fra Jette Skive.
At Ellen Adelaide Brandenborg er klar i hovedet fornemmer man straks, når man taler med hende.
»Hvordan det er at blive 110 år? Jamen det er da ligesom at være 109 år,« lød det fra den humoristiske århusianer.
Et par tips til at leve et langt liv, kunne hun også snildt komme op med.
»Ryger du? Hvis du gør, bør de holde op med det. Sund kost er også vigtig. Men det skal altså smage af noget,« lød det fra den 110-årige, som fik en skål med familien og rådmanden.


http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-ellens-opskrift-paa-et-langt-liv-jeg-har-altid-vaeret-fornuftig-ogsaa-med


VIDEO Ellens opskrift på et langt liv: Jeg har altid været fornuftig - også med mænd

Ellen Adelaide Brandenborg fylder 110 år i dag, og hun har masser af livserfaring at dele ud af.
Den 110 års fødselar røber hemmeligheden bag hendes lange liv. Klik på play.
Ellen Adelaide Brandenburg kunne i dag fejre sin 110 års fødselsdag, men det kræver sin kvinde at kunne nå så høj en alder.
- Jeg har levet fornuftigt. Jeg ved, hvad man kan, og hvad man ikke kan, siger fødselaren, der med sine 110 år er den næstældste i Danmark.
Hun mindes en episode, hvor hun og hendes søster havde sneget sig ud for at danse. Søsteren var eftertragtet, men Ellen Adelaide Brandenburg sørgede for, at hun ikke kom i unåde, og den aften blev en lærestreg.
- Man kan ikke more sig sådan, hvis man er ene pige. Det var der mange piger, der gjorde. De tog hen på dansesteder og fandt nogle at danse med, at have det sjovt med. Og det har jeg aldrig gjort. Vi måtte ikke for min far, siger hun.
Men selvom det er vigtigt at leve fornuftigt, så understreger hun også, at det er vigtigt at have det sjovt.
Se Ellen fortælle om gode råd til et langt liv i videoen over artiklen.



http://www.dr.dk/nyheder/indland/ellen-husker-titanics-forlis-i-dag-fylder-hun-110-aar

Ellen husker Titanics forlis: I dag fylder hun 110 år

Danmarks næstældste nulevende person runder torsdag endnu et skarpt hjørne.

Da Titanic forliste natten mellem den 14. og 15. april 1912, var Ellen Adelaide Brandenborg seks år.
Hun kan huske verdens mest kendte skibsforlis, ligesom hun husker, da de danske kvinder fik stemmeret i 1915.
- Jeg kan huske, familien var samlet, men jeg husker jo ikke talerne. Jeg var kun ni år gammel, siger Ellen Adelaide Brandenborg.
Da Adolf Hitlers invaderede Polen og startede Anden Verdenskrig i 1939, var hun 33 år, og hun har i det hele taget oplevet rigtig meget af det, som vi andre kun har læst om i historiebøgerne. Torsdag fylder Ellen Adelaide Brandenborg 110 år.

Kun en dansker er ældre

Fødselaren er den næstældste nulevende person i Danmark. Signe Højer fra Silkeborg er ældre - hun blev 110 år den 1. november 2015.
Ellen Adelaide Brandenborg har fået fire børn. Hans kom til verden i 1930, er 85 år og er kommet hjem fra Canada for at besøge sin mor på Lokalcenter Søholm i Viby J., hvor Ellen Adelaide Brandenborg bor.
- Det er dejligt. Jeg kunne ikke bo et bedre sted. De er utrolig søde, og vi får kram og kys hver dag, siger hun.
Døtrene Birgit på 80 år og Esther på 70 år er også kommet på fødselsdagsbesøg. Ellen Adelaide Brandenborgs fjerde barn, Inger Margrethe, døde for 20 år siden i en alder af 51 år. Derudover har hun seks børnebørn og ni oldebørn.
Dagens fødselsdagsmenu står på laks fra Norge og et glas hvid Sauterne.
Ifølge den nu 110-årige kvinde er opskriften på at leve et langt liv simpel: Man skal leve sundt og fornuftigt. Se mere i klippet fra DR P4 Østjylland herunder.


0:00/0:49
DR P4 Østjylland
Region9335 Synes godt om
I går kl. 02:49
Tillykke med de 110 år, Ellen Adelaide Brandenborg fra Stautrup, Arhus, Denmark ! Her giver hun opskriften på, hvordan man lever længe - lyt med, forældre smile-humørikon
Læs mere her: http://www.dr.dk/…/ellen-husker-titanics-forlis-i-dag-fylde…


http://www.dr.dk/nyheder/indland/olde-kort-ellen-og-de-43385-andre-over-90-aar

OLDE-KORT: Ellen og de 43.385 andre over 90 år

Dr.dk har i anledningen af Ellen Adelaide Brandenborgs 110 års fødselsdag lokaliseret Danmarks alderdom. Adgangskravet til kortet er minimum 90 somre.
Tillykke til Ellen Adelaide Brandenborg!
Hun runder torsdag den 7. januar 110 år. Kun én dansker er ældre end hende, nemlig Signe Højer fra Silkeborg, der rundede det skarpe hjørne den 1. november 2015.
DE FIRE ÆLDSTE DANSKERE
1. Signe Højer, Silkeborg, født 1. november 1905
2. Ellen Adelaide Brandenborg, Viby J., født 7. januar 1906
3. Gerda Muff, Lynge, født 16. marts 1906
4. Georg Jensen, Skovlunde, født 14. juni 1906
Den ældste dansker nogensinde hedder Christian Mortensen og levede fra 16. august 1882 til 25. april 1998. (Kilde: Guinness World Records, Wikipedia)
Men der er et større, yngre kuld på vej mod rekorden.
48 personer er fyldt 105 år, og flere end 1.000 danskere har rundet de 100. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistik, som også fortæller, hvordan de ældre borgere er fordelt på kommuner. Tallene er fra 1. oktober 2015.
For overskuelighedens skyld har vi valgt at dele den danske alderdom op på regioner.
Herunder kan du se to af de fire ældste danskere. Dr.dk har desværre ikke billeder af Signe Højer og George Jensen.


  • PRINT
  • DEL ARTIKLEN:

    NYHEDSBREV TAG DR.DK NYHEDER MED DIG




    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar